IT-konsulent til it-drift­tea­met søges til Sik­ker­heds­sty­rel­sen

Brænder du for systemansvar i form af drift og videreudvikling af eksisterende systemer. Har du gode samarbejdsevner og kan møde brugerne, hvor de er? Så har vi lige nu en spændende stilling som IT-konsulent med fokus på systemdrift, dokumentation og videreudvikling.

Digitalisering en naturlig del af Sikkerhedsstyrelsen, og der er kort fra ide til handling. Vi befinder os midt i en digital transformation, hvor vi med datadrevet markedsovervågning og tilsynsaktiviteter bidrager til, at Danmark er et attraktivt land at drive virksomhed i og ikke mindst et trygt land for forbrugerne.

Som IT-konsulent bliver du en del af Kunder og Digitalisering i teamet for IT-drift, hvor du får 6 dygtige kolleger.

I Kunder og Digitalisering har vi ansvar for kundesupport, servicedesign, it-drift, arkitektur og datamanagement. En bred vifte af opgaver, der tilsammen sikrer udvikling af data-drevne processer og systemer til gavn for vores brugere. I IT-teamet varetager vi en bred vifte af IT-opgaver, der er en god blanding af drifts- og ad hoc-opgaver og deltagelse i strategiske udviklingsprojekter.

Hvad kommer du til at lave?

Nogle af vores kerneopgaver i Kunder og Digitalisering er at opfange nye digitale muligheder, der kan være til gavn for virksomheder og borgere. Derudover sikrer vi, at vores løsninger konstant er ”up to date” teknologisk og forvaltningsmæssigt og bidrager til, at Sikkerhedsstyrelsen fortsætter den digitale transformation og er i front med at udnytte mulighederne i ny digital teknologi.

I IT-drift får vi stadig flere opgaver, hvor vi både kigger mod cloud og mere traditionelle systemer hosted ved vores hosting partner Statens-IT. Derudover er der et stort fokus på automatiseringer, generelle driftsopgaver og support af eksterne interessenter, hvortil vi har en servicedesk, hvor vi er ved inkorporere ITIL arbejdsgange og terminologier.

Dine vigtigste opgaver bliver:

  • Systemansvarlig. Med fokus på driften bliver dine primære opgaver at varetage rollen som systemansvarlig for udvalgte systemer samt leverandørstyring – særligt i forhold til Statens it, som er vores primære driftsleverandør.
  • Dokumentation og projektdeltagelse. Som It-konsulent vil du deltage i projekter, hvor der er behov for viden om it, udvikling af kravspecifikationer til nye løsninger og derudover vil du skulle indgå i de snakke som vil være i et projektteam og være IT-drifts repræsentant. Du vil også få ansvaret for løbende at vedligeholde dokumentationen, for de systemer du har ansvaret for.
  • Life cycle management. Du vil også skulle yde bistand til løbende opfølgning på vores systemportefølje med fokus på dokumentation og beskrivelse af vores portefølje.

Du vil fungere som sparringspartner for medarbejdere i hele styrelsen, og du vil få en bred kontaktflade - både i og uden for huset.

Hvad forventer vi af dig?

Du er den IT-konsulent, vi søger, hvis du har følgende kompetencer:

  1. Du har en solid forretningsforståelse. Med din viden, erfaring og indsigt kan du yde systemmæssig sparring og se de kreative, mulige løsninger, der understøtter digitalisering af forretningen. Og du har et ønske om at arbejde dig endnu mere ind i forretningen. Det er centralt, at du er en mester, når det drejer sig om at bringe teknologi i anvendelse.
  2. Du har et drive der sikrer at opgave bliver fulgt til dørs. Og du er god til at strukturere og planlægge releases på dine systemer i samarbejde med eksterne leverandører og i overensstemmelse med forretningsønsker og -prioriteringer.
  3. Dine samarbejdsevner overgår de flestes – uanset om det er interne eller eksterne samarbejder. Om du løser tunge it-tekniske opgaver eller hjælper en kollega med en mere ukompliceret opgave, så har du fokus på det gode samarbejde. Som person tilgår du dine opgaver med en praktisk og struktureret tilgang.

Desuden forventer vi, at du har en relevant videregående uddannelse, gerne IT-faglig uddannelse eller tilsvarende kompetencer opnået på anden vis med IT-tekniske opgaver samt en stærk digital forståelse, hvor du har opnået erfaring med IT-drift.

Sådan søger du

Send din ansøgning via link på www.sik.dk senest torsdag den 14. oktober. Vi forventer at afholde 1. runde samtaler den 25. oktober og 2. runde samtaler den 28. oktober.

Du ansættes på fuld tid efter gældende overenskomst med tiltrædelse pr. 1. december eller snarest muligt derefter. Ansættelsesstedet er i Esbjerg.

Vil du vide mere om stillingen så kontakt teamleder Rikke Hjorth Møller på telefon 25 10 39 53.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi ønsker en arbejdsplads, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Gem job

Sikkerhedsstyrelsen
Publiceret: 29. september 2021

Arbejdssted

Location Esbjerg