Vi søger en ERP-pro­jekt­le­der til vores dygtige team


Formår du at samle et hold af folk omkring en fælles mission? Kan du lykkes med at bringe specialister og forretningsfolk sammen til at skabe en forretningstransformation? Har du evnerne til at sammensætte en plan og et budget der holder?

Så er det måske netop dig vi søger. Netop nu leder vi efter en projektleder og forretningskonsulent med format til at gennemføre ERP og digitaliseringsprojekter på vegne af vores kunder.

Dine opgaver og udfordringer

Hos os vil du få ansvaret for at lede ERP og Digitaliseringsprojekter fra start til slut. Du vil skulle bistå i hele processen fra virksomhedsanalyse, til system og partnerselektion, udvikling og endelig implementering. Opgaverne vil være mangeartede og vil stille krav til både sociale og faglige egenskaber.

Så hvis du er klar til en omskiftelig, interessant og lærerig hverdag, hvor du vil blive udfordret og få muligheden for at sætte dit aftryk, kan det tænkes, at du har fundet et match.

Dine opgaver vil hovedsageligt omhandle,

  • Generel projektledelse og forretningsanalyse, samt alle underliggende ansvarsområder
  • Udarbejdelse af løsningsforslag og projektplaner
  • Identifikation af forretningsudfordringer, samt potentielle gevinster
  • Gennemførsel af projekter og implementering af løsninger
  • Dokumentation af løsninger og anbefalinger 

Din baggrund

Du skal først og fremmest have gode sociale kompetencer. Du skal besidde evnen til at gennemskue mennesker og samspillet med løsninger, for at kunne identificere en vej igennem til målet. Du skal evne at sidde for bordenden, men også vide, hvornår du ikke skal. Du skal kunne inspirere og motivere folk og du skal kunne samle folk om et fælles mål. Du skal være struktureret, men også have et kæmpe drive.

Mere konkret kan tillægges at vi gerne ser, at du har relevant uddannelse på kandidatniveau. Dertil forventer vi minimum 3 års erfaring fra lignende ansvarsområder indenfor ledelse af IT- og ERP-projekter.

Du har derfor naturligt gode it-kundskaber og god forståelse for, hvorledes IT- og ERP-systemer fungerer.

Du er flydende i engelsk og dansk og er en dygtig kommunikator, både skriftligt og mundtligt.

Dine muligheder

Du kommer til at arbejde i en udviklende og dynamisk virksomhed. Hos os vil du få spændende opgaver af afvekslende karakter, der vil give rig mulighed for personlig og faglig udvikling.

Der tilbydes en ansættelse på attraktive vilkår, hvor arbejdsdagen i høj grad kan tilrettelægges, så det passer bedst ind i familie og privatliv. Ligeledes tilbydes en attraktiv gage modsvarende kvalifikationer, samt en bonusordning.

”Cornerstones er en arbejdsplads hvor der er højt til loftet. Der er plads til at tilpasse arbejdet et travlt familieliv, samt med at arbejdet inkluderer både ansvar og udvikling” – Jens Vindal, Senior Forretningskonsulent.

Hvem er vi?

Cornerstones specialiserer sig i at lede og gennemføre forandringsprojekter for virksomheder. Vi tilbyder ydelser og løsninger til afklaring og gennemførsel af projekter, samt bidrager med specialist kompetencer igennem hele forløbet. Vores arbejde omhandler oftest teknologisk forretningsudvikling, hvor vi har specialiseret os i implementeringen af ERP og digitaliseringsprojekter.

Vi er et stærkt team bestående af mange forskellige profiler med speciale i forretningsprocesser, master data og projektledelse.

Hos os stiller vi krav til os selv og hinanden, så vi sikrer at vi leverer de bedste løsninger til vores kunder

Vi holder til i centrum af Herning, hvorfra vi opererer i hele landet.

Ansøgning og kontakt

Er du interesseret? Så tilbyder vi et spændende job i Herning.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Sander Dyrvig på tlf. 22 38 18 24.

Send din ansøgning og cv via "søg jobbet her."

Gem job