System­ud­vik­ler med Cloud kom­pe­ten­cer til RUC Digital


Her får du virkelig fleksible arbejdsvilkår, en reduceret arbejdsuge da frokost er betalt - og spændende opgaver.

Vores kunde RUC Digital vil i større grad udnytte mulighederne i Cloud og vi søger derfor en profil, som med sin hands on-erfaring i Cloud teknologier og forståelse for it-arkitektur kan hjælpe med at kickstarte denne rejse.

Det er essentielt, at du har stærke faglige kompetencer med PHP-programmering samt DevOps- og Cloud-teknologier, idet RUC Digital skal have udviklet og automatiseret test & deployments for en stor del af deres systemlandskab. Dermed kan de på længere sigt begynde at implementere en mere løst koblet (micro)service-arkitektur, hvor flere af deres systemer kan få glæde af den samlede tilgængelige data.

RUC Digital

RUC Digital er en del af RUC Administration og tæller p.t. 42 fuldtidsansatte medarbejdere. I RUC Digital har vi en uformel omgangstone og en bred kontaktflade til det øvrige universitet. Der lægges stor vægt på at have et fagligt skarpt og inspirerende arbejdsmiljø med mulighed for at deltage i mange spændende projekter inden for en bred vifte af driftstekniske områder og udviklingsprojekter. RUC Digital varetager it-drift og udviklingsopgaver inden for forskning, undervisning og administration, til Roskilde Universitets godt 9.000 studerende og ca. 1.000 ansatte.

Arbejdsopgaver

Dine hovedopgaver i jobbet er:

  • at tage del i den fælles opgave med at få løftet legacy systemer op på et højere teknisk og moderne niveau.
  • at vedligeholde egenudviklede systemer samt udvikle nye systemer og api’er bl.a. i azure cloud
  • at vedligeholde og udvikle integrationer mellem RUCs it-systemer
  • at hjælpe RUC Digitals stakeholders med behovsafklaring og kravspecificering
  • at deltage i alle faser af DevOps (tekniske designs til programmering, implementering, code reviews, idriftsættelse, test, overvågning, bug fixing, kvalitetssikring og automatisering)
  • at deltage i daglige stand-up møder

Kvalifikationer

Vi forudsætter, at du har en fagrelevant uddannelse som f.eks. it-ingeniør eller datalog.

Vi forventer at du har/er:

  • Erfaring med applikationsudvikling (PHP/C# o.l.) og indgående kendskab til og forståelse af de objektorienteret principper.
  • Erfaring med udvikling af REST api’er, gerne i kombination med Azure faas eller anden container teknologi
  • Kendskab til web frameworks/teknologier herunder PHP, HTML5, CSS3, jQuery og Bootstrap.
  • Kendskab til Databaseteknologier (f.eks. MySQL, MS-SQL) og Dataintegrationer (f.eks. SOAP, XML, JSON)
  • I stand til at arbejde selvstændigt med fokus på egne opgaver, men samtidig også er en holdspiller i agile udviklingsforløb, der respekterer og overholder deadlines.
  • I stand til at navigere i Linux miljøer ifm. deployment, fejlfinding mm. af webapplikationer.
  • Interesse for de nyeste cloud-teknologier (f.eks. ai, test og automation) samt selvstændigt fokus på at følge op på dem.

Derudover har du gerne erfaring med flere af følgende områder:

  • Agil udvikling og Scrum
  • Scripting (f.eks. PowerShell eller Bash)
  • Microsoft power suite
  • AD og/eller LDAP

Vi lægger stor vægt på, at du arbejder systematisk og selvstændigt. Du skal evne hurtigt at sætte dig ind i nyt stof, være udadvendt og trives godt med projekt- og tværfaglige samarbejder.

Du skal kunne fungere godt i samarbejde med andre og kunne formulere dig flydende på dansk og engelsk, i både skrift og tale. Du skal kunne trives med skarpe deadlines i et dynamisk arbejdsmiljø og formå at bevare ro, overblik og ikke mindst det gode humør i en travl hverdag.

Ansættelsessamtaler og test

Hos RUC Digital afholdes 1. samtaler 13.-15. oktober og 2. samtale 25.-29. oktober. Ansættelsessamtalerne vil som udgangspunkt foregå fysisk på Roskilde Universitet, men det vil være muligt at afholde virtuelle ansættelsessamtaler, såfremt du måtte være forhindret i at møde op.

Kandidater der går videre til 2. samtale skal være indstillet på at få foretaget en personlighedstest. Testen sker i samarbejde med Bloom, og vi assisterer universitetet i rekrutteringen.

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem finansministeriet og AC eller anden relevant overenskomst. Indplacering sker afhængig af uddannelse. Der er mulighed for at forhandle tillæg. Der er tale om en fuldtidsstilling, dvs. 37 timer om ugen inklusive frokost. Vi ser gerne, at du kan begynde snarest eller efter nærmere aftale.

Mere information

For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte Sara Juhl hos Bloom via sj@bloom.dk eller mobil 2086 0685.

Venligst send din ansøgning og CV via 'Søg jobbet her' knappen nederst i jobannoncen. Vi glæder os til at høre fra dig. 

Ansøgningsfristen er den 31. oktober 2021.

Gem job