IT Konsulent


Da A-one Solution har rygende travlt, søger vi nu en ny IT Konsulent.

A-one Solution er en veletableret Microsoft-virksomhed der har eksisteret i 15 år og er Microsoft Guld Partner.

Vi varetager vores kunders samlede IT-løsninger, baseret på Microsoft-miljøer. Vores forretningsområder er Microsoft 365, og Azure, som vi binder sammen med Danmarks mest personlige IT-support.

Vi har succes med vores forretning, fordi vi konstant er fremadsynede og kan se, at de mange muligheder, der er åbnet for kunderne med Microsoft 365 og Azure, tilfører kunderne endnu større værdi for deres forretning. Vi har derfor brug for en IT Konsulent, der kan være med til fortsat at sikre den rette rådgivning og leverance af Microsoft-teknologier, til vores kunder.

Jobbet

Det er vores mål, at tilføre kunderne værdi i spændet mellem medarbejdere, processer og it-værktøjer, hvorfor du vil være kundens sparringspartner omkring deres forretning, således at du sammen med dine kollegaer, kan skabe og vedligeholde de bedste løsninger. Du vil, i samarbejde med forretningsledelsen og dit team, gå forrest og være med til at udvikle vores forretning og tilføre vores kunder værdi. Hos os skal du være med til at videreudvikle vores cloud platform og udbygge vores solide fundament af metoder og standarder for implementering af cloud services. Du kommer til at stå for drift, vedligehold, opgradering og implementering af én eller flere af Microsoft-teknologier.

Er det dig?

Vi forestiller os, at du har erfaring med flere dele af Microsoft-teknologier med solid erfaring fra en lignende stilling.

Du har relevant erfaring, gerne indenfor nedenstående områder:

  • Microsoft 365, Teams, Power Platform, Intune, AutoPilot eller Microsoft servere
  • Azure, services og storage
  • Infrastruktur
  • Netværk

Kundeorienteret engageret teamplayer

Du er et proaktivt teammenneske der tænker som en leder og sætter dig grundigt ind i kundens IT-løsning for at forstå, hvordan du kan bidrage med din erfaring til den mest optimale løsning. Du formår at omsætte din erfaring og viden til de bedste løsninger. Du er forretningsorienteret og forstår vigtigheden i, at skabe merværdi hos de kunder du samarbejder med.

Du er passioneret i dit arbejde og du er altid nysgerrig og ”et skridt foran” og opsøger selv ny viden, for at være på forkant med udviklingen. Din nysgerrighed driver dig til at afprøve nyt og du ser konstant muligheder, for at levere endnu bedre løsninger og services til kunderne. Det er naturligt for dig at arbejde målrettet sammen med dine kolleger, og i tæt samarbejde med resten af forretningen og kunderne.

Du er:

  • Forretningsorienteret, kundefokuseret og professionel
  • samarbejdsorienteret og proaktiv
  • Selvstændig, initiativrig, målrettet og løsningsorienteret
  • Engageret, ansvarlig og kvalitetsbevidst
  • servicemindet, positiv og humoristisk

Du tilbydes:

Du bliver ansat på baggrund af det du kan, og den du er. Det skyldes, at vi har høje ambitioner om at gøre en forskel – og så har vi højt til loftet i form af frihed under ansvar, fleksibilitet og plads til forskellighed. Vi er en virksomhed, som følger tidens trend, og naturligvis indgår hjemmearbejde. hvis det giver mening.

Som IT Konsulent hos A-one Solution bliver du en del af et professionelt team, hvor du får stor medindflydelse i en afdeling med dygtige, dedikerede, professionelle, søde og sjove kollegaer. Vi har et godt sammenhold i åbent kontorlandskab, en god ånd med en god blanding af seriøsitet og humor, samt elendig kaffe.

En spændende og udfordrende stilling med frihed under ansvar og med kunden i fokus. En stilling med muligheder for at gøre yderligere karriere og være opdateret med de nyeste teknologier. Løbende videreuddannelser og kurser. Du bliver en del af en virksomhed, hvor der ikke er langt fra idé til handling og hvor din mening tæller.

Yderlig information

Kontakt: Per Simonsen, job@a-os.dk

Send skriftlig ansøgning via linket "søg jobbet her".

Ansøgningsfrist: snarest, da vi løbende afholder jobsamtaler med de rigtige kandidater.

Gem job