Kom tæt på ho­spi­ta­ler­ne – bliv udvikler på vores ste­ril­flow­sy­stem

Vil du være med til at levere fremtidens løsninger til sundhedsvæsenet? Og har du lyst til at være en del af en agil organisering, der har til opgave at have en central og aktiv del i den digitale transformation af sundhedsvæsenet? Så er det dig, vi leder efter.

Vi er en stærk del af udviklings- og innovationskraften på tværs af hele Region Midtjylland, og vi har brug for et nyt teammedlem, der har styr på sin kode. Vi leverer den løsning, der understøtter hele det sterile flow – fra sterilcentralen, til operationsstuen og tilbage igen. Systemet er hjørnestenen i forsyningssikkerhed, giver overblik over, hvor instrumenterne fysisk befinder sig og sørger derfor for at udnytte hospitalets ressourcer så optimalt som muligt. Alt udstyr scannes løbende, så det altid er sporbart.

Løsningen er en klassisk ASP.NET C#-webapplikation med en MSSQL-database. Vi forventer, at du er en erfaren bruger af både Visual Studio og SQL Management Studio. Vores løsning er inddelt i en desktop- og en scanner-version, som udrulles på håndholdte terminaler brugt på hospitalet. Løsningens fremtid går mod mindre skalerbare moduler, i en servicebaseret infrastruktur.

Hvad kan vi tilbyde?

Vi tilbyder dig et job som udvikler, hvor du kommer til at arbejde i et stærkt team i tæt samarbejde med andre udviklere, testere og arkitekter. I tråd med vores agile tilgang kommer du, sammen med teamet, til at stå for at vedligeholde og videreudvikle vores løsning. Vi laver løsninger, der kommer tæt på brugerne, så forvent at komme tæt på hospitalet.

Du kommer til at arbejde med en bred vifte af opgaver, der udvikler og ændrer sig i takt med, at platformen holdes opdateret med den teknologiske udvikling. Du motiveres af at være med i en opstartskultur, hvor nysgerrighed og evnen til at operere i en foranderlig verden er vigtig.

Vi har stor fokus på trivsel, arbejdsglæde og fleksible arbejdsrammer i It-afdelingen. Vores fleksible rammer giver mulighed for at veksle mellem at arbejde hjemme og på kontoret. I It har vi tillid til hinanden, og du vil blive en del af et stærkt fællesskab, hvor vi alle tager medansvar for at levere en sikker og stærk performance, til gavn for borgere, patienter og ansatte i Region Midtjylland.

Vi har fokus på din udvikling

Vi kan tilbyde et tilpasset introduktionsforløb, så du bliver klædt på til din start i It. Du får bl.a. en mentor fra dag et, og du vil løbende deltage på vores interne akademi, så du får en bred forståelse for hele It-afdelingen. Derudover vil du jævnligt deltage i udviklingssamtaler og 1:1-samtaler med din leder, så der hele tiden er stor fokus på både din trivsel og faglige udvikling.

Vi forventer, at du har kvalifikationer inden for:

  • .Net, C#
  • MSSQL
  • Web API design og udvikling
  • Unit test og API test
  • JavaScript/TypeScript og HTML

Det er en fordel, hvis du har kendskab til:

  • Azure DevOps
  • GIT, CI/CD
  • SCRUM
  • PWA eller udvikling af andre mobile applikationer

Det vigtige er ikke, om du allerede er mester i alle teknologierne, men at du har lysten og evnerne til at lære at mestre dem og fremtidens teknologier.

Dialog, dygtighed og dristighed – 3 stærke værdier hos os

Du kommer ind i en "agil-kultur", hvor du har store muligheder for at få indflydelse på både opgaver, processer, metoder og redskaber. Det stiller krav til netop dialog, dygtighed og dristighed – og en bred kompetenceprofil.

Vores omgangstone er afslappet og humoristisk, og vi lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde samtidigt med, at vi har et højt fagligt niveau. Vi bestræber os på at arbejde efter agile prin­cipper, og samarbejde og faglig sparring er en vigtig del af hverdagen.

Du kommer til at arbejde sammen med mange engagerede kolleger fra hele It-afdelingen, der brænder for at gøre en forskel i et komplekst systemlandskab med store datamængder og høje krav til performance. Dialog og åbenhed er derfor afgørende for at finde den rette løsning. Vi skal kunne tale, lytte og spørge hinanden. Vores samarbejde er baseret på tillid, og vores værdier og samarbejdsværdier, som vægter evnen til at kunne samarbejde professionelt lige så højt som faglige kompetence.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Johannes Øbing-Thomsen 30596009 eller johoeb@rm.dk.

Send din ansøgning senest den 24. oktober. Vi holder samtaler den 9. november 2021. Inden samtalen må du forvente at skulle udfylde en personprofil, og i forbindelse med samtalen er der en kodetest.

Digitalisering på patientens og borgerens præmisser
It-afdelingen består af ca. 500 medarbejdere. Vi udvikler, drifter og supporterer it for de 36.000 brugere på hospitaler, institutioner og koncernstabe i Midtjylland. Vi er specialister i at udvikle samspillet mellem teknologien og de sundhedsprofessionelle. Vores strategi bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser. Digitale løsninger skal gøre det nemmere at være ansat i regionen og nemmere at være borger.

Du kan læse mere om It-afdelingen på www.it.rm.dk.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Gem job