Chapter Lead for Mo­de­l­ud­vik­le­re


Som Chapter Lead i en agil organisation fremmer du den faglige udvikling af tribens modeludviklere med fokus på mastery og medarbejderledelse. Målsætningen er, at alle medarbejdere bevidst arbejder på at dygtiggøre sig inden for sit kompetencefelt.

Samtidigt med ledelsesrollen er du udførende modeludvikler i et squad.

Jobbet

Du agerer ”spillende træner” og er modeludvikler i et squad, hvor du som faglig spydspids får en vigtig rolle i udvikling af koncernens kreditmodeller i samarbejde med dine kolleger i squadet. Tribens tre modeludviklingssquads har ansvaret for udvikling af koncernens IRB modeller på kreditrisiko området. Vi udvikler kreditmodeller, der lever op til ny lovgivning, og som samtidigt giver øget værdi for forretningen, hvor modellerne anvendes i en række centrale funktioner.

For at sikre alignment og faglig sparring indgår du i et samarbejde med andre chapter leads samt udviklingsorganisationens videnscenter (Center of Excellence eller guilds).

Som chapter lead indgår du i et serviceorienteret Tribe-leadership med scrum master, chapter leads, product owner og tribe lead, hvor formålet er at skabe optimale rammer for squads i triben, herunder at optimere udviklingskapaciteten. Det indebærer følgende:

  • At sætte fælles mål for tiltag omkring chapteret.
  • Løbende evaluering og konstant fokus på at udleve forbedringspotentialer og fjerne impediments.
  • Går forrest med den agile kultur, herunder at skabe et godt og sundt arbejdsmiljø.
  • Særligt fokus på kommende kompetencebehov og oparbejdelse af kompetencer i chapteret rettidigt ift. leveranceprognoser.

Vi kan tilbyde et spændende og fagligt udviklende miljø, hvor du kommer til at arbejde med mange forskelligartede problemstillinger. Du vil blive en del af et motiveret modeludviklingssquad, der arbejder efter agile principper med fokus på at skabe resultater og gøre en forskel for vores interessenter.

Din profil

Vi forventer, at du har en relevant faglig baggrund (økonom, matematik-økonom, statistiker eller lignende). Du har erfaring som analytiker eller modeludvikler. Det er en fordel, hvis du har erfaring med kompetenceudvikling af analytikere eller modeludviklere, du kunne fx have været team lead.

  • Du motiveres af at skabe viden med modellering og har gerne erfaring med udvikling af modeller i R, SAS, Python.
  • Din faglighed er høj, og du har lederegenskaber, så du kan motivere og udvikle talent igennem coaching, mentoring, facilitering og træning.
  • Du er nysgerrig, har et godt humør, masser af gå-på mod, gode samarbejdsevner og har gode analytiske kundskaber.

Organisering

Du bliver en del af Triben Kreditmodeller og Datawarehouse, som har ansvaret for at udvikle modeller til opgørelse og styring af koncernens kreditrisici samt at være ansvarlig for Data Warehouse indenfor bank og realkredit.

Triben består af 3 modeludviklingssquads i Silkeborg og 3 dataudviklingssquads delt mellem Lyngby og Silkeborg. Triben er organiseret i cross funktionelle squads, hvor der i hvert squad er medarbejdere fra forskellige faglige baggrunde (bl.a. modeludviklere og data udviklere).

Triben er kendt for stor faglighed, et godt arbejdsklima med højt til loftet og en holdning til, at det er sjovt at gå på arbejde - det giver effektive og værdiskabende løsninger for både kunder og bank.

Ansøgning

Senior HR Partner Karsten Seeberg, vil tage sig af din ansøgning.

Vi vurderer ansøgningerne løbende, men ansøgningsfristen er d. 27. oktober.

Mere information

Hvis du er interesseret i jobbet, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.

Morten Baun
Tribe Lead
moba@jyskebank.dk
89 89 74 04
42 25 91 46

Gem job