Erfaren IT-in­fra­struk­tu­rar­ki­tekt med bredt tek­no­lo­giover­blik


Vil du arbejde med nogle af de vigtigste it-systemer i Danmark, blive en del af et nyt arkitektteam, og understøtte den grønne omstilling? Så er du måske vores nye kollega. Som it-infrastrukturarkitekt i Energinet er du med til at sikre det store overblik over arkitekturen på tværs af lokale datacentre, outsourcet drift og public cloud - og derved sikre, at Energinets it-landskab fortsat kan udvikle sig.

Din arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia med mulighed for hjemmearbejde og stor fleksibilitet i forhold til dit arbejde.

Helhedsorienteret it-infrastrukturdesign på tværs af flere platforme

Hos Energinet forsyner vi Danmark med el og gas, og med fokus på forsyningssikkerhed sikrer vi, at forbrugerne altid har strøm i stikkontakten og gas i hanen. Dermed understøtter vi målene om den grønne omstilling – og it-infrastruktur er en vital del af denne udvikling.

Som infrastrukturarkitekt er det din opgave at skabe et helhedsorienteret design af Energinets it-infrastruktur. Du arbejder holistisk med arkitektur-opgaver, der går på tværs af flere platforme – og agerer tovholder på opgaver, hvor du faciliterer roadmaps og arkitektur med input fra sourcing-partnere og interne teams. Din opgave er her at sikre den arkitektoniske sammenhæng mellem tekniske områder, så der sikres en tværgående it-infrastrukturarkitektur. Du kommer til at arbejde med traditionel it-infrastruktur i kombination med cloud services - så det er vigtigt, at du kan se muligheder inden for public cloud og hybride kombinationer af private og kommercielle clouds.

Det er et nyoprettet job, og du bliver del af et lille nyetableret arkitekt-team, som arbejder i et agilt setup med en Product Owner, som er ansvarlig for at afstemme teamets backlog med forretningen, eksterne samarbejdspartnere og resten af IT.  Det betyder, at du har stor mulighed for at være med til forme teamet og opgaveløsningen.

Forretningsorienteret it-profil med erfaring i it-infrastruktur og it-arkitektur

Du har en relevant it-faglig baggrund og har erfaring med at arbejde med it-arkitektur i et infrastrukturperspektiv. Du evner at tænke langsigtet og kan se ting i et større perspektiv. Derudover er det vigtigt, at du er velbevandret indenfor traditionel it-infrastruktur og har et godt kendskab til cloud services.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har erfaring med traditionelle it-teknologier indenfor fx serveradministration, storage, netværk, overvågning og vedligehold
  • Har ideer til at skalere leverancer igennem teknologi
  • Har kendskab til at automatisere infrastruktur
  • Har erfaring med agile metoder og trives i et agilt setup.

Som person trives du med at være en del af et team, samtidig med at arbejder godt selvstændigt og motiveres af at have et stort ansvarsområde. Du følger dine opgaver til dørs, er løsningsorienteret, tænker i nye muligheder og evner at overskue end-to-end-scenarier.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”Søg jobbet her”. Vi holder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte infrastrukturarkitekt Henning Markussen på tlf. +45 2138 7244. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Ansøgningsfrist: 3. november 2021.

Særlige forhold

Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. Det betyder, at du samt din ægtefælle/samlever ved ansættelse undersøges i Politiets registre.

 På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.

Energinet IT understøtter koncernen og koncernens forretningsenheder med it-udvikling og -drift. IT skal sikre, at Energinets forretningsprocesser understøttes effektivt og sikkert med informationsteknologi. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.

Se film om Energinet.

Gem job