IT Ope­ra­tions Spe­ci­a­list


Har du interesse for og erfaring med IT-drift, netværk, sikkerhed, support og optimering af IT-systemer?

Lægemiddelindustriforeningen (Lif), der er beliggende på Østerbro, søger en dygtig IT Operations Specialist, som har lyst til at indgå i et velfungerende team på fire personer, som til dagligt sørger for installation, test, drift og optimering af koncernens IT-systemer samt løser opgaver for virksomhedens 130 medarbejdere.

Afvekslende arbejdsopgaver i en spændende organisation

Lif koncernen er opdelt i en række forskellige forretningsområder, hvilket afspejler de opgaver IT-afdelingen løser. Hovedparten af koncernens brugere arbejder til dagligt i Microsoft Office 365 og tilhørende kontorapplikationer fx Microsoft Dynamics CRM, SharePoint og Microsoft Dynamics NAV.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kolleger, og opgaverne vil typiske være drift, IT-sikkerhed, problemløsning, opfølgning og dokumentation af tekniske problemer samt 2. line applikationssupport. Afdelingen skal altså sikre daglig drift og optimering/forbedring af koncernens applikationer, infrastruktur og servere, som primært er baseret på Microsoft teknologier, Windows server, Microsoft SQL, Exchange, SharePoint etc. Infrastrukturen er baseret på VMware og hardware fra IBM og Lenovo samt et mix af Fortigate, Ubiquiti og Ciscos netværksprodukter.

Du vil desuden deltage i forskellige implementeringsprojekter, enten selvstændigt eller som aktiv projektdeltager, idet Lif koncernen har stort fokus på at udnytte nye informationsteknologiske muligheder.

Har du erfaring med drift af IT, netværk og sikkerhed?

Du har en relevant IT-uddannelse, kombineret med flere års erfaring med applikations- og brugersupport samt drift af IT infrastruktur. Du holder dig løbende orienteret om og har en dyb forståelse for de informations- og sikkerhedsteknologier der bruges i IT-branchen. Det ville være en stor fordel, hvis du har indgående kendskab til administration og vedligeholdelse af Microsoft Office 365 platformen, ligeledes vil erfaring SCCM også være en stor fordel.    

Jobbet kræver, at du er proaktiv og serviceminded, og at du selvstændigt kan strukturere og prioritere dine arbejdsopgaver, hvor overblik og fokus på detaljerne er et must. Du har teknisk flair, arbejder metodisk, tager ejerskab og sikre fremdrift i opgaverne og ikke mindst får afsluttet og dokumenteret opgaverne tilfredsstillende.

Velfungerende team med god humor

Du tilbydes et særdeles afvekslende og udfordrende job på en interessant arbejdsplads, med åbent kontormiljø og højt til loftet, hvor du sammen med et kompetent team har mulighed for at præge virksomhedens fremtidige IT-løsninger.

Lønpakken består af fast løn, pension- og bonusordning, sundhedssikring, kantineordning, tilskud til fitness og andre personalegoder.

Vi glæder os til at høre fra dig

Rekrutteringen foregår i samarbejde med ekstern konsulentvirksomhed, hvorfor din ansøgning bilagt CV (mrk.: IT-jobbank) bedes sendt til Appoint HR, att.: Tina Larsen på e-mail: tla@appointhr.dk.

Vi har ingen ansøgningsfrist, da vi gerne venter på den rette kandidat. Vi afholder dog løbende samtaler med egnede kandidater, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Alle henvendelser vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

Ring gerne og hør nærmere om stillingen

Du er naturligvis velkommen til at kontakte Tina Larsen fra Appoint HR på telefon: 40 56 56 04 eller IT-chef Thomas Dahl Larsen hos Lif på telefon: 39 27 44 88 for yderligere information om stillingen.

Om Lægemiddelindustriforeningen, Lif

Lægemiddelindustriforeningens medlemmer er danske og udenlandske forskningsbaserede lægemiddelvirksomheder. De beskæftiger mere end 26.000 primært højt specialiserede medarbejdere i Danmark, der forsker, udvikler og markedsfører innovative medicinske behandlinger. Lægemiddelbranchen investerer hvert år mere end 12,1 mia. kr. i forskning, og er dermed den branche, der foretager de største forskningsinvesteringer i Danmark. Med en eksport på 136 mia. kr. i 2020 er lægemidler den største danske eksportvare. Læs mere om Lif og lægemiddelindustrien på lif.dk.

Gem job