Principal SAP Architect - BI / Analytic

Er du interesseret i Data Warehouse, Reporting og Analytic komponenter og løsninger i SAP? Har du arbejdet med disse i mange år i forskellige konstellationer og kombinationer som SAP-arkitekt? Vil du være med til at sætte dit fingeraftryk på det digitale Danmark, og tænder du på kreative digitale løsninger, som kan gøre livet lettere for vores kunder? Så er du måske den, vi søger!

KMD har i en årrække været en af de store spillere, når det gælder udvikling, vedligeholdelse og drift af SAP-systemer. Vi er i KMD omkring 400 kompetente SAP-kollegaer med mange års erfaring inden for SAP-løsninger til offentlige og private kunder. Vi har kontinuerligt fokus på vidensdeling, opbygning af kompetencer og på at være på forkant med udviklingen inden for SAP. 

I SAP Strategy & Innovation afdelingen søger vi en Principal BI/Analytic Solutions arkitekt. KMD’s SAP Division har vokseværk, og vi rekrutterer derfor flere SAP-profiler. Profilerne skal hjælpe os med at bevare og udbygge vores store styrke og dybde på SAP-området. KMD har i mange år leveret finans- og tilhørende BI og Analytic løsninger på SAP-platformen til den offentlige sektor i Danmark, men vi har også leveret SAP-løsninger til den private sektor samt rådgivet større private virksomheder i Danmark om implementering af alle aspekter af en finans- og BI/Analytic løsning. I SAP Strategy & Innovation afdelingen har KMD en stærk og erfaren gruppe af SAP Arkitekter, som vi ønsker at udbygge med en erfaren SAP BI/Analytic profil.

Om jobbet 

Du bliver en del af KMDs SAP Division, som leverer SAP-arkitektur og løsninger på tværs af KMDs forretningsområder. Du indgår i vores SAP Strategy & Innovation-afdeling med kolleger, der arbejder med alle områderne inden for SAP og udstikker strategien for arkitekturen og innovationen for KMD’s SAP-løsninger og projekter. Du får ansvaret for en af vores store og centrale SAP baserede budgetløsninger til den offentlige sektor og skal i den forbindelse sammen med det tilknyttede team og kunderne udstikke fremtiden og strategien for løsningen. Du bliver strategisk adviser for BI, BPC og Analytic-området med specielt fokus Budget/Planning-området og de tilknyttede kunder. Arbejdet sker i projektteams, hvor projektledere, forretningsspecialister, arkitekter, konsulenter og udviklere arbejder tæt sammen om at løse kundernes udfordringer.

Dine opgaver vil spænde fra deltagelse i salgsaktiviteter, via rådgivning af vores kunder på området, over fastlæggelse af løsnings arkitektur, til reelt implementeringsarbejde hos vores kunder.

Dine primære arbejdsområder vil være:

  • Arbejde som en del af et team på kundedrevne arkitektur- og implementeringsopgaver
  • Arbejde med strategi og innovation på de nyeste SAP-teknologier indenfor BI & Analytic
  • Deltage i implementering og/eller transition til BW/4HANA eller SAP Analytic Cloud (SAC) løsninger både i Cloud og on-prem-versioner
  • Foretage behovsafklaringer og fastlæggelse af arkitektur sammen med kunder og forretningsspecialister

Om dig 

Vi forestiller os, at du har dyb og tværgående viden om hele SAP’s BI/Analytic platform herunder BW, BPC, Business Objects og SAP Analytic Cloud og også gerne nogle af de øvrige SAP moduler. Du har arbejdet med de nyeste muligheder indenfor BW/4HANA og SAP Analytic Cloud.

Som person befinder du dig godt i feltet mellem forretning og teknologi, hvor du påtager dig lederskabet af opgavernes gennemførsel. Du forstår kundens forretning og på den baggrund kan du foreslå nye tiltag, der understøtter kundens forretningsbehov.

Du har mere end 8 års erfaring med SAP BI/Analytic modulerne og den bagved liggende arkitektur og formentlig en længerevarende it-uddannelse som Datalog, Civilingeniør inden for It eller liggende.

Som person er du god til at sætte dig i kundens sted og har en god forretningsforståelse. Du er en teamplayer, der samtidig formår at løfte dit personlige ansvarsområde. Du skal evne at hæve dig op og lægge planer for fremtidens Finans og BI systemer og arkitektur.  Dit fokus er ofte på standardisering, automatisering og effektivisering, og du arbejder struktureret og analytisk i din tilgang til opgaverne. Du må gerne synes, det er sjovt at lave nyt, men det er vigtigt, at du finder det motiverende at vedligeholde en applikation, så kundernes drift er stabil. Det er vigtigt, at du kan navigere i en stor og kompleks organisation, hvor din kollega kan sidde et andet sted i Danmark eller på lokationer uden for Danmark. 

Er du interesseret?

KMD er Danmarks største, sjoveste og mest seriøse legeplads for it-talenter. Vi er 1.000 it-specialister, der arbejder med Java, Microsoft, Mainframe, SAP, arkitektur, test og projektledelse. I KMD er vi ligeglade med, hvor du får dine gode ideer. Bare du deler dem med os. Er du klar til at logge på dit livs stærkeste netværk?

Hvis du vil vide mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte SAP Senior Program Director Jan Hesthaven på +45 22231970 eller jat@kmd.dk.

Vi opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende. Seneste frist for ansøgning er 31. oktober 2021.


KMD (an NEC company) is committed to providing equal opportunities. Hence, we invite all qualified interested applicants to apply for career opportunities. At KMD all aspects of employment and cooperation including the decision to hire/cooperate with will be based on merit, competence, performance, and business needs without regard to race, color, religion, sex, sexual orientation, gender identity, national origin, age, disability, or any other status protected under local anti-discrimination legislation.

Om KMD

KMD er den største danskbaserede it-virksomhed som udvikler og leverer software, løsninger og IT-tjenester primært til Danmarks offentlige og finansielle sektor og med et voksende fodaftryk i den private sektor og i Norden.
Vores unikke domæneviden, pålidelighed og tilgang til sikkerhed og driftsstabilitet gør, at KMD i dag er en af de mest anerkendte og benyttede leverandører i den danske it-branche.

KMD’s løsninger er med til at effektivisere processer og skabe bedre service for kunder hver dag hele året rundt. Vores systemer håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser. I alt bliver det til cirka 400 mia. kroner om året, hvilket svarer til mere end 20 % af Danmarks BNP.

KMD-koncernen har en årlig omsætning på mere end fire milliarder danske kroner og har omkring 3.500 ansatte. KMD's hovedkontor er i Ballerup, men har også kontorer i Odense, Aarhus og Aalborg. Derudover har KMD også medarbejdere i Polen, og hos samarbejdspartner i Indien.

KMD er ejet af NEC - en global leder inden for integration af banebrydende IT og netværksteknologier, der gavner virksomheder og mennesker over hele verden. NEC beskæftiger mere end 100.000 mennesker globalt. KMD's størrelse betyder, at vi tilbyder en stor variation af faglige udfordringer og et unikt fagligt miljø. Med stor knowhow indenfor komplekse arbejdsområder og kompetente, ambitiøse og ikke mindst innovative medarbejdere står KMD over for en international rejse med NEC. I KMD forsøger vi ikke kun at leve op til vores kunders forventninger, men stræber mod at overstige dem.

I KMD forventningsafstemmer vi med vores medarbejdere gennem målaftaler og løbende dialog. Det bidrager til den gensidige tillid, det kræver for at give vores medarbejdere frihed under ansvar, fleksibilitet og plads til at være dem, de er. KMD er en virksomhed i forandring, hvor tempo, agilitet og ukendte parametre er hverdag.

Gem job