EDI Con­sul­tant

KMD er en af de førende leverandører af integrationsløsninger på det danske marked og vi udvider løbende. Så brænder du for at levere de bedste integrationsløsninger til vores kunder, og har du erfaring med support og drift af EDI-integrationer, kan du meget vel være den, vi søger!

Om jobbet

Du vil komme til at arbejde sammen med 35 kollegaer i KMD's EDI-afdeling, der har ansvar for rådgivning, levering og drift af professionelle samt forretningskritiske integrationsløsninger både inden for det private- og det offentlige marked. Til den fortsatte udvikling af vores løsninger søger vi en dygtig EDI-konsulent, der brænder for support, opsætning, kundedialog og for at bevæge sig i feltet mellem salg, udviklingsprojekter, implementering og videregivelse til drift.

I forbindelse med jobbet vil der være kontakt til en stor og varieret kundebase, hvor velkendt teknologi vil blive kombineret med de nyeste tiltag inden for branchen. I jobbet er der en høj grad af medindflydelse, idet teamet i fællesskab vil være medvirkende til at finpudse vores løsningssetup, så vi til stadighed forbedrer vores løsninger til vores kunder.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • At sikre drift og support af vores EDI-løsninger til både private og offentlige kunder.
  • Rådgivning, teknisk salg og hjælp til tilbudsgivning af EDI-løsninger til kunder.
  • Opsætning, udvikling, konfiguration og videreudvikling af kundernes løsninger.
  • Medvirke til idriftsættelse af nye løsninger.
  • Kontakt til underleverandør.

Om dig

Vi forestiller os, at du enten er nyuddannet med en relevant videregående it-uddannelse eller har nogle års erfaring med support af forretningskritiske integrationsløsninger. Har du tidligere arbejdet med integration inden for sundhed eller handel, evner du at samarbejde på tværs af fagområder, og besidder du generelt god forretningsforståelse, vil det klart være en fordel.

Du viden om, kompetencer inden for eller erfaring med:

  • Drift af forretningskritiske IT-løsninger og 3. level support.
  • OIOXML, OIOUBL, HL7/FHIR, PEPPOL, EDIFACT, etc.
  • Mundtlig og skriftlig kommunikation på dansk og engelsk.
  • Arbejde med ITIL-processer og ITSM-systemer.
  • BizTalk, Cloverleaf eller Azure Logic Apps.
  • Udarbejdelse af løsningspræsentationer.
  • Opsætning af dataintegration mellem forskellige applikationer og implementering af integrationssystemer.
  • Windows og/eller Linux.

Personligt er du handlingsorienteret, initiativrig, fleksibel og selvstændig. Vi forventer, at du kan bevare overblikket, have mange opgaver i luften samtidig og nå i mål inden dagen er omme. Vi ønsker en kollega med en positiv indstilling til en foranderlig verden og som har lyst til at arbejde i en stor og international virksomhed.

KMD som arbejdsplads

KMD er Danmarks største, sjoveste og mest seriøse legeplads for it-talenter. Vi er 1.000 it-specialister, der arbejder med Java, Microsoft, Mainframe, SAP, arkitektur, test og projektledelse. I KMD er vi ligeglade med, hvor du får dine gode ideer. Bare du deler dem med os. Er du klar til at logge på dit livs stærkeste netværk?

Vil du vide mere?

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, så kontakt afdelingsleder Bjørn Rasmussen på telefon 41740092.

Vi kalder løbende ansøgere til samtale, så send os din ansøgning allerede i dag og ikke senere end 31. oktober 2021.

kmd.dk kan du møde en bred vifte af medarbejdere og læse mere om, hvordan vi kan matche dine ambitioner om en karriere i it-branchen.

Om KMD

KMD er den største danskbaserede it-virksomhed som udvikler og leverer software, løsninger og IT-tjenester primært til Danmarks offentlige og finansielle sektor og med et voksende fodaftryk i den private sektor og i Norden.
Vores unikke domæneviden, pålidelighed og tilgang til sikkerhed og driftsstabilitet gør, at KMD i dag er en af de mest anerkendte og benyttede leverandører i den danske it-branche.

KMD’s løsninger er med til at effektivisere processer og skabe bedre service for kunder hver dag hele året rundt. Vores systemer håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser. I alt bliver det til cirka 400 mia. kroner om året, hvilket svarer til mere end 20 % af Danmarks BNP.

KMD-koncernen har en årlig omsætning på mere end fire milliarder danske kroner og har omkring 3.500 ansatte. KMD's hovedkontor er i Ballerup, men har også kontorer i Odense, Aarhus og Aalborg. Derudover har KMD også medarbejdere i Polen, og hos samarbejdspartner i Indien.

KMD er ejet af NEC - en global leder inden for integration af banebrydende IT og netværksteknologier, der gavner virksomheder og mennesker over hele verden. NEC beskæftiger mere end 100.000 mennesker globalt. KMD's størrelse betyder, at vi tilbyder en stor variation af faglige udfordringer og et unikt fagligt miljø. Med stor knowhow indenfor komplekse arbejdsområder og kompetente, ambitiøse og ikke mindst innovative medarbejdere står KMD over for en international rejse med NEC. I KMD forsøger vi ikke kun at leve op til vores kunders forventninger, men stræber mod at overstige dem.

I KMD forventningsafstemmer vi med vores medarbejdere gennem målaftaler og løbende dialog. Det bidrager til den gensidige tillid, det kræver for at give vores medarbejdere frihed under ansvar, fleksibilitet og plads til at være dem, de er. KMD er en virksomhed i forandring, hvor tempo, agilitet og ukendte parametre er hverdag.

Gem job