Erfaren IT-pro­jektleder


Vi er Danmarks største, landsdækkende erhvervs- og privatforsikringsselskab med kundeejerskab som selskabsform. Vores mål er at skabe lønsom vækst. Vi er ikke ejet af en fond eller aktionærer, og derfor skal vi ikke udbetale vores overskud til aktionærer. Vi kan i stedet fokusere på at drive en bæredygtig og sund forretning, der kan vokse sig større og stærkere, så vi fremadrettet kan levere effektiv og nærværende service og rådgivning – til glæde for vores kunder. Dette skal bl.a. ske via vores strategi som fokuserer på digitalisering og effektivisering over de kommende år.

Her er jobbet til dig som:

  • har erfaring med at planlægge og eksekvere IT-projekter fra start til slut
  • har en god og bred IT-forståelse med en evne til at fordybe sig i løsningerne, når der er behov for det
  • vil arbejde tæt sammen med egen udviklingsorganisation, der består af udviklere, arkitekter og forretningsudviklere
  • arbejder metodisk som projektleder omkring planlægning, styring og rapportering
  • har erfaring med at indgå aftaler med, samt håndtere eksterne leverandører
  • har evne til og er komfortabel med at drive flere projekter parallelt

Du skal helst have:

  • solid erfaring med IT-projektledelse
  • relevant projektlederuddannelse
  • evnen til at forstå både forretningen og IT
  • stor og bred IT-forståelse
  • erfaring med at drive og dokumentere analyse- og designworkshops
  • erfaring med at drive projekter detaljeret fra analyse og design over udvikling til endelig implementering
  • erfaring med at lede IT-udviklere og forretningspersoner som udlånes til projekterne
  • erfaring med at udarbejde business case og budget for projektet
  • erfaring med at arbejde i et setup med rapportering til en styregruppe
  • erfaring fra den finansielle sektor

Du skal helst være:

  • initiativrig og løsningsorienteret
  • god til at skabe og pleje relationer
  • god til at håndtere pressede situationer
  • en person som trives med et højt arbejdstempo
  • en person med øje for detaljerne
  • god til at kommunikere
  • nysgerrig efter at lære systemerne at kende

Om at arbejde i Købstædernes Forsikring

Købstædernes Forsikrings PMO, er et mindre team med ansvar for levering af strategiske projekter bl.a. på IT-området. Vi har ansvaret for at planlægge og implementere de projekter som er prioriteret af ledelsen.

Vi er med i planlægningen fra start til slut og er derfor ansvarlige allerede fra analysefasen med fokus på etablering af scope, budget, business case og plan. Vi er ansvarlige og udførende fra design over udvikling til endelig implementering. Projekterne udføres i tæt samarbejde med forretningen og IT, så du har en væsentlig rolle i at afstemme plan og forventninger med alle relevante involverede.

I Købstæderne Forsikring har vi vores eget interne IT-udviklingsteam til vores kerne forsikringssystem MIA og vores onlineløsninger. Desuden har vi et team bestående af forretningsudviklere og testmanager som også involveres i projekterne efter behov. De fleste projekter vil blive leveret udelukkende med brug af interne ressourcer, men du skal lejlighedsvis også samarbejde med, samt håndtere eksterne partnere.

Vi arbejder hårdt, og vi er ambitiøse, men vi synes også, det er vigtigt at have det sjovt sammen. Købstædernes Forsikring er karakteriseret af en flad organisationsstruktur, med korte beslutningsveje og højt til loftet. Vi lægger vægt på et uformelt arbejdsmiljø, og vi arbejder tæt sammen med kolleger på tværs af virksomheden for effektivt at levere vores projekter. Sidst men ikke mindst bor vi centralt i København, hvor vi har skøn udsigt over havnen og en dejlig kantine.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte chefen for PMO, Sune Bisgaard på ksbi@kfforsikring.dk eller 60 61 15 78.

Søg jobbet hurtigst muligt og senest den 10. november 2021. Vi holder løbende samtaler.

Gem job

Købstædernes Forsikring
Publiceret: 13 October 2021

Arbejdssted

Location København