IT-me­d­ar­bej­der til open source-opgaver


Vi søger en selvstændig og fagligt dygtig open source-haj til at løse en række spændende opgaver hos en kunde. Er det dig?

Det skal du bruge din arbejdstid på

Arbejdet er sjovest for dig, som synes, at en god arbejdsdag byder på de her opgaver:

  • Drift og vedligehold af eksisterende og kommende applikationer - herunder incident-håndtering, problem management, vedligehold og patch
  • Support af udviklingsteams - herunder hjælp til dokumentation og bestillinger af miljøer, integrationer og lignende
  • 2nd line support af kunder
  • Opsætning af monitorering
  • Automatisering af drift og udviklingsmiljøer.

Matcher opgaverne dine interesser? Så synes vi, du skal læse videre.

De her faglige kompetencer er en fordel i jobbet

Da arbejdet kræver stor selvstændighed, er det vigtigt, at du ved, hvordan du skal gå til opgaverne. Du skal desuden have mod på at håndtere de udfordringer, der eventuelt kan opstå. Det er derfor et plus, hvis du har erfaring med de fleste af de her opgaver:

  • Continuous integration
  • Continuous delivery
  • Agil softwareudvikling
  • Grundlæggende databaseviden
  • ITIL
  • Applikationsdrift på en containerplatform
  • Firewall/netværk
  • Monitorering og logning

Det vil desuden være en fordel, hvis du har kendskab til flere af disse teknologier: Kibana, Grafana, Docker, OpenShift, Hashicorp Vault, Jira/Confluence, Git, GitHub, CI (Jenkins, Travis, Circle CI), Artifactory, ElasticSearch, Kafka, Minio, Zabbix, Prometheus, Helm Chart, Rancher, Linux administration, Linux scripting, Selinux, SQL, netværk (HTTP, SSH, TCP dump), Hibernate, XML, XSD, SAML, Ansible scripting, Syslog, RESTful web-services, Tomcat, PostgreSQL, JavaScript og Vagrant.

Du vil trives bedst i stillingen, hvis det her passer godt på dig

Din første opgave foregår primært ude hos kunden. Derfor forventer vi, at du kan nikke ja til nedenstående beskrivelser:

  • Du arbejder selvstændigt og målrettet
  • Du har let ved at omgås forskellige mennesker
  • Du har lyst og evne til at udarbejde dokumentation
  • Du kan overskue helheden
  • Du er sikkerhedsorienteret og ansvarsfuld
  • Du har evnen til at automatisere driftsopgaver

Vi vægter frihed og fællesskab højt

Dynado er en lille virksomhed, der siden 2015 har leveret rådgivning indenfor open source, netværk og infrastruktur til små og mellemstore virksomheder. Hos Dynado er der både høj faglighed og højt til loftet. Som en del af vores team vil du opleve, at vi sparrer med hinanden og udnytter hinandens styrker bedst muligt. Vi har aldrig for travlt til en god joke og sætter samtidig en ære i at overholde vores deadlines. Vi er selvfølgelig på udkig efter en kollega, der har lyst til at bidrage til det gode kollegafællesskab. Det kan man gøre på mange måder. Derfor er vi ikke bange for at sige ja til hjemmearbejdsdage og fleksible arbejdstider. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med pension, sundhedsforsikring, uddannelser og kurser, hjemmearbejdsplads og sociale arrangementer.

Sådan kommer din hverdag til at se ud

Der er tale om en fastansættelse hos Dynado på 37 timer om ugen. Frem til udgangen af 2022 skal du arbejde på de beskrevne opgaver. Tre dage om ugen fra kundens kontor på Frederiksberg og de resterende dage fra Dynados kontor i Albertslund eller hjemmefra. Efter 2022 får du ansvar for andre opgaver hos vores øvrige kunder.

Lyder vi som et godt match?

Så send os en ansøgning samt dit CV via ansøgningsknappen "Søg jobbet her" nederst på siden. Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte Søren Timmerman på st@dynado.dk.

Gem job