IT Business Partner til OK a.m.b.a.


Er du klar til at indtage en ledende rolle i den ambitiøse digitaliseringsproces, der er igangsat i OK a.m.b.a.?

Som IT Business Partner vil du få en afgørende rolle i en omfattende strategisk satsning i OK’s IT-område, hvor der arbejdes intensivt med at tage samarbejdet med OK’s forretningsorganisation til nye højder.

Virksomheden

OK a.m.b.a. er et landsdækkende energiselskab med hovedkontor i Aarhus. IT-området består af ca. 75 kollegaer, og afdelingen er i fortsat kraftig vækst. Det er et strategisk mål for IT-området at komme endnu tættere på forretningen og dermed sikre bedre forankring af initiativer, og medvirke til at udvikle IT-området til at blive en endnu bedre sparringspartner for yderligere digitalisering af forretningen.

Du vil komme til at arbejde i en helt ny afdeling i IT-området. Afdelingen vil, udover dig, komme til at bestå af 2 andre Business Partners – du vil få reference til lederen af IT Business Partnere i OK.

Du tilbydes en stilling i en virksomhed som har set værdien af at tilbyde attraktive medarbejderforhold, som bl.a. omfatter pensionsordning, sundhedsforsikringer, efteruddannelsesmuligheder og kantineordning m.v.

Stillingen

Den kommende kollega i den nyetablerede afdeling forventes at have nogle års erfaring med disciplinerne inden for business relationship management. Dvs. du har arbejdet som bindeled mellem forretningen og IT, og du forstår at kortlægge processer/journey maps og anvise teknologiske rammer for løsningen. Du har arbejdet intensivt med at udarbejde forretningsscenarier og forstår business cases og kan udfordre dem, deltaget i dialoger om kravstillelse med forretningen m.v.

Dit fokus og ansvar vil blandt andet være:

  • Medvirke til at udvikle samarbejdet mellem product managers og product owners
  • I samarbejde med product managers og product owners oversætte forretningsbehov til tekniske krav
  • Medvirken i og styring af arkitektur- og designdialoger, herunder roadmaps og product backlogs
  • Bindeled mellem Agile Business Teams og Agile Delivery Teams (Leverance teams)
  • Kalibrere løsningsdesign/-arkitektur med mål-arkitekturen sammen med domæne og løsningsarkitekter og de tekniske leverance teams
  • Støtte modning af ideer og forretningsinitiativer, fx via business cases og interaktive dialoger
  • Kommunikere og forventningsafstemme med stakeholders

Personen

Du er en imødekommende og tillidsvækkende person, som i din dialog med kollegaer og medarbejdere går forrest, når det er påkrævet og støtter bagfra, når det er den rette adfærd. Du har en solid udviklingsfaglig ballast, hvor du gennem flere år har arbejdet med at udvikle og levere de løsninger, der har gjort en forskel i de virksomheder, hvor du har været ansat.

Du evner at:

  • Via dialog at forstå forretningens behov for løsninger og skabe effektive løsninger
  • Identificere og klassificere behov og forventninger
  • Lede og facilitere f.eks. product discovery workshops og interaktive sessioner, herunder samle op og formulere konsensus
  • Operere både på et strategisk og et operationelt plan
  • Spørge, bide dig fast – og indsamle information og analysere før løsningen udvikles

Som personlig baggrund forventer vi, at du har:

  • En relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • Min. 5 år erfaring fra en lignende rolle
  • Erfaring med ledelse af IT-projekter og produkter i et enterprise setup
  • En stor nysgerrighed på teknologi og teknologiens potentiale
  • Selvstarter profil – og en proaktiv tilgang til samarbejde
  • En meget kommunikerende tilgang til samarbejde
  • En dyb forankring i de agile discipliner
  • Indsigter og erfaring fra agile udviklingsmiljøer/metoder og gerne erfaring med Business Architecture Guild (BIZBOK) eller måske Certified Business Analysis Professional(CBAP)

OK tilbyder

OK kan tilbyde dig et job i IT-området med reference til Chef for IT Business Partnere Jesper Olesen. Her kommer du til at arbejde i et miljø, hvor humor, en uformel omgangstone kombineret med en høj faglighed og kvalitet danner grundlaget for kulturen i IT-området. Hos OK vil du kunne fortsætte din faglige udvikling via samarbejde, uddannelse og daglig sparring med højt kvalificerede kolleger. Gennem deltagelse i spændende projekter med stor faglig kompleksitet vil du medvirke til at levere løsninger til tiden – og i høj kvalitet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Recruit IT, Partner Claus Porse på tlf. 2087 8617.

Gem job

Recruit IT ApS
Publiceret: 18. oktober 2021

Arbejdssted

Location Viby J.