Release Ko­or­di­na­tor til Koncern IT


Vil du være med til at sikre koordinering af releases i Sundhedsplatformen? Så er du måske vores nye kollega i Kliniske Applikationer, Koncern IT, Region Sjælland.

Til Kliniske Applikationer søger vi en Release Koordinator, der brænder for optimal koordinering af releases i Sundhedsplatformen mellem regionale interessenter i Koncern IT i Region Sjælland og Sundhedsplatformens Release Team i Region Hovedstaden.

Du får en aktiv koordinerende rolle, hvor du smidigt bevæger dig imellem interne stakeholders, herunder direktionen, kolleger i Infrastruktur, uddannelse m.m., og eksterne samarbejdspartnere.
Du forstår releaseprocesserne, så du kan formidle og omsætte disse til forskellige målgrupper, idet du løfter opgaver, der spænder fra intern koordination af opgaver opsamlet i div. fora, i samarbejde med Region Hovedstaden, til opfølgning, status, leverancer m.m.
Du trives med at være bindeleddet imellem to regioner, der i fællesskab har ejerskabet over Sundhedsplatformen. Det er vigtigt, at du føler dig godt tilpas med, og får energi af at have mange berøringspunkter i- og uden for organisationen. Du skal kunne drive processer selvstændigt, og samtidig kunne indgå i arbejdsfællesskaber i IT Applikationer, på tværs af afdelinger, og også på tværs af de to regioner.

Din profil

Vi søger en kollega med relevant uddannelses- og erfaringsmæssig baggrund, enten inden for release koordination eller koordinering af it-processer, og som har en brændende lyst til at prøve kræfter med release koordination. Du kan have en it-faglig uddannelse eller have dokumenteret erfaring med release management. Du kommer formentlig med en ITIL-Certificering, behersker både dansk og engelsk i professionel kontekst. Har du erfaring med struktureret test og SAFe rammeværket, er det en fordel.

Med udgangspunkt i dine kvalifikationer forventer vi, at du:

  • Kan løse opgaver med en proaktiv, vedholdende og analytisk tilgang
  • Er samarbejdsvant og har lyst og kompetencer til at samarbejde med personer med forskellig fagligbaggrund og kvalifikationer
  • Kan fremme Region Sjællands interesser, tage ejerskab og agere facilitator i diverse sammenhænge
  • Er opsøgende og proaktiv i relation til egen læring, rammer og samarbejdet med andre
  • Har et stort fokus på konstant at udvikle kompetencer indenfor selvledelse og eget overblik
  • Har en nysgerrig, positiv og koncentreret tilgang til arbejdet

Om Koncern IT

Koncern IT er Region Sjællands fælles it-organisation med ca. 400 medarbejdere. Vi leverer digitale løsninger til regionens virksomhedsområder og i særdeleshed til regionens sygehuse. Vi råder over moderne kontorfaciliteter i tilknytning til vores driftscenter i Ringsted, tæt på Ringsted station og motorvejen. Og vi er med vores supportorganisation placeret på regionens sygehuse tæt på mange af vores 19.000 brugere. Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, og vi holder os ajour med trends og teknologiske fremtidsmuligheder og kombinerer det med løbende kompetenceudvikling.

Koncern IT ønsker at være en stærkt serviceorienteret organisation. Vi arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer, at nye kollegaer konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.
Du kan læse mere om Koncern IT på regionens hjemmeside: http://www.regionsjaelland.dk/koncern-it

Vi tilbyder

Vi tilbyder en attraktiv og udviklende stilling, hvor du kan være med til at sætte retning og levere løsninger, som virkelig kan gøre en forskel for mange. Vi kan derfor tilbyde en stilling, hvor der er mulighed for stor personlig og faglig udvikling.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flextidsordning, som sikrer en fornuftig balance mellem arbejde og fritid.

Dit primære arbejdssted er i vores driftscenter på Ringsted Sygehus, men da der er et tæt samarbejde med Region Hovedstaden, skal du være indstillet på ugentlige arbejdsdage i Region Hovedstaden. Der vil ligeledes være mulighed for at arbejde hjemmefra, når opgaverne tillader det og efter aftale med nærmeste leder.

Ansøgningsfrist

Hvis dette lyder interessant for dig, så send din ansøgning senest den 07.11.2021. Samtaler gennemføres i uge 45-47. Tiltrædelse; 1. januar 2021 eller snarest muligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Teamleder Stine Salling Olsen på 24 98 28 12 eller på sgos@regionsjaelland.dk.

Gem job

Region Sjælland
Publiceret: 18. oktober 2021

Arbejdssted

Location Ringsted

Job hos virksomheden