Ambitiøs og kreativ UI/UX-designer


Brænder du for design og vil du arbejde sammen med de dygtigeste designere i USA? - så er denne stilling en unik karrieremulighed for dig hos ForeFlight, a Boeing Company.

For vores kunde ForeFlight, a Boeing Company, søger vi en UI/UX designer til at styrke deres danske softwareteam i Odense med designkompetencer. Du har erfaring med at designe flotte front-end designs til web apps og gerne også til mobil apps.

Vores kunde ForeFlight har udviklet den bedst sælgende iPhone og iPad app til private- og professionelle piloter samt operatører indenfor luftfart. Deres software bruges til planlægning af flyvninger og nyder stor anerkendelse verden over. Før et fly går på vingerne skal der laves en række sikkerhedskritiske beregninger for at sikre, at der er taget højde for så mange potentielle scenarier som muligt, brændstofs beregninger m.v.

ForeFlight’s app var med, da iPad'en blev præsenteret af Apple. Siden har de haft et meget tæt samarbejde med Apple.

Lyt med her, når Tyson, CEO og Co-founder, fortæller mere om ForeFlight - The Man Who Changed the Way We Fly https://www.takethelongview.com/notes/season-2-episode-10

Denne er en nyoprettet stilling i Odense, hvor du kommer til at arbejde i deres dispatch team, og der vil blive dannet en 'Local UX Group Team' på sigt. Hos ForeFlight har trendy designs altid været prioriteret højt, også strategisk fra ledelsens side. De har interne design guidelines og masser af idéer er skabt internt hos ForeFlight.

Det er vigtigt, at du kan drive og være primus motor på designprocessen - og selv pushe dine designs. Du vil få et tæt samarbejde med kollegaerne i Odense men du vil også bliver en del af designteamet i USA. Foreflight har de dygtigste designere indenfor dette område, og de har meget fokus på trends og udviklingen indenfor web og apps. Du vil indgå i dette team og arbejde sammen med dem for hele tiden at være på forkant med trends.

Din baggrund

Du er en dygtig designer UI/UX, har nogle års erfaring - og er ambitiøs og passioneret indenfor dit felt. Du har et sejt portefolio, som du gerne viser frem. Du kan lynhurtigt nævne gode apps, som du vurderer er de ypperste inden for UI/UX designs, og du kan også nævne apps, hvor der kan laves forbedringer.

Du følger UI/UX trends og holder dig opdateret indenfor dit område.

Det vil være en fordel, men ikke et must, at du også har erfaring med frontend softwareudvikling og kan implementere dine egne designs - ellers har de frontend udviklere hos Foreflight, som overtager denne del.

Du tilbydes

Et spændende udviklingsmiljø i en førende og innovativ amerikansk ejet virksomhed. Du bliver en del af et ungt, dynamisk og passioneret team i Odense. Du får mulighed for at udvikle dig sammen med engagerede kollegaer, som konstant udfordrer teknologier, hinanden og sig selv for at levere det ypperste resultatet og fantastisk software.

Du vil ligeledes få mulighed for at rejse til USA og deltage i trends dage sammen med dine design kollegaer.

Der tilbydes en attraktiv lønpakke som også indeholder en bonus.

Om ForeFlight

ForeFlight er i gang med at flytte til et nyt domicil i smukke omgivelser på havnefronten i Odense, hvor de lige nu er i gang med at skabe fantastiske rammer.

ForeFlight blev grundlagt i 2007 og er ejet af det amerikanske Boeing. De har 250 medarbejdere globalt med kontorer i Odense samt i Austin, Houston og Texas i USA. På kontoret i Odense er de 45 medarbejdere, hvoraf 25 er softwareudviklere.

Se mere information om ForeFlight på www.foreflight.com

Se også gerne disse:
Instagram: https://www.instagram.com/teamforeflight/
Twitter: https://twitter.com/foreflight
Youtube: https://www.youtube.com/channel/UCETBXGcXCzXEEOQmBRWAwnA

Er du interesseret?

Kontakt gerne Dorte Pape, Senior Rekrutteringskonsulent hos Bloom på dp@bloom.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Da vi i Bloom vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt.

Gem job