Kom­pe­ten­ce­le­der – Da­ta­a­na­ly­se


SEGES Digital søger i en nyoprettet stilling en Kompetenceleder for dataanalyse, der vil være med til at sikre værdiskabende digitale løsninger til landbrugs- og fødevaresektoren

Søger du en spændende lederudfordring i en nyoprettet stilling, hvor du er med til at skabe fremtidens datadrevne digitale løsninger med afsæt i innovations- og forskningsprojekter indenfor blandt andet klima og bæredygtighed?

Så har vi et oplagt job til dig!

Om jobbet

Som Kompetenceleder vil du indgå i et team på i alt 8 Kompetenceledere. Selvom I har hver jeres gruppe af direkte referencer, forventes det, at I samarbejder og koordinerer jeres indsats. Det vil være jer i fællesskab som sikrer, at de rette kompetencer er til stede i vores leveranceteams.

Du vil få medarbejder- og kompetenceudviklingsansvar for ca. 20 engagerede medarbejdere med kompetencer indenfor datascience, ML/AI, data engineering, dataindsamling, statistik, dataanalyse, business intelligence, visualisering, data warehouse, databaser, arkitektur og programmering, cloud-tjenester og værktøjer til brug for forskellige fagområder i agro-sektoren.

Dine direkte referencer arbejder typisk i leveranceteams med specialister indenfor det landbrugs- og IT faglige område, og arbejder med udgangspunkt i at skabe kundeværdi, hvad enten det er for landmanden, rådgivningsvirksomheder indenfor landbruget eller selskaber i fødevareklyngen.

Du har erfaring med rollen som leder i et agilt setup, og du ved hvad der rører sig på dataanalyseområdet. Du kender til de typiske udfordringer i data-tunge systemer, og kan understøtte udviklerne i arbejdet med at vedligeholde, videreudvikle og fremtidssikre eksisterende data-platforme.

Det forventes, at du har tæt kontakt til de forretningsansvarlige og at samarbejdet med forretningen prioriteres højt.

Du vil få direkte reference til en Business Owner (afdelingschef) og du vil blive en vigtig del af et stærkt og samlet ledelsesteam på tværs af forretning og personaleledelse i SEGES Digital.

Din profil

  • Du har måske været leder for et team med fokus på data og udvikling og har en særlig interesse i kompetenceudvikling indenfor komplekse IT-discipliner
  • Du har et analytisk mindset, og solid erfaring med IT inden for dataanalyse, dataanvendelse og udvikling, gerne fra IT-branchen eller en større virksomhed
  • Du har kendskab til agile ledelsesprincipper og de agile værdier
  • Du er en åben og empatisk person med gode kommunikationsevner og gerne med et eksisterende netværk i branchen
  • Du engagerer dig opsøgende og aktivt i dine medarbejderes opgaver og hverdag i deres teams
  • Du er motiverende og brænder for at udvikle dine medarbejdere igennem såvel coaching som mentoring
  • Det giver dig energi at udvikle dine medarbejdere og understøtte deres daglige opgaveløsning, faglige ønsker og drømme

Om os

SEGES Digital er et forretningsområde i SEGES, landbrugets innovations- og udviklingshus (under Landbrug & Fødevarer) med ca. 170 medarbejdere og en omsætning på ca. 200 MDKK. Vi udvikler digitale værktøjer og løsninger til et helt erhverv, særligt indenfor planteproduktion, økonomi og kvæg. Hos SEGES kobler vi høj agrofaglig viden med IT-udvikling i høj klasse, hvilket er én af de ting som gør os unikke. Vi arbejder med agile udviklingsprincipper, inspireret af SAFe, som blev implementeret i efteråret 2018.

Søg jobbet

Twins Recruitment er rekrutteringspartner på denne stilling, vi kender Seges og dine kommende kolleger rigtig godt.

Twins hjælper dig igennem hele processen og matcher dig med virksomheden, således at alle bliver glade for valget af / matchet med hinanden.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Markedschef Tanja Kaysen på tlf. 3086 3400 eller mail: tka@twins.dk.
Mail gerne dit CV til Tanja Kaysen på tka@twins.dk.

Vi holder samtaler løbende.

Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.


Det danske fødevareerhverv har en vision om at være klimaneutralt i 2050. Sammen med vores medlemmer fra landbruget, fødevare- og agroindustrien, vil vi vise, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral fødevareproduktion. Som repræsentant for hele fødevareklyngen med 186.000 beskæftigede og en eksport på 166 milliarder, repræsenterer vi en værdikæde med tyngde og vilje til at finde løsninger på verdens klimaudfordringer i tæt samspil med resten af DanmarkLæs mere på www.lf.dk

Mød nogle af vores medarbejdere her.

Gem job

Twins Consulting ApS
Publiceret: 29. oktober 2021

Arbejdssted

Location Aarhus