Java Løs­nings­ar­ki­tekt


Brænder du for at forme morgendagens it-landskab? Så er denne stilling en unik karrieremulighed for dig.

Til vores kunde Nine leder vi efter talenter, der tør stå forrest og udfordre status quo. Her får du rig mulighed for at bringe nye idéer til bordet, samtidig med at du opbygger dyb indsigt i kundens forretning og forståelse for deres udfordringer og behov. Som ambitiøs løsningsarkitekt kommer du til at styrke deres team af udførende IT-konsulenter på yderst interessante og forretningskritiske projekter.

Nine er et it-konsulenthus i kraftig vækst og som har en klar mission om at skabe digitale løsninger til at styrke den offentlige forvaltning og virksomhedernes konkurrenceevne. Løsninger af høj kvalitet med lang levetid. Og løsninger der ikke bare er effektivere, men også udvikler deres kunders forretning.

Nine’s konsulenter arbejder med løsninger centralt i den offentlige it-infrastruktur, f.eks. virksomhedsregistreret (CVR), personregistret (CPR), Digital Post og Skat – samt for virksomheder i finanssektoren, med stor berøringsflade i befolkningen. Dit arbejde og dine ideer vil derfor få indflydelse på mange menneskers hverdag.

Du vil komme til at indgå i tværfaglige teams, hvor du som løsningsarkitekt kommer til at spille en helt central rolle i arbejdet med at designe softwarebaserede løsninger på komplekse problemstillinger.

Du trives med at have dine kunders behov for øje og derfor betragter du det som en selvfølgelighed at leverancemodellen er baseret på et agilt samarbejde, hvor du som udgangspunkt arbejder på dine projekter fast siddende på kundens fysiske adresse.

Derfor er det naturligvis også vigtigt, at du er imødekommende og har en positiv tilgang til opgaverne. Som softwarearkitekt har du et særligt ansvar for at bidrage til den fælles holdånd på tværs af fagkompetencer og kundeforhold.

Projekter spænder som regel over længere perioder og du får derfor mulighed for at få langvarige relationer i Nine teamet og med kundens team.

Hos Nine vil dit ansvar primært være at dække softwarearkitekturen, det tekniske løsningsdesign og løbende tekniske afklaringer samt sikring af, at implementeringen er i overensstemmelse med kundens forventninger og overordnede forventninger til vedligeholdelsesvenlig kode. Desuden deltager du også aktivt i leverancen og er med til at skrive koden.

Din baggrund og faglighed

Vi forventer, at du er uddannet datalog, ingeniør eller lignende på kandidatniveau med mindst 5 års erfaring med arkitekturansvar eller teknisk projektledelse eksempelvis som Lead Developer.

Du er full-stack softwarearkitekt/udvikler og hjemmevandt i den klassiske java-stack og de velkendte arkitekturmønstre.

Desuden er det vigtigt, at du er åben overfor nye teknologier, paradigmer og arbejdsmetoder.

Det er et plus (men ikke et krav), at du har erfaring med rollen som konsulent, og så må du meget gerne have erfaring med Groovy og Grails samt Javascript frameworks som f.eks. Angular eller Vue.js. Hvis du har et godt kendskab til Docker, Jenkins eller Kubernetes er det også en fordel.

Du har én eller flere agile certificeringer og sidst men ikke mindst er det vigtigt at du er villig til - og interesseret i - at lære andre sprog og teknologier

Du tilbydes

Et fagligt spændende miljø med dygtige kollegaer, hvor du som Java specialist vil føle dig hjemme. Nine fokuserer meget på faglig udvikling gennem interessegrupper, teknologiske oplæg, sparring med kollegaer såvel som tekniske profiler udefra. Det tilskyndes, at udviklere og arkitekter bidrager aktivt i Open Source projekter, samt deltager på konferencer som f.eks QCon, JavaOne, Gr8Conf, Decoxx, JBoss World og lignende.

Desuden tilbydes du en attraktiv og konkurrencedygtig løn baseret på kvalifikationer, it-gear efter eget ønske, fredagsbar og andre yderst populære sociale arrangementer.

Nine’s kontor er beliggende i hjertet af København med udsigt ud til Kongens Nytorv. Læs mere på www.nine.dk

Interesseret?

Da vi i Bloom vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning, CV snarest muligt. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Anders Rysø på alr@bloom.dk eller mobil 3148 8100.

Gem job