Er du vores nye udvikler?


Er du en dygtig udvikler, som vil være med til at lave gode IT-løsninger, der gør en forskel for patienter og fagprofessionelle? Så er det dig, vi mangler på vores team.

Vi er en virksomhed på 13 ansatte, som eksempelvis leverer IT-løsningen Mit Sygehus til alle sygehusene i Region Syddanmark. Mit Sygehus højner kommunikationen mellem personale og patienter og informerer patienter om deres forløb.

I MedWare arbejder vi med frihed under ansvar og har en uformel tilgang. Vi har fleksible arbejdstider og medarbejderfordele som frokostordning, pension, sundhedsforsikring og firmaarrangementer. Der er et godt miljø mellem kolleger, og det er vigtigt, at alle trives og kan udvikle sig fagligt og socialt. Derudover er der også mulighed for hjemmearbejdsdage.

En alsidig hverdag med ansvar

Sammen med resten af teamet bliver du ansvarlig for at udvikle og vedligeholde løsningerne. Vi vælger teknologi ud fra, hvad der vurderes bedst til opgaven. Lige nu indeholder vores teknologistak blandt andet:

  • Ruby on Rails
  • Java/Kotlin
  • Vue.js
  • Swift

Vi forventer, at du har kendskab til udvikling af webapplikationer og gerne til udvikling af apps til iOS og Android. Vi arbejder agilt med processer inspireret af Scrum.

Mere præcist vil du:

  • udvikle IT-systemer, som gør en forskel for alle, der kommer i kontakt med sygehuset
  • hjælpe kunder og kolleger med at udrede problemer og finde de gode løsninger
  • sikre, at vi leverer systemer med høj kvalitet
  • afsøge nye teknologier til brug i nye løsninger/opgaver

For os er dine sociale færdigheder lige så vigtige som dine faglige kompetencer. Som person er du selvstændig, engageret med et stort drive og kan håndtere både ansvar og frie arbejdsrammer. Du har et godt humør og gode samarbejdsevner, så du kan fungere som en aktiv medspiller i teamet og i dialog med kunden.

Vil du vide mere om stillingen, kan du ringe til Jacob Glasdam på telefonnummer 5361 6867.

Ansøgningsfrist til den 8. december 2021.

Gem job