Support til intern IT-afdeling


Er du hurtig til at gennemskue tekniske problemer, og sætter du en ære i at yde den bedste IT-service til dine kollegaer? Så har vi brug for dig og din ekspertise på en af Danmarks bedste IT-arbejdspladser.

Unik laver markedsledende software til boligadministration og advokatkontorer, og vi har brug for en 1. level supporter til vores interne IT-afdeling. 

Hvorfor passer du til jobbet?

Vi søger en supporter, gerne med 3-4 års erfaring, som brænder for at yde en effektiv og kundevenlig service, for din primære opgave bliver at servicere dine kolleger med IT-support på både forskellige typer af hardware og software. Derfor er det også vigtigt, at du kender til systematisk fejlsøgning og formår at formidle din viden i øjenhøjde og på dansk. Da vi ikke forventer du kan alle vores systemer eller kender alle svar på problemerne på forhånd, ser vi gerne at du af natur har en teknisk nysgerrighed og har nemt ved at lære nye systemer og metoder.

For at kunne supportere i Unik kræver det også, at du har indblik i mange forskellige systemer både on premise og i cloud med fokus på Microsofts produkt-pallette. Det er f.eks. Microsoft OS, Service management, Microsoft 365, Active Directory, Azure, Azure DevOps og MS SQL. Derudover er det også vigtigt at du:

  • har erfaring med Agile og ITIL-principper
  • har erfaring med IT Service Management systemer  
  • har kendskab til It-overvågning 

Udover de almindelige 1st level opgaver kan du også forvente at blive en del af mindre projekter og udarbejde og vedligeholde dokumentation og guides. 

Du får arbejdssted i Vejle, men forventes lejlighedsvis at skulle besøge vores kollegaer i København og Aalborg.

Teamet og chefen

Du bliver en del af en fantastisk og sammentømret IT-afdeling, som du vil glæde dig til at møde ind til hver morgen. Humøret er højt selv i en travl hverdag, og man hjælper hinanden for at sikre den bedste support til brugerne. Alle i teamet har forskellige ansvarsområder og kompetencer, så der er altid mulighed for at hjælpe og lære af hinanden. Afdelingschefen hedder Henrik, og er en frisk og humørspredende chef. Han går op i, at man i afdelingen spiller hinanden gode, har frihed under ansvar, og altid har de bedste muligheder for udvikling og at give den bedste service. Han sidder sammen med resten af teamet i et åbent kontorlandskab, og han er altid klar på en snak, faglig eller personlig. Læs mere om Henrik her.

Du kan også møde et par af vores medarbejdere her.

Hvorfor er Unik blandt Danmarks bedste arbejdspladser?

Fordi vi har et fantastisk fællesskab, og vi har dygtige og kompetente ledere, som er gode til at opfylde deres medarbejderes behov fagligt og personligt. Vi har fokus på work life balance med fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde og 6 ugers betalt ferie. Og så forestil dig at møde ind til morgenmad på kontoret, alt den kaffe du kan drikke, frugt du kan nå at spise, en is i sommerperioden og en lækker kantine med vores eget køkkenpersonale året rundt.

Vi skaber unikke brancheløsninger til mennesker

I Vejle i 1985 blev Unik etableret af Jens Find, som skabte Unik Bolig til ejendomsadministratoren og senere Unik Advosys til advokatbranchen. Efter 10 års samarbejde fusionerede Unik og Logicmedia i maj 2021 for i højere grad at sammensmelte kompetencer og produkter til fremtidens brancheløsning for ejendomsadministratoren.

Fra 2021 står der mere end 220 kompetente og passionerede mennesker bag vores brancheløsninger. De er fordelt på vores kontorer i Vejle, København og Aalborg, og står sammen i en agil og flad organisationsstruktur, som giver plads til input, samarbejde og udvikling i hele organisationen.

Great Place to Work har kåret Unik, som en af Danmarks bedste arbejdspladser og IT-arbejdspladser siden 2015. Det er, fordi vores medarbejdere har et unikt fællesskab med gode kolleger og en tillidsfuld ledelse.

Læs mere om Unik som virksomhed her.

Gem job