SAP Con­sul­tant - Opus Økonomi

Er du interesseret i at være med til at udvikle KMDs største produktlinje KMD OPUS? Har du arbejdet med SAP og vil du være med til at skabe spændende digitale muligheder for de danske kommuner og udforske mulighederne i det nyeste af det nyeste på SAP? Så er du måske den, vi søger!

KMD Opus er kommunernes foretrukne ERP- system og vi er mere end 200 dedikerede medarbejdere på tværs af Danmark, Polen og Indien. Opus Økonomi leverer økonomidelen af kommunernes ERP-system med fokus på finans, budgettering, indkøb, bilagsbehandling og projekt og ressourcestyring.

Opus Økonomi bygger på SAP R3 og optimeres løbende med henblik på at understøtte de danske kommuners behov og sætte den nyeste teknologi i spil på det kommunale område.

Området står p.t. overfor en stor opgradering hvor vi skal migrere Opus Økonomi over på SAP S/4HANA og udnytte alle de muligheder der ligger i den nye platform. Derfor har vi brug for en ny kollega til at sikre at vi udnytter S/4HANA optimalt og nu og for fremtiden er med til at tegne det kommunale ERP-system.

Om jobbet

Du bliver en del af forretningsområdet Opus Økonomi der består af product managers, forretningsudviklere og lead developers, og skal sammen med kunder og kolleger sætte rammerne for nyudvikling og vedligehold af løsningen.

Dine primære arbejdsområder vil være at:

  • Arbejde som en del af et team på kundedrevne arkitektur- og udviklingsopgaver
  • Arbejde med innovation på de nyeste SAP-teknologier indenfor finans og/eller projekt og ressourcestyring
  • Deltage i transition til S/4HANA
  • Foretage behovsafklaringer og fastlæggelse af arkitektur sammen med kunder og kolleger

Om dig

Vi forestiller os, at du har godt kendskab til et eller flere af følgende SAP moduler: Fi, CO, PS, MM, SD eller PM. Hvis du har arbejdet med S/4HANA er det en fordel, men det væsentligste for os er at du ønsker at sætte dig ind i de nye muligheder og brænder for at optimere forretningsprocesser indenfor økonomistyring i S/4HANA.

Som person befinder du dig godt i feltet mellem forretning og teknologi, hvor du påtager dig lederskabet af opgavernes gennemførsel. Du forstår kundens forretning og på den baggrund kan du foreslå nye tiltag, der understøtter kundens forretningsbehov.

Du har mere end 3 års erfaring med nævnte SAP moduler og formentlig en længerevarende uddannelse indenfor IT eller økonomi.

Som person er du god til at sætte dig i kundens sted og har en god forretningsforståelse. Du er en teamplayer, der samtidig formår at løfte dit personlige ansvarsområde. Du skal evne at hæve dig op og lægge planer for fremtidens økonomisystem.  Dit fokus er ofte på automatisering og effektivisering, og du arbejder struktureret og analytisk i din tilgang til opgaverne.

Du må gerne synes, det er sjovt at lave nyt, men det er vigtigt, at du finder det motiverende at vedligeholde en applikation, så kundernes drift er stabil. Det er vigtigt, at du kan navigere i en stor og kompleks organisation, hvor din kollega kan sidde et andet sted i Danmark eller på lokationer uden for Danmark.

Er du interesseret?

KMD er Danmarks største, sjoveste og mest seriøse legeplads for it-talenter. Vi er 1.000 it-specialister, der arbejder med Java, Microsoft, Mainframe, SAP, arkitektur, test og projektledelse. I KMD er vi ligeglade med, hvor du får dine gode ideer. Bare du deler dem med os. Er du klar til at logge på dit livs stærkeste netværk?

Hvis du vil vide mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte Delivery Manager Markus Ørberg på +45 61913685 eller moe@kmd.dk.

Vi opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende.

Om KMD

KMD er den største danskbaserede it-virksomhed som udvikler og leverer software, løsninger og IT-tjenester primært til Danmarks offentlige og finansielle sektor og med et voksende fodaftryk i den private sektor og i Norden.
Vores unikke domæneviden, pålidelighed og tilgang til sikkerhed og driftsstabilitet gør, at KMD i dag er en af de mest anerkendte og benyttede leverandører i den danske it-branche.

KMD’s løsninger er med til at effektivisere processer og skabe bedre service for kunder hver dag hele året rundt. Vores systemer håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser. I alt bliver det til cirka 400 mia. kroner om året, hvilket svarer til mere end 20 % af Danmarks BNP.

KMD-koncernen har en årlig omsætning på mere end fire milliarder danske kroner og har omkring 3.500 ansatte. KMD's hovedkontor er i Ballerup, men har også kontorer i Odense, Aarhus og Aalborg. Derudover har KMD også medarbejdere i Polen, og hos samarbejdspartner i Indien.

KMD er ejet af NEC - en global leder inden for integration af banebrydende IT og netværksteknologier, der gavner virksomheder og mennesker over hele verden. NEC beskæftiger mere end 100.000 mennesker globalt. KMD's størrelse betyder, at vi tilbyder en stor variation af faglige udfordringer og et unikt fagligt miljø. Med stor knowhow indenfor komplekse arbejdsområder og kompetente, ambitiøse og ikke mindst innovative medarbejdere står KMD over for en international rejse med NEC. I KMD forsøger vi ikke kun at leve op til vores kunders forventninger, men stræber mod at overstige dem.

I KMD forventningsafstemmer vi med vores medarbejdere gennem målaftaler og løbende dialog. Det bidrager til den gensidige tillid, det kræver for at give vores medarbejdere frihed under ansvar, fleksibilitet og plads til at være dem, de er. KMD er en virksomhed i forandring, hvor tempo, agilitet og ukendte parametre er hverdag.

Gem job