Lead-arkitekt til Bo­lig­pro­gram­met/Ejen­doms­skat­ter


Har du erfaring med at sætte rammer og retning for løsningsarkitektur samtidig med, at du kommunikerer bredt og er en god sparringspartner? Trives du med at arbejde med komplekse it-løsninger på tværs af nyudvikling og legacy? Og har du lyst til at være en del af et attraktivt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi med et stærkt forretningsfokus udvikler og implementerer fremtidens it-løsninger i Skatteforvaltningen? Så er det dig, vi søger!

Boligprogrammet

Boligprogrammet er et af de store strategiske programmer under Skatteministeriet, som skal sikre at ny beskatningslovgivning på ejendomsområdet kan implementeres over de kommende år. It-arkitekturen tager udgangspunkt i forretningskrav fra Skattestyrelsen og Vurderingsstyrelsen, og er grundlæggende for den it-udvikling der skal løfte styrelsernes ønsker til funktionalitet og integrationer.

Spændende opgaver venter dig

Som Lead-arkitekt i Boligprogrammet får du ansvar for programmets samlede løsningsarkitektur på tværs af fire leveranceteams. Du skal kunne stå på mål for arkitekturen overfor både programledelsen, og resten af organisationen efter behov. Du samarbejder med programmets løsnings- og informationsarkitekter om at designe de bedste løsninger passende på programmets målarkitektur, og i Skatteforvaltningens samlede løsningslandskab. Du sparrer med Enterprisearkitektur efter behov, og har altid for øje at passe løsningerne ind i organisationens rammer for it-arkitektur. Du kommer til at arbejde med følgende:

  • Ejerskab for Boligprogrammets målarkitektur, og sikre den fortsat udvikles efter behov i samarbejde med programmets øvrige arkitekter. Herunder også løbende at sikre, at dokumentationen af målarkitekturen holdes opdateret.
  • Samarbejde med Boligprogrammets leverandører på it-udvikling for at sikre deres kendskab og efterlevelse af den aftalte arkitektur.
  • Samarbejde med fagpersoner fra Skattestyrelsen og Vurderingsstyrelsen om at udvikle arkitekturen til at opfylde forretningskrav, med respekt for realiserbarheden indenfor programmets og Skatteforvaltningens arkitekturrammer.
  • Opbygge/videreføre relevante arkitekturmetoder og arkitekturstyring i programmet, og sikre, at de til stadighed vedligeholdes.
  • Facilitere arkitekturworkshops - både interne og med leverandører.

Dine kompetencer og erfaringer

Vi forventer, at du kommer med solid erfaring med it-arkitektur i større komplekse it-projekter i en offentlig eller privat organisation. Du har yderligere erfaring fra en rolle som lead- eller seniorarkitekt i et projekt med flere arkitekter, og du har erfaring med at arbejde med at arbejde i et leverandør-setup, gerne med flere leverandører om en samlet opgave. Vi tænker, at du har følgende kompetencer og erfaringer:

  • Relevant kandidat eller mastergrad.
  • Mindst 5 års erfaring som it-arkitekt.
  • Erfaring som lead-/seniorarkitekt.
  • Struktureret og analytisk tilgang til opgaven.
  • God forståelse for kompleks it-arkitektur med
  • Relevante certificeringer indenfor arkitektur, fx TOGAF.
  • Stærk til kommunikation, såvel skriftligt som mundtligt, og god til interessanthåndtering og ledelsesrapportering.
  • Erfaring med at indgå i både traditionelle (vandfald) og agile programsetup.
  • Flydende på dansk.

Du bliver en del af kontoret Udvikling Bolig

I Boligprogrammet er vi organiseret i tre kontorer, hvor vi i kontorernes sammenhæng har valgt at fokusere på at skabe en fælles faglighed. Kontoret Udvikling Bolig består derfor af Arkitekter, Testmanagere, Testere og andre tekniske roller indenfor programmet. Vi arbejder i høj grad sammen og på tværs af Boligprogrammets fire leverancespor.

Vi tilbyder en spændende og innovativ arbejdsplads præget af tæt samarbejde på tværs af Boligprogrammet, og vi har en høj vilje til at ville lykkes med opgaven. I kontoret har vi et godt sammenhold med en uformel omgangstone – samtidig med, at vi tager ansvar og har ambitioner om hele tiden at forbedre os.

Ansøgning og kontakt

Ansøgning med CV og relevante dokumenter bedes sendt via linket ”Søg jobbet her” senest d. 01.12 2021. Spørgsmål besvares gerne af kontorchef Simon Elbæk Munk på tlf. 72 38 98 01.

Vi afholder løbende samtaler. Der vil indgå personlighedsanalyse og logisk test i forbindelse med rekrutteringsforløbet.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.  

Dit arbejdssted vil være Nybrovej 110, 2800 Kgs. Lyngby. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.   

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Gem job