Se­ni­o­rsoftwa­re­ud­vik­ler til Ener­giop­rin­del­se-platform


Vær med til at skabe en open source-platform til sporing, deklarering og handel med grøn energi. I 2020 udviklede og gennemførte vi et proof-of-concept, som lagde grundstenen for en ambitiøs rejse mod et markant større fokus på den grønne energi, på tværs af energiformer både i Danmark så vel som EU.

Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt med at være på vores kontor i Fredericia og hjemme.

Ansvar for udvikling og drift af platform

Vi søger en seniorsoftwareudvikler, med forkærlighed for mikroservices og distribuerede filsystemer. Du indgår i teamet som softwareudvikler og overtager gradvist arkitekturansvaret fra vores nuværende arkitekt.

Vi er i gang med at udvikle og implementere platformens kernekomponenter som produktionssystem i et open source-projekt og med minimering af transaktionsomkostninger som primært designparameter. Pt. er vi et team på en product owner, en scrum master, en arkitekt og fire softwareudviklere. I løbet af 2022 udvider vi til to teams. Se konceptvideoen for vores platform her.

Energisektoren er på vej ind i et it-teknisk paradigmeskifte med større decentral styring og autonomi. Det sker, fordi energisystemet nu og i fremtiden baseres på fluktuerende grøn energi, integreres på tværs af energiformer/sektorer og udbygges med energiintensive forbrugsenheder i stor skala, fx elbiler, datacentre og varmepumper. Det skaber et hidtil uset behov for at orkestrere og integrere energisystemets enheder. Vi tror på, at decentrale og autonome løsninger orkestreret af clearing house funktioner er den rigtige vej. Sammen med teamet får du derfor udviklings- og driftsansvar for en række vigtige produkter, hvor designkriterier og løsningsdesign kalder på anvendelse af såkaldte distribuerede teknologier (blockchain, DLT, IOT, Edge), dataintensive systemer og automation af decentral software og hardware.

Innovativ profil med udviklings- og driftserfaring med dataintensive platforme

Vi forestiller os, at du som person:

  • Er innovativ og kan omsætte vilde idéer og målsætninger til tekniske løsninger
  • Er en dygtig softwareudvikler, med forståelser for helheder, design af distribuerede platforme og kommunikation
  • Kan drive en teknisk dagsorden også i modvind, og møde folk i øjenhøjde.

Du bør kunne krydse minimum to af disse af:

  • Erfaring som seniorsoftwareudvikler samt måske team lead eller løsningsarkitekt
  • Interesse og erfaring med distribuerede filsystemer og distribueret ledger teknologi
  • Erfaring med container teknologi og orkestrering fx Kubernetes
  • Erfaring og interesse for open source-teknologi og open source-samarbejde i praksis
  • Interesse for datademokratisering, wallet tech, distribuerede identiteter, digitale fuldmagter m.v.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket "Søg jobbet her" nederst på siden. Vi tager kandidater til samtale løbende og med ansættelse snarest muligt, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder André Bryde Alnor på telefon 23460445. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Ansøgningsfrist: 8. december 2021.

Energinet Datahub A/S ejer og driver DataHub – et centralt og uafhængigt it-system, der samler alle oplysninger om danskernes elforbrug og produktion. Vi sikrer afregning, standardiserede processer og ensartet kommunikation mellem aktørerne i elmarkedet. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.

Se film om Energinet.

Gem job

Energinet
Publiceret: 11. november 2021

Arbejdssted

Location Fredericia