Vi søger Danmarks bedste Bid- og Con­tra­ct­ma­na­ger

Om stillingen

Vi mangler en Bid- og Contractmanager, til vores kontor i Brøndby eller Århus, som er vild med udbud, kontrakter, struktur, projektstyring og IT-sikkerhed. Som Bid- og Contract Manager har du ansvaret for Orange Cyberdefense Denmarks kommercielle aftaler og skal sikre at vores aftaler er juridisk holdbare. Du rapporterer til vores Salgsdirektør og arbejder sammen med kollegaer indenfor både salg, presale, Service Delivery Managers, DPO mfl.

Vores kunder består hovedsageligt af myndigheder og internationale virksomheder, som har meget høje krav til IT-sikkerhed. Vi er vores kunders trusted advisorere og vi går en ekstra meter hver dag for vores kunder og for vores kollegaer - for så får både vi og vores kunder succes!

Som Bid- og Contractmanager vil dine ansvarsområder som udgangspunkt i hvert fald være disse:

  • Eksekvere den fulde bid- og contractpalette, lige fra første notifikation om et kommende udbud til slutningen på kontraktens lifecycle.
  • Støtte for sælgere og leverandørsansvarlige ved forhandling af betingelser med kunder og leverandører samt ansvar for at juridisk bindende aftale indgås.
  • Bistå vores DPO i at skrive DPA:er.
  • Bistå med at identificere, udvælge og forsøge at minimere juridiske risici i både udbud og aftaler.
  • Udvikle og optimere vores bid- og contractmanagement processer og struktur.
  • Planlægge, følge op på og koordinere diverse udbud og kontraktforhandlinger og lignende.
  • Arbejde tæt sammen med salgsafdelingen samt andre aktører for at sikre udførelse af udbuds- og kontraktforhandlinger.
  • Være bindeleddet mellem Orange Cyberdefense og forskellige udbudsstillere.
  • Arbejde sammen med salg og inside sales for at identificere og reducere udestående/udløbne kontrakter.
  • Være det primære kontaktpunkt for alle både interne og/eller eksterne henvendelser omkring udbud og kontrakter.

Personlige kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har arbejdet i en lignende rolle i et internationalt miljø i mindst 5 år. Du er måske uddannet indenfor jura eller udbud eller har opnået tilsvarende viden på anden vis.

Du er vant til at arbejde med udbud og kontrakter indenfor IT og vil gerne udvikle dig yderligere inden for området indenfor cybersikkerhed og Managed Security.

  • Du brænder for dit job!
  • Du vil gerne støtte den videre udvikling af vores virksomhed.
  • Du har humor, du er imødekommende og du vil gerne bakke op om vores gode arbejdsmiljø.
  • Du brænder for at inspirere vores kunder sammen med vores team af dygtige sælgere og dine andre kollegaer.
  • Du er open-minded og outgoing og du taler og skriver engelsk nærmest lige så godt som du skriver og taler dansk.
  • Du har evne til at kommunikere med mange interessenter, herunder tekniske teams, vendors, salg og management.
  • Du har stor viden om bidprocesser og contract management.
  • Du har fremragende mundtlige og skriftlige kommunikationsevner.
  • Du har gode projektledelses- og tidsstyringsevner.
  • Du har erfaring med og forståelse for salg og kundesegmenter gennem hele kundens købscyklus.

Vi tilbyder

Et job hos Orange Cyberdefense giver dig chancen for at udvikle dig både personligt og fagligt. Miljøet hos Orange Cyberdefense er kendetegnet ved et højt aktivitetsniveau og hurtige beslutninger sammenholdt med en dyb respekt for vores ansatte. Vi stoler på vores værdier og på vores ansatte – og vi stoler på at vi opnår de bedste resultater ved at skabe en atmosfære, hvor vi har det sjovt sammen og er glade for vores arbejde.

  • Du kommer til at arbejde i et firma der kun satser på it-sikkerhed
  • Vi er ikke bureaukratiske og vi er ikke siloopdelte, men vi er respektfulde og går en ekstra meter hver dag!
  • Du kommer til at få en god løn, gode vilkår og kage om torsdagen. Torsdag er ofte også fiskedag, så vi har fortjent kage den dag!
  • God balance mellem arbejdsliv og privatliv
  • Vi er Great Place to Work certificeret
  • Du får rigtig gode muligheder for at udvikle dig og din stilling
  • Vi arbejder i et nært og lokalt miljø i en international virksomhed - læs mere om os på orangecyberdefense.com

Ansøgning

Send dit CV til hr@dk.orangecyberdefense.com.

Ønsker du yderligere oplysninger, kontakt da HR Manager Bettina Nyberg på 2322 7568.

Vi behandler ansøgninger og kalder til samtaler løbende.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Gem job