Embedded softwa­re­ud­vik­ler til vigtig da­ta­kom­mu­ni­ka­tions­pro­dukt


Du får her mulighed for at sætte dit præg på udvikling af ship-to-shore kommunikationsløsning - som nu er muligt via DanelecConnect produktet.

Til vores kunde Danelec Marine søger vi en dygtig embedded C++ udvikler på Linux platformen til at være en af core-udviklerne i teamet, som udvikler Danelec Marines nye flagskib DanelecConnect. Dette produkt kan redde menneskeliv via sikker kommunikation mellem skibe og land og visa versa.

Danelec Marine er en af de førende virksomheder i verden inden for datakommunikationsløsninger til marineindustrien. Løsningen DanelecConnect er baseret på det store behov for at kommunikere med skibe fra land, herunder at sende data, optaget af Danelec Marines VDR ('blackbox til skibe) til land - og fra land til skibe.

Dine opgaver

vil være både nyudvikling og videreudvikling af features og funktionaliteter på multiple hardware platforme. Udover projekter med at udvide eksisterende produkt, bl.a. for at kunne sende endnu større datamængder til land, skal de også i gang med en virtuel version af produktet med fokus på OEM kundeintegrationer.

I de to projektteams arbejder de med service-orienteret softwaredesign, og det vil være en stor fordel, at du har erfaring med dette. Derudover er der stort fokus på cyber- og netværkssikkerhed.

Du får et stort medansvar for at fremtidssikre DanelecConnect produktet - herunder at sikre et godt flow i udviklingsprocessen og at softwarekvaliteten lever op til de mange krav fra den internationale marineindustri. Ligeledes vil du få indflydelse på valg af teknologier, værktøjer og processer. Udover core udviklingsteamet i Birkerød, har de to udviklingsteams i Polen, som du også kommer til at samarbejde med.

Du vil få masser af tværfaglig sparring med øvrige softwareudviklere for virksomhedens andre produkter ECDIS og Voyage Data Recorder. I alt er de et R&D afdeling på ca. 20 udviklere i Birkerød.

Hvilke kvalifikationer har du?

Vi forventer, at du har en god ballast som softwareingeniør eller lign., du har nogle års erfaring som embedded softwareudvikler og er vant til at arbejde på Linux. Det vil være en fordel - men ikke et krav - at du har erfaring med datakommunikationsprotokoller og -produkter, gerne fra større industristandarder.

Du har erfaring med at deltage i alle faser og aspekter af produktudvikling, både hvad angår kravspecifikation, designspecifikation, implementering, tests og release. Desuden er du fortrolig med de fleste af de teknologier de anvender i dette team: C++, Git, Jira, PtxDist (build-system til firmware udvikling), samt Jenkins, Python til CI og automatiske tests.

Du arbejder selvstændigt, grundigt og struktureret med stor ansvarsbevidsthed og elsker at skabe nye løsninger af høj kvalitet. Desuden er du en teamplayer, som deltager aktivt og konstruktivt i et samarbejde. Du er nysgerrig og har stor interesse for nye teknologiområder og vedligeholder konstant din viden.

Danelec Marine tilbyder

En spændende stilling i et uformelt arbejdsmiljø med meget kompetente kollegaer. Idet Danelec Marine har stor succes med deres produkter worldwide, har de en sund økonomi og de nyder stor respekt inden for deres niche i marinebranchen. Du får stor lydhørhed over for dine idéer, og virkelig gode muligheder for at præge og styrke dette meget vigtige produktområde.

Her er en uformel omgangstone, og kulturen er præget af professional faglighed, et fleksibelt arbejdsmiljø og høj grad af selvstændighed for alle.

Om virksomheden

Vores kunde Danelec Marine A/S er en globalt orienteret teknologivirksomhed med primært produkter til maritime formål. Virksomheden er beliggende i Birkerød og beskæftiger p.t. 35 medarbejdere samt ca. 30 medarbejdere i Kina, Singapore, Tyskland, Grækenland, Rusland, Polen, Rumænien og Ukraine. Der er i 2020 sket en spændende udvikling for væksten i Danelec Marine; nemlig at den nordeuropæiske investeringsfond Verdane har investeret kraftigt i virksomheden.

For yderligere information, se danelec-marine.com.

Interesseret?

Vi i Bloom ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamenspapirer snarest muligt, idet vi vurderer ansøgninger løbende.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør Sara Juhl hos Bloom via mail sj@bloom.dk eller telefon 2086 0865.

Gem job