Senior Business Central For­ret­nings­kon­su­lent


Vil du spille en nøglerolle for, at vores kunder får den rigtige rådgivning om digitalisering med Business Central? Bliv vores nye Senior Business Central Forretningskonsulent i Århus-kontoret.

Har du tyngden og erfaringen til at gå forrest i en forretningsorienteret kundedialog om Business Central og apps?

Vil du spille en nøglerolle for, at vores kunder får den rigtige rådgivning om digitalisering med Business Central? Bliv vores nye Senior Business Central Forretningskonsulent i Århus-afdelingen.

Vi søger dig, der er knivskarp til at rådgive kunderne om hvordan de får skabt det optimale samspil mellem Business Central, Extensions/apps og forretningsprocesserne og medarbejderne. Er det dig?

Grib chancen for at få en spændende, udviklende og udfordrende - men også sjov - hverdag som en del af et ambitiøst forretningskonsulentteam hos et af Danmarks største Microsoft Dynamics ERP-konsulenthuse. Vi er en del af Dustin Group, og en af Microsofts vigtigste danske ERP-partnere.

Som vores nye Senior Business Central Forretningskonsulent får du en helt central rolle i hele kundens rejse. Du kommer til at være bindeleddet mellem Inventio.IT og kundens forretning, visioner, behov og krav i forbindelse med levering af Business Central-løsninger.

Erfaring med ERP-løsningssalg er et must for at få succes i jobbet. Du kommer til at arbejde med at analysere og forstå kundens udfordringer og rådgive kunden om de muligheder, som Business Central tilbyder. Du skal med andre ord være en skarp kommunikator, der i et letforståeligt sprog kan forklare kunden, hvordan den rigtige Business Central-løsning ser ud i forhold til behov og krav. Du kan også i klare vendinger redegøre for, hvordan løsningen kan skabe langsigtet værdi for kunden.

I mange tilfælde vil du også komme til at rådgive vores kunder om, hvordan de kan øge værdien af Business Central med Inventio.IT´s innovative SMARTapps/Extensions og/eller løsninger fra vores API-partnere.

Du kommer til at arbejde med dette:

  • Du får ansvaret for at skabe, udvikle og fastholde relationen til nye og eksisterende Business Central kunder
  • Analysere og detaljeret beskrive projekter og opgaver
  • Overlevere og deltage i tests af Business Central-løsninger
  • Løbende supportere og rådgive kunderne om optimering af den leverede Business Central-løsning
  • Dele viden med vores kunder på kunderettede webinarer, kurser og uddannelser

Vi søger dig, der:

  • Har en eksperts forståelse for et ERP-systems opbygning og virkemåde
  • Kan afdække og forstå kundernes behov og rådgive præcist om løsningsmuligheder
  • Naturligt kan træffe beslutninger
  • Er tillidsvækkende og troværdig
  • Er ambitiøs, men også klar til at lære nyt af et stærkt hold af ERP-konsulenter og supportere
  • Kan inspirere teamet

Hos os får du:

  • Mulighed for at sætte dit personlige præg på konsulentafdelingen
  • Spændende opgaver i samarbejde med dygtige kolleger
  • Løn efter kvalifikationer og pensionsordning
  • Sundhedsforsikring og adgang til eget fitnesscenter samt frugt- og frokostordning og andre personalegoder
  • Hurtig ansættelse

Særlige personlige kompetencer, som vi kigger efter:

  • Du har minimum 5-6 års erfaring som forretningskonsulent indenfor Microsoft Dynamics ERP-løsninger
  • Du har indgående kendskab til Business Central
  • Du er udpræget analytisk
  • Du er teoretisk velfunderet indenfor digitalisering, og optaget af den digitale udvikling som middel til at effektivisere og integrere værdikæder
  • Du tænker forretningsprocesser før teknologi
  • Du har en særdeles veludviklet forretningsforståelse, og kan demonstrere dette i dialogen med kunderne
  • Du har kendskab til bestemte brancher, f.eks. produktion.
  • Du har erfaring med/kendskab til Power BI og Continia DC PM og CM

Du kommer til at arbejde her

Inventio.IT A/S - Åhave Parkvej 27, 8260 Viby J.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Gem job