Bliv Ap­pli­ka­tions­spe­ci­a­list på et vigtigt stra­te­gisk område, Koncern IT


Region Sjællands Laboratoriespecialer har brug for dit bidrag til at videreudvikle området. Med dit tekniske overblik og og din passion for at sikre stabile applikationerne til gavn for vores forretning, kan du gøre en stor forskel for både personale og patienter.

Som applikationsspecialist arbejder du primært med at vedligeholde og bidrage til nye løsninger inden for Laboratorieområdet. Det er et spændende område i rivende udvikling, og hvor mange store projekter venter i pipelinen de kommende år. Du vil fungere som bindeled mellem forretningen, vores leverandører og dine øvrige kollegaer i Koncern ITs mange afdelinger. Du vil i teamet bidrage med din viden og erfaring omkring drift, vedligehold og optimering af applikationer.

Du har forståelse for og erfaring med at navigere i et komplekst setup med mange forskellige tekniske løsninger, integrationer og mange interessenter, som du er afhængige af, for at løse dine opgaver. Du vil opleve en forskelligartet hverdag, hvor du både vil være opsøgende over for forretningen, du vil indgå som projektdeltager i store regionale og nationale projekter og du vil indgå i dialog med vores teknisk tunge kollegaer, når der skal fejlfindes, opgraderes eller etableres nye applikationer.

Med Koncern IT som arbejdsplads, vil du få et stort ansvar og medbestemmelse. Der er højt til loftet, en uformel tone og mange gode og dedikerede kollegaer. Du vil sammen med tre applikations specialister og en Application Manager håndtere områdets opgaver. Du bliver en del af et yderst dedikeret team, hvor I i tæt sparring og dialog prioriterer jeres opgaveløsning (KanBan) sammen, og sparre om, hvordan I når i mål med opgaverne. Det forventes, at du har overblikket over dine egne opgaver og du proaktivt søger at komme i mål, men samtidig kan se opgaverne i et større fælles perspektiv.

Hovedparten af dine opgaver vil skulle løses gennem samarbejde med kollegaer i Koncern IT fx forretningskonsulent, arkitekter, infrastruktur mv. samt ikke mindst ledere og medarbejdere på laboratorierne. Det er derfor vigtigt du vægter kommunikation, samarbejde og konstruktiv dialog højt, og forstår vigtigheden af alles input til opgaveløsningen – du er afhængig af den.

Vi tilbyder en stilling med opgaver, der spænder bredt og giver masser af gode udfordringer.
Du kan fx håndtere opgaver som:

  • At deltage i arbejdet omkring den daglige drift og optimering og håndtere komplekse problemstillinger
  • At sikre at applikationerne vedligeholdes løbende gennem relevante opgraderinger
  • At udbygge viden om arbejdsgange og processer i tæt samarbejde med forretningen
  • Projektdeltagelse i større projekter og udbud
  • Udføre test på det operationelle plan
  • At fungere som tovholder/projektleder på mindre opgaver/projekter
  • Sikre at leverandør kontakt og leverandør leverancer
  • 2. og 3. level support
  • Planlægge, styre, lede og sikre kommunikation med samarbejdspartnere

Om dig

Du har en relevant it-faglig baggrund enten via uddannelse eller erfaring. Du kan tilegne dig teknisk viden om de enkelte applikationer/software, og du er god til at bevare overblikket. Du har indsigt i sundhedsvæsnet, enten via en sundhedsfaglig uddannelse (fx Sundhedsteknologi eller Medicin og Teknologi) eller via dit arbejde i branchen.

Vi forventer, at du besidder flere af følgende faglige kompetencer:

  • Har forståelse og kendskab til daglig drift og i stand til at sætte dig i kundens/forretningens sted
  • Har sans for detaljen og er i stand til at udarbejde brugervenlig dokumentation og vejledninger
  • Er proaktiv og selv kan drive processerne og har en struktureret tilgang til opgaveløsning
  • Har lyst til at opnå teknisk indsigt og forståelse for drift og udvikling af applikationer
  • Har et stort drive i dit arbejde, er videbegærlig, og er villig til at påtage dig ansvar
  • Er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt samt i stand til at sikre løbende dialog med samarbejdspartnere
  • Har lyst til at samarbejde med personer med forskellig faglig baggrund og kvalifikationer
  • Har du kendskab til ITIL principper eller er ITIL certificeret er det en fordel

Om Koncern IT

Koncern IT er Region Sjællands fælles it-organisation med ca. 400 medarbejdere. Vi leverer digitale løsninger til regionens virksomhedsområder og i særdeleshed til regionens sygehuse. Vi råder over moderne kontorfaciliteter i tilknytning til vores datacenter i Ringsted, tæt på Ringsted station og motorvejen. Og vi er med vores supportorganisation placeret på regionens sygehuse tæt på mange af vores 19.000 brugere. Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, og vi holder os ajour med trends og teknologiske fremtidsmuligheder og kombinerer det med løbende kompetenceudvikling.

Koncern IT ønsker at være en stærkt serviceorienteret organisation. Vi arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer, at nye kollegaer konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Du kan læse mere om Koncern IT på regionens hjemmeside: www.regionsjaelland.dk/koncern-it.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flekstidsordning.

Skulle du have spørgsmål til stillingen eller Koncern IT generelt, er du velkommen til at kontakte teamleder Gitte Ramløse på giram@regionsjaelland.dk eller på 93 56 77 79. Gitte er teamleder for det Parakliniske team i IT Applikationer, og hende du vil referere til.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Sidste frist for indsendelse af ansøgning 7. december 2021.

Kontaktperson:

Navn: Gitte Ramløse
Stilling: Teamleder
E-mail: giram@regionsjaelland.dk
Telefon: 93 56 77 79

Gem job