Azure AD B2C-erfaren Backend-udvikler til en SaaS-ap­pli­ka­tion søges


Forretningskritisk og følsomt system med sikkerhed i højsædet

For en kunde I forsyningssektoren er vi ved at implementere et eksisterende system til et forretningskritisk systemlandskab. Der er tale om en modernisering af en eksisterende løsning, der er på vej ind i en SaaS løsning. Projektet handler om at sikre en transition af løsningen ind i fremtiden. Der stilles blandt andet derfor høje krav til sikkerhed og GDPR, da der er tale om følsomme data, både i forhold til forretning og kunder. Der er i opgaven også udvikling af flere nye moduler, der skal understøtte en fremtidssikret platform, og der vil også blive en opgave med at integrere til den nyudviklede DataHub 3.0, der er en del af kritisk dansk infrastruktur, hvorfor kravet til datasikkerhed er i højsædet.

Hvad du kan forvente, og hvad vi forventer

Vi søger en erfaren Backend-udvikler, gerne med et solidt .Net kendskab, der er velbevandret i Azure AD B2C-teknologien. Opgaven vil indeholde et ansvar for netop denne del af løsningen. Sikkerhed i denne løsning er vigtig, så du får mulighed for at sætte dit eget aftryk på denne del. Du trives i dialogen med dit team og kunden, da vi har en tæt kundekontakt.

Ud over .Net, C# og Azure AD B2C, kunne det være godt, om du havde erfaring med eller lyst til at arbejde med:

  • Kafka
  • Microservices
  • API gateways
  • Azure-teknologierne.

Du kan forvente at blive en del af et stærkt team, hvor sparring og samarbejde altid er tilgængelig. I Systemate er vores kollegaer passionerede omkring software. På projekterne er det altid det bedste argument, der vinder, når vi skal bygge, da vi laver kompromisløs software. Vi arbejder derfor i et moderne og fleksibelt miljø, hvor det altid er muligt at sætte sit eget aftryk på den endelige løsning.

Systemate er eksperter i energidata

Hos Systemate er vi stolte af at have en finger med i spillet, når det drejer sig om at skabe softwareløsninger til Danmarks grønne omstilling. Vores lange og dybe relation til forsyningssektoren giver os en række spændende opgaver i et meget komplekst og samfundskritisk domæne. Hver dag arbejder vi tæt sammen med vores kunder i bestræbelsen på at skabe fremtidssikrede løsninger til forsyningssektoren. Vi udvikler bl.a. software, der sikrer den balance i elnettet, der i høj grad besværliggøres af de flygtige grønne energikilder. Vi udvikler desuden systemer til prissætning og afregning af elkunder, markedskommunikation på elmarkedet, samt de systemer, der skal håndtere og visualisere de enorme mængder eldata, der vil danne vidensfundamentet for omstillingen til 100% grøn energi.

Dagligdagen i Systemate

Systemate er et aarhusiansk softwarehus, der har eksisteret i over 20 år. Hos os er der rig mulighed for, at du kan dyrke din faglighed, og samtidig blive udfordret på daglig basis. Vi er nemlig en samlet flok på mere end 70 passionerede it- og softwareudviklingsentusiaster, der ikke kunne drømme om at springe over, hvor gærdet er lavest. Og dette holder vi hinanden oppe på. Vi går ind for det gode, gedigne håndværk, og fordybelse i koden prioriteres højt. Når du møder os, vil du opleve en samling åbne og glade mennesker, der aldrig er for fine til et godt grin og en god portion selvironi. Vores organisationsstruktur er desuden flad som en pandekage. Det betyder i praksis, at alle er med til at afgøre, hvordan Systemate skal se ud i morgen.

Har vi vakt din interesse?

Hvis vi har vakt din interesse på den ene eller den anden måde, vil vi meget gerne høre fra dig. Det gælder, uanset om det er i form af en traditionel ansøgning, en mail med dit cv eller et uformelt opkald. Du skal være velkommen til at give Jan Højgaard Rasmussen et kald på tlf: 4248 8484 eller sende ham en mail på jhr@systemate.dk. Han har altid tid til en uforpligtende samtale.

Du søger stillingen ved at sende dit CV til job@systemate.dk. Vi ønsker at finde de rette kandidater hurtigst muligt, så vi tager kandidater ind løbende.

Vi glæder os enormt meget til at høre fra dig.

Gem job