Account Manager til Unik Advosys


Tiltrækker det dig at arbejde selvstændigt med en bred kundeportefølje, hvor hverdagen er spændende, uforudsigelig, og altid med kundepleje og salg i fokus på en af Danmarks Bedste IT-Arbejdspladser?

Unik står bag den markedsledende brancheløsning til advokater og juridiske enheder, Unik Advosys, som er et centralt værktøj i kundernes arbejde med sagsbehandling, kommunikation og økonomi. 

Vi søger en Account Manager med fokus på eksisterende kunder, som får en central rolle som vores kunders strategiske sparringspartner i forhold til udvikling af kundens forretning med Unik Advosys. For den rigtige profil vil der være mulighed for med tiden at udvide ansvarsområdet.

Hvorfor passer du til jobbet?

Du er en selvhjulpen holdspiller, der er god til at skabe gode langvarige relationer både internt og til kunderne. Du holder af at afveksle dagene mellem hovedkontoret i Vejle og besøg hos kunder i hele landet. Du har formentlig en videregående uddannelse og min. 3 års erfaring med komplekst løsningssalg fra IT-branchen eller erfaring, der matcher dette – optimalt til advokatbranchen. Du har forretningsmæssig indsigt, så du kan sælge softwareløsninger ved at begå dig i det øverste ledelseslag hos advokater og i juridiske afdelinger.

Herudover forventer vi at du er:

  • Proaktiv og ser muligheder Løsningsorienteret
  • Systematisk i din arbejdsform
  • Udadvendt og har gode præsentationsegenskaber
  • Gennemslagskraftig diplomat
  • Samarbejdsorienteret
  • Positiv overfor at forholde dig til mange relationer
  • God til at følge op og eksekvere

Opgaverne

Ud over ovenstående vil dine opgaver være:

  • Ansvarlig for en bred kundeportefølje i SMV-segmentet, herunder alle salgsaktiviteter for porteføljen
  • Opbygge, udvikle og vedligeholde gode relationer til alle relevante beslutningstagere og vigtige influenter hos kunden
  • Forstå kundens forretning og være nysgerrig, inspirerende og udfordrende
  • Finde løsninger og kommunikere værdien af løsningerne for såvel Unik Advosys, projekter, datakonverteringer og hosting
  • Håndtere transaktionelle opgaver 
  • Samarbejde med marketingafdelingen

Teamet og chefen

Du bliver en vigtig del at Team Advosys, hvor stolthed over vores produkt og det gode kollegaskab fylder meget. Salgsafdelingen er en lille enhed, som arbejder tæt sammen om account management og salg. Sammen med dine salgskollegaer vil du referere direkte til markedsdirektøren Gitte Bisgaard Døhr, hvis ledelsesfilosofi bygger på tillid og involvering. En af dine nærmeste kollegaer vil blive Lars, som er en utømmelig kilde til viden om Unik Advosys, kunderne og det, der giver kunderne værdi – og han er meget villig til at dele denne viden med dig.

Lars bliver din nærmeste kollega

Lars har været en del af Unik siden 1992 og blev ansat som medarbejder nr. 8. Lars er i dag Chefkonsulent hos Unik Advosys og er en del af det team, du skal arbejde i.

Du kan se frem til en hverdag, du i høj grad selv kan præge. Du får dage på kontoret og dage ude ved kunderne og du strukturerer selv, hvordan din arbejdsdag skal se ud. Noget af det bedste ved mit job er at hjælpe vores kunder og vise dem de muligheder Unik Advosys tilbyder - og så har jeg de bedste kolleger omkring mig. Vi har et stærkt fællesskab i Unik og det kan vores kunder mærke, når de møder os. Vi løfter i flok, spiller hinanden gode, og så tør vi udfordre plejer.”

Mød et par af vores medarbejdere her, og hør hvorfor de er glade for at arbejde hos Unik.

Spørgsmål om jobbet, kontakt

Gitte Bisgaard Døhr 
76 42 11 29
27 27 11 29

Hvorfor er Unik blandt Danmarks bedste arbejdspladser?

Fordi vi har et fantastisk fællesskab, og vi har dygtige og kompetente ledere, som er gode til at opfylde deres medarbejderes behov fagligt og personligt. Vi har fokus på work life balance med fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde og 6 ugers betalt ferie. Og så forestil dig at møde ind til morgenmad på kontoret, alt den kaffe du kan drikke, frugt du kan nå at spise, en is i sommerperioden og en lækker kantine med vores eget køkkenpersonale året rundt.

Vi skaber unikke brancheløsninger til mennesker

I Vejle i 1985 blev Unik etableret af Jens Find, som skabte Unik Bolig til ejendomsadministratoren og senere Unik Advosys til advokatbranchen. Efter 10 års samarbejde fusionerede Unik og Logicmedia i maj 2021 for i højere grad at sammensmelte kompetencer og produkter til fremtidens brancheløsning for ejendomsadministratoren.

Fra 2021 står der mere end 220 kompetente og passionerede mennesker bag vores brancheløsninger. De er fordelt på vores kontorer i Vejle, København og Aalborg, og står sammen i en agil og flad organisationsstruktur, som giver plads til input, samarbejde og udvikling i hele organisationen.

Great Place to Work har kåret Unik, som en af Danmarks bedste arbejdspladser og IT-arbejdspladser siden 2015. Det er, fordi vores medarbejdere har et unikt fællesskab med gode kolleger og en tillidsfuld ledelse.

Læs mere om Unik som virksomhed her.

Gem job