IT Supporter


Førsteklasses IT-supporter til Forsikringsakademiet søges...
Lige nu søger vi en IT-supporter til vores IT-team, som skal være med til at gøre dagligdagen til en IT-leg for alle os medarbejdere på Forsikringsakademiet og Rungstedgaard.
Du får ansvar, et stærkt fagligt miljø – og glade, dygtige kolleger.

Dine arbejdsopgaver  

Som IT-supporter på Forsikringsakademiet/Rungstedgaard bliver du del af et stærkt 5-personers IT-team, med tæt relation til husets tekniske afdeling. 

Dine arbejdsopgaver vil være et miks af at: 

  • Yde brugersupport til kolleger og gæster i huset. 
  • Servicere brugere fra kl. 7 hver morgen i tæt dialog med kollegerne i Teknisk afdeling 
  • Tage aktivt del i at udvikle og udføre strategiske tiltag. 
  • Hjælpe og uddanne kollegerne i IT-sikkerhed.
  • Indgå i telefonvagtordning.  
  • Klæde kollegerne på til ’hjælp-til-selvhjælp’. 
  • Fejlfinde og rette i brugernes software og hardware 
  • Udskifte og hjælpe med den fysiske opsætning af arbejdsstationer ved nye ansættelser/rokader. 

Dine faglige og personlige kompetencer  

  • Du må meget gerne have IT-supportuddannelse eller lignende baggrund og erfaring – men det kan også være, at du bare altid har elsket at nørde med IT og samtidig er god til at snakke med folk. 
  • Det er en fordel, hvis du kendskab til support af Microsoft-produkter, herunder MS 365, Windows, Office. 
  • Du har lysten og evnen til at være med til at gøre en forskel for vores kolleger/brugere, gæster og studerende ved at levere førsteklasses serviceminded it-support.  
  • Du er vant til at begå dig blandt mange forskellige mennesker og kan kommunikere i øjenhøjde med både kolleger og gæster.
  • Du sætter en ære i at bevare roen og overblikket i til tider hektiske situationer, hvor det er din ekspertise, der er afgørende for, at en problemstilling eller opgave bliver løst. 
  • Samtidig er du indstillet på og trives med en hverdag, hvor opgaver kommer ind fra både højre og venstre, og hvor samarbejde er vejen til at få løst enhver udfordring. 

Hvem er Forskningsakademiet og Rungstedgaard? 

Forsikringsakademiet A/S er ejet af ca. 130 forsikringsselskaber, pensionskasser, forsikringsmæglere, pengeinstitutter og institutioner. 

Aktieselskabet ejer og driver Forsikringsakademiet og Rungstedgaard. Forsikringsakademiet udvikler uddannelser, der sikrer et højt og brancheanerkendt niveau for faglig og personlig kompetence blandt medarbejdere, som arbejder indenfor forsikring og pension. 

Rungstedgaard er ejet af Forsikringsakademiet A/S, og servicerer hvert år 50.000+ gæster i forbindelse med møder, konferencer, fester, ferie- og weekendophold og i vores á la carte restaurant.  

Du møder en moderne virksomhed præget af stærk korpsånd og med fokus på frihed under ansvar, fleksibilitet og medarbejderudvikling.  

Ansættelsesvilkår  

Stillingen er en fuldtidsstilling på 36,5 timer.

Din arbejdsplads vil være i Rungsted. 

Din mødetid vil mange hverdage være kl. 07:00, da vi har mange gæster i huset, som har brug for support lige fra morgenstunden. 

Du vil indgå i en vagtordning, som fordeles mellem to personer efter kl. 16.00, ud fra en fastlagt tidsplan. 

Vi tilbyder gode arbejdsforhold + løn efter kvalifikationer. 

Sådan søger du jobbet  

Tryk på ”Søg jobbet her” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag til os.

Ansøgninger behandles i takt med, at vi modtager dem.

Har du konkrete spørgsmål til jobbet, kan du kontakte IT-chef Maria Skjærven: 4516 5000.  

Ansøgningsfrist: Senest 10. december 2021

Tiltrædelse: 1. februar 2022 

Vi afholder jobsamtaler løbende. 

Gem job