Ny kollega søges til udvikling af breve til vores medlemmer


PensionDanmark har indført programmet OpenText Exstream, som vi bruger til at generere breve til vores medlemmer. Vi søger nu en ny engageret kollega til at hjælpe os med denne opgave. Har du erfaring med OpenText Exstream, eller besidder du blot lysten og viljen til at lære? Så er du måske vores nye kollega.

Om afdelingen

PensionDanmark har en målsætning om at være pensionsselskabet med den højeste kundetilfredshed og de laveste administrationsomkostninger. Udgangspunktet herfor er digitale værdiskabende platforme for både medlemmer, virksomheder og rådgivere.

Vi søger en person, der har lyst til at arbejde i et professionelt it-udviklingsteam på 17 medarbejdere bestående af udviklere og Scrum Mastere. Teamet varetager en bred vifte af udviklings- og vedligeholdsopgaver internt i PensionDanmark og er et af de i alt fem teams i afdelingen IT, som i alt består af cirka 60 medarbejdere.

PensionDanmark er i gang med at lægge en stor del af vores it-portefølje i Azure. I den forbindelse hjemtager vi ansvaret for design, arkitektur og udvikling/specificering af kerne- og støttesystemer. Det er et stort program, der kræver dygtige projektdeltagere, og som stiller høje krav til den overordnede it-arkitektur. I den forbindelse har vi indført OpenText Exstream som værktøj til kommunikation og brevgenerering.

Om jobbet

Din primære arbejdsopgave vil være at generere breve til vores mange medlemmer ved hjælp af programmet OpenText Extream. Du skal bl.a. designe, udvikle og tilpasse moduler som understøtter kommunikationen med vores medlemmer. Dette skal gøres via opsætning af kommunikationskanaler i OpenText Exstream, Communication Builder og StoryTeller. Arbejdet skal udføres i tæt dialog med PensionDanmarks kundekommunikationsteam.

Om dig

Det er vigtigt for os, at du enten har erfaring med OpenText Exstream, eller at du besidder lysten og viljen til lære at bruge systemet. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har en it-mæssigt baggrund, fx inden for programmering. Såfremt du har en anden baggrund, vil vi lægge vægt på uddannelse, tidligere erfaring samt din motiverede ansøgning.

Som person er du nysgerrig, fokuseret, detalje- og resultatorienteret. Du er desuden god til at tilegne dig viden, og du trives i et team med passionerede kollegaer, hvor vidensdeling og fællesskabet prioriteres højt. Du har desuden viljen og lysten til at gå forrest, når det er nødvendigt.

Vi forventer desuden, at du:

  • har erfaring med, eller er motiveret til at lære, OpenText Exstream
  • er god til at kommunikere, herunder om tekniske problemstillinger og løsninger til kollegaer uden teknisk baggrund
  • er god til at formidle indblik og muligheder i forskellige løsninger
  • er udadvendt og god til at samarbejde
  • er opsøgende og god til at spørge eller opsøge input, hvis der er udfordringer
  • er opsøgende og god til at opbygge netværk
  • har erfaring med samarbejde på tværs af faggrupper/ansvarsområder
  • kan kommunikerer let og ubesværet på dansk, både skriftligt og mundtligt.

Gode udviklingsmuligheder

Du tilbydes et job i en organisation i rivende udvikling og med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

I PensionDanmark mener vi, at de bedste resultater opnås ved gensidig tillid, samarbejde og en fælles indsats. Der lægges vægt på, at den enkelte får stor indflydelse på løsning af egne opgaver. Omvendt stilles der også høje krav til den enkeltes indsats.

PensionDanmark er en moderne arbejdsplads med en uformel omgangstone og en hurtig og effektiv beslutningsproces, hvor der ikke er langt fra idé til handling.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte IT-udviklingschef Jonas Malling på telefon 6177 7778 eller på mail joma@pension.dk.

Ansøgningsfrist 26. november 2021

Gem job

PensionDanmark
Publiceret: 22. november 2021

Arbejdssted

Location København