Vi sætter fart på den agile trans­for­ma­tion og søger derfor en Scrum Master


Omstillingen til et 100 % grønt energisystem kræver, at vi udvikler nye løsninger i et højt tempo, hvilket betyder, at vi også må omstille os i Energinet. Vi er i gang med at afprøve nye arbejdsformer og metoder, som kan støtte os i at træffe hurtigere beslutninger, øge vores innovationskraft og styrke det tværgående samarbejde. Transformation med SAFe og de agile metoder er et centralt omdrejningspunkt – og derfor søger vi en dygtig Scrum Master til at sikre en vellykket eksekvering af de agile udviklingsmetoder.

Du bliver en del af en organisation hvor fleksibilitet spiller en væsentlig rolle. Du får derfor tilbudt et fuldt kontor-setup til en god hjemmearbejdsplads, for at kunne afveksle bedst muligt med at være på vores hovedkontor i Fredericia og hjemme.

Fokus på mennesker, processer og facilitering

Energinet står for at etablere, drive og vedligeholde Danmarks overordnede el- og gasnet inklusive alle udlandsforbindelser. Både gas- og elnettet er som led i den grønne omstilling under væsentlig ud- og ombygning, og it spiller en stor rolle i understøttelsen og udviklingen af dette.

Som vores nye Scrum Master får du en væsentlig rolle i vores agile transformation. Med fokus på at skabe de optimale betingelser for teamet, har du et stort drive og øje for teamets trivsel ved at fjerne de forhindringer, der står i vejen for teamets fremdrift. Du navigerer i teammedlemmernes og kundens behov, med det formål at opnå resultater i overensstemmelse med virksomhedens værdier, principper og forretningsmæssige mål.

Dine opgaver bliver bl.a. at:

  • Sikre og skabe rammerne for at teamet og eksterne ressourcer leverer optimalt
  • Understøtte og coache teamet i agile arbejdsmetoder
  • Facilitere events - i samarbejde med teamet og Product Owners
  • Identificere og adressere forhindringer for teamets fremdrift
  • Facilitere ved at sætte scenen og give klare rammer, hvor teamet kan samarbejde og agere som et selvstyrende team
  • Bidrage til den agile transformation, som en af flere forandringsagenter.

Glæd dig til, sammen med vores fagligt dygtige teams, at arbejde med ambitiøse løsninger i en koncern i udvikling. Energinet er en fleksibel arbejdsplads med stort fokus på medarbejdernes trivsel og mulighed for faglig og personlig udvikling, derfor bliver der rig mulighed for at vokse i og udvikle rollen.

Metodestærk og motiverende profil med interesse i at arbejde med mennesker og processer

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, da vi først og fremmest vægter, at du har et agilt mindset - og er ikke mindst motiveret for at opnå resultater i en faciliterende og coachende rolle, hvor du primært koordinerer og baner vejen. Måske har du allerede erfaring som Scrum Master, det er dog ikke et krav, og vi klæder dig gerne på til at kunne varetage rollen. Vi tænker, at en baggrund inden for fx UX- eller adfærdsdesign også kunne være interessant. Sprogligt kan du kommunikere flydende på dansk i både skrift og tale – og behersker engelsk til forretningsbrug.

På det personlige plan er du udadvendt og nærværende, ligesom du i kraft af din strukturerede og metodiske tilgang har særdeles gode faciliteringskompetencer. Du kommunikerer med gennemslagskraft og respekt og fungerer særdeles godt i et team, hvor du qua din rolle har et særligt fokus på relationer og samarbejde. Du er motiveret og kan lide at blive udviklet i dine opgaver.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”søg jobbet her”. Vi holder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat – så vent ikke for længe med at sende din ansøgning. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Agile People Leader Anette Bønding på tlf. 51 32 21 59. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Ansøgningsfrist: 9. december 2021.


Energinet IT understøtter koncernen og koncernens forretningsenheder med it-udvikling og -drift. IT skal sikre, at Energinets forretningsprocesser understøttes effektivt og sikkert med informationsteknologi. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.

Se film om Energinet.

Gem job