Linux sy­stemad­mi­ni­stra­tor - CloudSer­vi­ces til Koncern IT


Er du Koncern IT's næste Linux systemadministrator?

Har du erfaring med drift og udvikling af Linux i et Enterprise-miljø? Og kan du arbejde selvstændigt og i større tværfaglige grupper? Så er det måske dig, vi søger til drift og udvikling af vores Puppet-styrede Linux platform.

Din rolle

I jobbet som Linux Systemadministrator får du ansvaret for drift og vedligehold af vores Puppet-styrede Linux-platform. I samarbejde med teamet vil du desuden få spændende opgaver indenfor design og implementering af nye løsninger.

Da vi er et lille team, er automatisering en meget vigtig del af jobbet.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte

  • Daglig drift af 150+ Linux-servere (Ubuntu/CentOS)
  • Konfigurationsstyring/Infrastructure-as-code (Puppet)
  • Design og implementering af nye løsninger
  • Deltage i en større opgradering af vores nuværende platform med henblik på en kommende flytning til Cloud
  • Løbende performance-tuning og fejlfinding
  • Etablering og vedligeholdelse af overvågning (Icinga)
  • Løbende opdateringer af servere og applikationer
  • Arbejde med teknologier såsom MySQL, Apache, HAproxy, Wildfly og ELK

Vores forventninger til dig

  • Du er holdspiller
  • Har en løsningsorienteret tilgang sammen med dine kollegaer
  • Minimum to års driftserfaring med Linux-systemer
  • Flair for at scripte og automatisere de opgaver, du kun vil løse manuelt én gang
  • Fokus på IT-sikkerhed
  • Har erfaring med konfigurationsstyring
  • Teknisk forståelse og indsigt, samt lysten til at holde dig opdateret indenfor de nyeste teknologier
  • Kendskab til versionsstyring
  • Interesse og kendskab til DevOps og andre agile metoder
  • Viden om eller interesseret i at arbejde med Cloud-teknologier

Hvad kendetegner os/Cloud Services

Vi har et samarbejdsorienteret miljø, som bærer præg af et stort tværgående engagement, og hvor personlig udvikling og professionalisme er i højsædet. Vi hjælper og passer på hinanden. Vi har fokus på teknologi, kommunens forvaltninger og deres brugere. Dertil prioriterer vi løbende udvikling af medarbejderne meget højt.

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er til besættelse snarest muligt. Der er tale om en fuldtidsansættelse med flekstid. Løn forhandles efter overenskomst og kvalifikationer.

Mere information

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef for Cloud Services Søren Schmidt på 2365 7780 eller systemadministrator Tommy Nielsen på 2673 7383.

Søg via linket "Søg jobbet her" senest søndag den 12. december.

Vi indkalder til samtaler løbende.

Om Koncern IT

Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at digitalisere Danmarks største arbejdsplads. Vi har en høj faglighed, og vi brænder for nye teknologier. Vi udnytter vores mange fagligheder, og sammen sikrer vi plads til mere velfærd og gør hverdagen nemmere for borgerne i København. Mød os på Koncernit.kk.dk.

Gem job