Erfaren Product Owner søges


Sætter du en ære i at sikre en prioriteret og visionær backlog for dit team? Formår du at sætte dig ind i og forstå kundernes forretning og behov? Så vil vi gerne høre fra dig i en fart!

I Logicmedia er vi ved at bygge fremtidens platform for boligadministration – og det er slet ikke så tørt, som det kunne lyde. Boligsektoren er i en rivende udvikling, og vi har fokus på, hvordan nye teknologier og software kan gøre hverdagen lettere for vores brugere.

Din rolle

Som Product Owner i Logicmedia er din primære opgave at være bindeled mellem stakeholders og udviklingsteamet. Du deltager i arbejdet med at identificere, afklare og beskrive krav til løsningen og bringer tekniske og brugermæssige argumenter i spil når du udfordrer status quo. Du er ikke bleg for at stille krav til både dig selv og til teamet for at sikre, at vi leverer de bedste produkter og skaber værdi for vores kunder. For at få succes i jobbet skal du lykkedes med at sikre en prioriteret og visionær backlog for teamet, samt formå at sætte dig ind i og forstå kundernes forretning og behov for IT-understøttelse.

Primære opgaver:

  • Identificere og kortlægge nye krav til løsningen og omsætte dette til letforståelige beskrivelser, som vores softwareudviklere kan arbejde med
  • Lave løbende forventningsafstemning og afklaring af stakeholders behov
  • Bibringe teamet den nødvendige viden og sparre med dem, så teamet er i stand til at omsætte stakeholders krav til brugbare forretningsløsninger
  • Have ansvaret for teamets backlog og sikre den rette prioritering
  • Lave sprint backlog refinement med opdateringer og justeringer i samarbejde med Scrum Master og teamet

Om dig

Vi søger en person med erhvervserfaring som Product Owner og som har et solidt teknisk fundament gerne med minimum en PSPO-1 eller en CSPO-certificering. Du er stærk til at problemløse, analysere og kommunikere med relevante interessenter.

Du har evnen til at gennemskue og omsætte svært stof, fx komplekse processer til konkrete systemløsninger, som du nemt videreformidler til dine interessenter. Det kan du fordi, du arbejder struktureret og har nemt ved at analysere stoffet, samtidig er du tillidsvækkende og har nemt ved skabe relationer.

Produkterne drives gennem en teambaseret indsats med Scrum, som fundament for den måde vi arbejder på. Det er vigtigt for os, at du er engageret, initiativrig og god til at løse problemer, samt at du har en agil tankegang. Vores Scrum teams arbejder i 14 dages sprints og er ikke bange for at eksperimentere eller fejle for at finde indtil det der skaber værdi for vore stakeholder. Vi håber derfor, at du, som vores kommende kollega, er nysgerrig af natur og løbende lærer og opbygger viden i tæt samarbejde med os.

Om os

Vi går op i, at vores medarbejdere har det godt. Derfor vægter vi personlig udvikling, samarbejde og sparring højt. Atmosfæren er afslappet, og vi prioriterer det sociale fællesskab. Vi mødes til sociale arrangementer som fredagsbarer, sommerfester og faglige events. Derudover har vi attraktive personalegoder.  

Vi er en del af Unik-koncernen med i alt 205 medarbejdere fordelt på kontorer i Aalborg, Vejle og København. Du vil komme til at arbejde på kontoret i Aalborg sammen med 41 passionerede kolleger.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Udviklingschef Rune Memborg på tlf. 24 94 43 08.

Du søger stillingen ved at sende en ansøgning og et CV via nedenstående link. Vi inviterer løbende kandidater til samtale og ansætter så snart, vi finder den rette kandidat. Søg derfor hellere i dag end i morgen.

Ansøgningsfrist: 10-12-2021.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Gem job