IT sy­stemad­mi­ni­stra­tor


IT systemadministrator som er klar til vores IT-rejse i Inwido Danmark

Vores IT-team har startet en ny rejse, hvor IT-systemer og infrastrukturen skal moderniseres og flyttes mod skyen. Vil du med på rejsen, og kan du se dig selv som en central person, der kan hjælpe med at løfte IT til et højere niveau, så har vi en ekstra plads på turen.

It-afdelingen består i dag af 8 medarbejdere, hvis primære opgaver er, at udvikle og drifte fælles infrastruktur og IT-systemer i Danmark. Afdelingen er en del af vores shared service tilbud til vores danske virksomheder i Inwido. Igennem opkøb er Inwido vokset betragteligt, og der er igangsat en større opgave med at standardisere og modernisere den nuværende IT-platform.

Som systemadministrator bliver du en del af et team på 4 personer, som er ansvarlige for drift og udvikling af bl.a. netværk, sikkerhed, datacenter, klienter, cloud services (primært Azure) mv. Du vil hurtig få ansvaret for udvalgte infrastruktur områder og skal sætte den rigtige udviklingsretning for disse.

Derudover skal du være med til at ensrette infrastrukturen igennem udvikling og implementering af fælles standarder, som bl.a. skal sikre en høj driftsstabilitet og et højt sikkerhedsniveau. Du får også en aktiv rolle i at re-designe eksisterende IT-systemer, for at klargøre disse til migrering til cloud baseret services.

Din faglige tekniske kompetencer

Det er et krav, at du har indgående kendskab til en generel Microsoftbaseret infrastruktur, PowerShell, netværksteknologier, Office365, Azure og IT-sikkerhed.

Din personlige tilgang til arbejdsopgaverne og samarbejdet med de øvrige i IT-teamet er afgørende for, at kunne lykkedes i rollen.

Det stiller krav om:

  • At du er god til at kommunikere og udtrykke dig tydelig i både skrift og tale på dansk og engelsk
  • At du er en teamplayer og bidrager aktiv til at IT-landskabet løbende udvikler sig
  • At du tidligere har arbejdet med større IT-installationer, enten som ansat eller som konsulent

Hos Inwido Danmark hylder vi initiativet og som medarbejder er der rig mulighed for at udvikle sig. Vi har en uformel omgangstone og kort beslutningsproces. I IT-afdelingen har vi fokus på kommunikation, tilgængelighed og sikkerhed. Vi ønsker at være i tæt dialog med forretningen, levere stabile og sikre systemer.

IT-afdelingen er placeret i Aalborg, Farsø og Nykøbing Mors. Dit primære arbejdssted vil være Nykøbing Mors, men der kan forekomme rejseaktivitet mellem afdelingerne.

Vi glæder os til at høre fra dig, så send din ansøgning og cv via vores hjemmeside på www.inwido.com.

Hvis du er nysgerrig og vil høre yderligere om stillingen, kan du kontakte vores IT Chef, Søren Hansen, på tlf. 41 18 49 08.

Vi inviterer løbende til samtaler, så send din ansøgning afsted allerede i dag.

Inwido Gruppen er Europas største vindueskoncern og omsatte i 2020 for 6,7 milliarder SEK og havde en operationel EBITA-margin på 10,9%. Inwido beskæftiger ca. 4500 medarbejdere og har virksomheder i 11 lande. Vores shared service tilbud til datterselskaberne indbefatter bl.a. IT, HR og økonomi og R & D. Det skaber samspil om best practices og sikrer en fortsat udvikling i alle selskaber.


INWIDO

Inwido er Europas største producent af vinduer og blandt førende leverandører af døre. Ved løbende at udvide sin forbrugerindsigt kan virksomheden tilbyde vindues- og dørløsninger, som forbedrer folks velvære i hjemmet. Koncernen har afdelinger i Danmark, Finland, Norge, Sverige, Estland, Tyskland, Litauen, Irland, Polen, UK og Østrig og eksporterer til en række lande. I 2019 havde Inwido en omsætning på godt 6,6 mia. SEK med ca. 4.500 ansatte. Koncernen er børsnoteret og har hovedsæde i Malmø, Sverige.

Læs mere på www.inwido.com

Gem job

INWIDO Denmark
Publiceret: 26. januar 2022

Arbejdssted

Location Nykøbing Mors