Data Science IT Spe­ci­a­list


Søger du efter et job, hvor kompetencer som overblik, struktur, høj faglighed i forhold til Data Science samt samarbejde på tværs er vigtige parametre, og hvor drivkraften er at lykkes og skabe resultater? Så har vi jobbet til dig.

Pensionsselskabet du kan regne med

PenSam er en finansiel koncern, der omfatter arbejdsmarkedspensioner samt bank- og forsikringsvirksomhed. Vi arbejder målrettet på en standardisering og simplificering af vores IT-løsninger og har outsourcet både udvikling og drift af IT. I PenSam har vi fokus på styring, kontrol, kvalitetssikring og dokumentation af vores ydelser fra leverandørerne og de løsninger, de leverer til vores IT-drift.

Om jobbet

PenSam har etableret Data Science platforme til at understøtte forretningens dataanalyser, vurderinger og rapportering. Du kommer til at være Single Point of Contact (SPOC) på Data Science platformene i forhold til PenSam’s IT-leverandører og forretningsområder.

Du får en væsentlig rolle i at sikre, at PenSam’s Data Science platforme løbende drives sikkert og stabilt. Dette inkluderer også videreudvikling af platformene for at sikre optimal og effektiv anvendelse.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at: 

  • agere SPOC for forretningen med bestilling og håndtering af tekniske leverancer hos vores primære IT-leverandør i relation til Data Science platforme
  • være ansvarlig for opsætning og konfiguration med udgangspunkt i leverancerne fra leverandørerne 
  • agere SPOC i relation til at understøtte forretningens Data Science platforme for PenSam’s fire forretningsområder
  • supportere forretningen med løbende tekniske sparring i det daglige
  • deltage i implementeringen af forretningens projekter og videreudviklingen af Data Science platformene
  • være ansvarlig for kvalitetssikring af leverancer til Data Science platformene
  • være ansvarlig for driftsovervågning på Data Science platforme for at sikre stabil og sikker drift
  • sikre at PenSam’s Data Science platforme efterlever IT-sikkerhedspolitikken. 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har:

  • en struktureret tilgang til opgaveløsning
  • kendskab til teknisk arkitektur
  • erfaring med at konfigurere og drive platforme
  • erfaring med leverandørhåndtering
  • erfaring med at indgå i tværgående samarbejde
  • kan håndtere mange bolde i luften
  • kan håndhæve IT-sikkerhedspolitikken i praksis
  • et godt humør, nærvær, energi og motivation.

Herudover er du god til at samarbejde og til at engagere dine kollegaer, ligesom du har en resultat-og løsningsorienteret tilgang til de mange forskellige arbejdsopgaver.

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder en stilling, hvor du sammen med dine kolleger har et stort ansvar og stor mulighed for indflydelse i forhold til at påvirke Data Science platformenes udviklingsmiljø. I det daglige har du det overordnede ansvar for at sikre at hele den operationelle Data Science platform fungerer effektivt.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte IT direktør, Thomas Axen på telefon +45 20 42 78 31.

Send din ansøgning samt CV allerede i dag og senest den 29.december 2021. Vi indkalder løbende til samtaler. 

Vi ser frem til at høre fra dig! 


PenSam Koncernen omfatter arbejdsmarkedspensioner samt bank- og forsikringsvirksomhed. Den samlede balance er på 165 mia. kr., og mere end 430.000 kunder. Læs mere om PenSam’s forretning og PenSam som arbejdsplads på www.pensam.dk  

Gem job

PenSam
Publiceret: 30. november 2021

Arbejdssted

Location Farum