Kom­merci­el IT-pro­jekt­le­der med in­fra­struk­tur­bag­grund


Vi har travlt og søger derfor en IT-projektleder med infrastrukturbaggrund og solide kompetencer indenfor dialog mellem kunden og egen organisation.

Vi er en veldrevet danskejet IT-virksomhed med kerneforretning inden for Cloud og On-premise drift af IT-infrastruktur samt konsulentydelser. Cortex blev etableret i 1998, vi er centralt beliggende i Valby (3 min. gang fra Ny Ellebjerg Station) og beskæftiger ca. 60 ansatte.

Vi tilbyder dig bl.a. ansættelse i en flad og uformel organisation, en god løn med pensionsordning, helbredssikring, frokostordning, fitness m.m. Nogle nøgleord vi gerne vil kendetegnes ved: Spændende arbejdsopgaver, fleksibilitet, frihed under ansvar, gode kollegaer, vi løfter i flok kultur, et uformelt arbejdsmiljø, godt humør/humoristisk sans, mulighed for efteruddannelse/certificering samt for selv at sætte præg på egen dagligdag og fremtid.

Du bliver en del af vores konsulent organisation, der er et yderst velfungerende og professionelt team, der udarbejder og leverer IT-serviceydelser til både private og offentlige kunder. Levering af disse serviceydelser foregår både fra vores domicil i Valby og on-site hos vores kunder.

Vi forestiller os, at du har arbejdet med IT-infrastrukturprojekter nogle år måske som specialist og i dag leder projekter, hvor du er det afgørende bindeled mellem kunden og egen organisation. Cortex er en forandringsvillig organisation, og du skal kunne trives og udvikle dig i et miljø, hvor ikke alt er givet på forhånd, men hvor du har mulighed for at sætte dit præg på din egen udvikling og dagligdag.

Dine kompetencer og din personlighed

Du har:

  • En relevant IT-uddannelse og særlig viden indenfor IT-infrastruktur
  • Projektlederbaggrund og et godt konsulent-gen med erfaring i kunde/leverandørkontakt
  • Erfaring med at styre ressourceallokeringer og samarbejde tæt med egen driftorganisation
  • Rutine i at sørge for løbende rapportering til kunden og egen ledelse
  • En profil hvor du også fungerer som rådgiver for kunden i ledelsen af projekterne overfor Cortex

Du:

  • Har en vindende personlighed og forstår at kommunikere med mange typer mennesker
  • Er fleksibel og imødekommende, når du samtidig med fast hånd styrer dine projekter
  • Sætter en ære i at projekterne forløber planmæssigt og at forventningerne altid er afstemte
  • Har blik for at træde til, når kunden kan bruge klarhed i kommunikation og processer
  • Bidrager med humor i hverdagen

Trænger du til en ny og spændende hverdag, og kan se dig selv i en af ovennævnte roller, så tøv ikke med at sende din ansøgning. Vi vil gøre hvad vi kan, for at indfri dine forventninger.

Yderligere information om stillingerne kan indhentes hos:

Lars Pedersen - lp@cortexconsult.dk, mobil: 20 75 13 28

Send din ansøgning til: jobs@cortexconsult.dk , emne: Kommerciel IT-projektleder, Valby

Cortex Consult A/S - Trekronergade 126F - 2500 Valby – www.cortexconsult.dk

Gem job