Netværksspe­cial­ist til Center for IT og Medicotekno­logi


Er du netværksspecialist med næse for netværksteknologi, og vil du arbejde med noget af Danmarks mest kritiske it-infrastruktur?
Så er du måske vores nye netværkskollega i netværksteamet.

Region Hovedstaden etablerede i januar 2012 Danmarks største offentlige it-organisation for sundhedsteknologi: Center for It og Medicoteknologi, CIMT. Vi bidrager til grundlaget for et velfungerende digitaliseret sundhedsvæsen i Region Hovedstaden og understøtter regionens højteknologiske hospitaler og mere end 40.000 ansatte.

CIMT er regionens tværgående it-organisation, der sørger for serviceydelser inden for de tre områder: it, medico og teknologi. Vi har ansvaret for anskaffelse, vedligeholdelse, drift og udvikling med et budget på ca. kr. 1.7. mia.

CIMT leverer således en stor projektportefølje til regionens hospitaler, virksomheder og centre. Porteføljen indeholder mange forskellige typer af projekter indenfor it-infrastruktur – lige fra reinvestering og konsolideringsprojekter til udvikling af infrastruktur til regionens it-løsninger.

Fokus for CIMT’s ydelser er at sikre sammenhængende, standardiseret it på tværs af regionens hospitaler. Udgangspunktet er faglighed, kundenær og sammenhængende service samt effektivitet med fokus på helheden og stordriftsfordele.

Vi er på en spændende forandringsrejse, hvor målet er at styrke vores position som en professionel it-organisation, der er en stærk partner for regionens hospitaler og som driver og udvikler moderne it-infrastruktur. 

Som et led i denne rejse foretager regionen store netværks -og telefoni konsolideringsopgaver og udvidelser af de eksisterende netværksløsninger. Derfor søger vi nu en netværksspecialist, der har lyst til at bidrage til at løfte denne vigtige opgave, og som har erfaring med større, komplekse netværks- og sikkerhedsløsninger.

Du skal dele vores ambition om at skrive det næste kapitel i historien om regionens omfattende netværksinstallation, der blandt andet inkluderer 340.000 netværksstik, 28.000 Wi-Fi adgangspunkter og en af Europas største Palo Alto og F5 firewalls installationer – og som understøtter regionens store byggeriprojekter, der hvert år bygger kvadratmetermæssigt på niveau med Københavns Lufthavn.

Organisatorisk vil du blive ansat i enheden Infrastruktur i sektionen Netværk & Telefoni, der har ansvar for netværk -og telefoni-infrastrukturen på alle regionens lokationer. Sektionen er primært involveret i udviklingsopgaver på tværs af regionen og har en stor berøringsflade både inden og udenfor regionen.

Stillingens ansvarsområder

Som netværksspecialist og teknisk arkitekt får du til opgave at forvalte og udvikle komplicerede netværks- og sikkerhedsløsninger samt varetage forvaltning, vedligehold og udvikling af netværksservices.

Dine opgaver vil spænde fra at arbejde i en CLI til store arkitekturløsninger Dine hovedopgaver vil være:

  • Forvaltning i forhold til underleverandører, herunder TDC-NetDesign, som varetager den tekniske drift af netværket
  • Skabe overblik over infrastruktur-arkitekturløsninger og netværksservices på tværs af diverse teknologier
  • Opstille – og anbefale scenarier, løsninger samt afdække behov i samarbejde med regionens drift- og samarbejdes leverandører
  • Sikre at der er sammenhæng imellem regionens netværksløsninger og regionens generelle infrastruktur
  • Deltage i kundeprojekter, herunder bistå med løsninger og leverancer
  • Incident - og change-håndtering i forhold til underleverandører
  • Derudover indgår det i stillingens ansvarsområde at: 
  • Deltage i projektarbejde og fastlægge strategier i samarbejde med blandt andet vores it-arkitekter
  • Rådgive kunder og forretning, blandt andet ift. leverancer i regionens omfattende byggeriprojekter

Dine kvalifikationer

Det er vigtigt, at du trives i en hverdag med mange opgaver og forskellige interessenter, og at du er dygtig til at kommunikere og samarbejde på tværs.

Fagligt forventer vi, at du:

  • har en relevant it-uddannelse eller solid erfaring på området, herunder også med netværksarkitektur
  • har erfaring med design og forvaltning af større infrastrukturløsninger
  • har god erfaring med teknologier indenfor opbygning af et professionel og tidssvarende netværk og løsningskoncepter, herunder unified communications
  • har erfaring med firewalls og sikkerhedsløsninger
  • har erfaring med eller kendskab til implementering af netværks løsninger til Cloud
  • er opsøgende i forbindelse med nye teknologier
  • kommunikerer godt både mundtligt og skriftligt og til alle niveauer af vores forretning

Derudover vil en certificering som ACSA/CCNA/PCNSA eller tilsvarende være en fordel. 

Personligt forestiller vi os, at du:

  • er god til at bevare overblikket og holde hovedet koldt i pressede situationer
  • har en procesorienteret (ITIL) tilgang til dine arbejdsopgaver, er selvkørende inden for dine ansvarsområder og har en stor faglig stolthed
  • er systematisk, opfølgende og vedholdende på en måde, hvor venlighed og gennemslagskraft går hånd i hånd
  • kan opbygge gode samarbejdsrelationer på tværs af organisationen

Vi tilbyder

CIMT og Infrastruktur er en spændende og ambitiøs arbejdsplads, der løser en vigtig samfundsopgave.

Vi tilbyder:

  • Et job i en åben, uformel og dynamisk organisation, der er kendetegnet ved et meget højt fagligt niveau og en fleksibel arbejdsform med kompetente kolleger
  • Muligheden for at være med til at præge udviklingen på it-området indenfor Europas største og mest komplekse netværk-infrastrukturløsninger
  • En hverdag med mange spændende udfordringer og tæt brugerkontakt

Ansættelsesforhold

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Arbejdsstedet er Borgervænget 7, 2100 København Ø.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Michael Fischer på telefon: 24 82 33 41 eller mail: michael.fischer@regionh.dk

Ansøgningsfrist

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 9. januar 2022.

Du kan læse mere om Center for IT og Medicoteknologi, CIMT her

Gem job

Region Hovedstaden - Center for It, Medico og Telefoni
Publiceret: 1 December 2021

Arbejdssted

Location København