Agil QA Engineer til DevOps udvikling


Hos Unik Bolig, som laver business management brancheløsninger til bolig- og ejendomsadministration, har vi allerede ansat flere udviklere de seneste måneder, og nu søger vi en erfaren udvikler af softwaretest, der har set og oplevet, hvor vigtig automatiseret og tidligt test er for at få agil udvikling til at fungere optimalt.

Med 35 års erfaring i branchen, har vi et bredt kendskab til vores kunders behov og en solid forretningsviden forankret i vores teams. I tæt dialog med vores kunder er vi i gang med at modernisere Unik Bolig og det betyder mere selvbetjening, automatisering og understøttelse af fremtidens processer. Udviklings- og afviklingsfundamentet i denne sammenhæng er DevOps- og Cloud-løsninger.

Vores teams er meget selvstyrende og er opbygget med alle de kompetencer, der skal til for at udvikle produktet (frontend/backend udviklere, QA, Product owner og Scrum master). Teamstørrelsen er på 5-7 medarbejdere.

Vi vægter vidensdeling og sparring med kollegaer højt, derfor har vi opbygget erfagrupper (Guilds) på tværs af organisationen, hvor det er muligt at nørde med test og sætte nye mål og indfører nye arbejdsgange. 

Hvorfor passer jobbet til dig?

Sammen med vores øvrige softwaretestere bliver du og dine erfaringer omdrejningspunktet i udvikling af test-setup for etablering, udvikling og monitorering af automatiseret test på alle niveauer i DevOps-sammenhæng. Så vi lægger vægt på, at du som QA’er har forståelse for agil softwareudvikling, og er grundig og føler et stort ansvar for det produkt du tester. Du trives med at sætte dig i brugerens sted, tænke kreativt og synes det er sjovt at udfordre programmet. 

Du har et stort overblik og har nemt ved at sætte dig ind i ny forretningsviden og ved at jo tidligere en fejl bliver fundet i forløbet jo bedre. Du har erfaring med at teste komplekse systemer, og det har givet dig et overblik, så du nu har overskud til også at lære fra dig og løfte dine kollegaer. 

Vi forventer, du har en relevant uddannelse og har arbejdet med test og automatiseret test i DevOps sammenhæng i en del år og har minimum 3-5 års erfaring indenfor QA. Det vil samtidig være en stor fordel, at du er ISTQB-, CAT-certificeret eller lignende og har kendskab til et eller flere af nedenstående områder: 

  • Automatiseret test (Ranorex/Selenium)
  • Test af store administrative applikationer
  • Etablering af test til understøttelse af DevOps
  • Agil udvikling (Scrum/Kanban m.v.) 
  • Testteknikker (produkt risikoanalyse, ækvivalensklasser, datakombinationsmuligheder m.v.)
  • Test driven Development TDD 

Teamet

Du bliver en del af en stor udviklingsafdeling, med masser af frihed under ansvar og tid til fordybelse og kompetenceudvikling, og en retning der følger vores produktstrategi. Hos Unik er medarbejdere mennesker, ikke maskiner, og der er altid en åben dør til den nærmeste leder. Mød et par chefer her.

Mød en medarbejder

Vi har spurgt en del af vores medarbejdere fra forskellige stillinger og teams i Unik, hvad det bedste er ved deres jobs. Mød dem her

Hvorfor er Unik blandt Danmarks bedste arbejdspladser?

Fordi vi har et fantastisk fællesskab, og vi har dygtige og kompetente ledere, som er gode til at opfylde deres medarbejderes behov fagligt og personligt. Vi har fokus på work-life balance med fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde og 6 ugers betalt ferie. Og så forestil dig at møde ind til morgenmad på kontoret, alt den kaffe du kan drikke, frugt du kan nå at spise, en is i sommerperioden og en lækker kantine med vores eget køkkenpersonale året rundt. 

Vi skaber unikke brancheløsninger til mennesker

I Vejle i 1985 blev Unik etableret af Jens Find, som skabte Unik Bolig til ejendomsadministratoren og senere Unik Advosys til advokatbranchen. Efter 10 års samarbejde fusionerede Unik og Logicmedia i maj 2021 for i højere grad at sammensmelte kompetencer og produkter til fremtidens brancheløsning for ejendomsadministratoren. 

Fra 2021 står der mere end 220 kompetente og passionerede mennesker bag vores brancheløsninger. De er fordelt på vores kontorer i Vejle, København og Aalborg, og står sammen i en agil og flad organisationsstruktur, som giver plads til input, samarbejde og udvikling i hele organisationen.

Great Place to Work har kåret Unik, som en af Danmarks bedste arbejdspladser og IT-arbejdspladser siden 2015. Det er, fordi vores medarbejdere har et unikt fællesskab med gode kolleger og en tillidsfuld ledelse.

Læs mere om Unik som virksomhed her.

Gem job