Access Manager til IT


Har du erfaring med brugeradministration? Og vil du være med til at opretholde IT-sikkerheden i en koncern, der står bag nogle af landets vigtigste digitale systemer? Så er du den Access Manager, vi søger til IT Security – en del af ATP’s IT-organisation.

Vil du holde sikkerhedsniveauet i top?

Ambitionsniveauet for rettighedsstyring er højt i ATP, og sikkerhedsaktiviteter har opbakning og bevågenhed helt op på bestyrelsesniveau. Som Access Manager bidrager du til, at det høje niveau fastholdes og konstant bliver optimeret. 

I IT Security er vi på udkig efter en ny kollega, som kender til vigtigheden i at have styr på adgange og rettigheder og forstår de mange aspekter af informationssikkerhed. Dig, som i samarbejdet med teamet sikrer struktur og bevarer overblikket i en omskiftelig hverdag. Dig, der bider dig fast og sikrer opretholdelse af effektive processer og IT-kontroller, der bidrager til at fastholde et højt sikkerhedsniveau, som er påkrævet i ATP.

Du kommer til at varetage mange forskellige opgaver inden for Access Management og IT-sikkerhed. Konkret bliver det fx dig, der:

  • administrerer tiltrædelser, rokeringer og fratrædelser af medarbejdere
  • administrerer tildeling af adgange til interne og eksterne systemer
  • deltager i visitering af indkomne sager til resten af teamet
  • kommunikerer med slutbrugere og følger sagerne til dørs
  • tilvejebringer løbende forenkling og effektivisering af processer, samt projektrelaterede opgaver
  • indgår i løbende sikkerhedsaktiviteter for at minimere sikkerhedsrisiko og højne det generelle sikkerhedsniveau.

Sætter du tingene i system?

Du har en relevant uddannelsesbaggrund inden for IT og generel viden og interesse for informations- og cybersikkerhed.

Det er et plus, hvis du har 2-4 års erfaring fra en lignende stilling, der har styrket dine færdigheder, når det drejer sig om:

  • brugeradministration og tildeling af adgange
  • brug af IAM-produkter
  • administration af Microsoft Active Directory, Azure AD, Exchange, mf.
  • optimering og automatisering fx ved brug af PowerShell.

Som person er du vant til at tage ansvar, arbejde struktureret og udfordre nuværende processer, der med fordel kan gøres mere enkle. Du nyder at blive fagligt udfordret, og du har fokus på at levere et højt serviceniveau i en travl hverdag.

Vil du være en del af finanssektorens mest attraktive IT-arbejdsplads?

ATP har maksimalt fokus på informationssikkerhed, og derfor kommer du til at sidde i en selvstændig sikkerhedsfunktion, IT Security, der består af 12 engagerede kolleger. Vi danner basis for sikker anvendelse af IT-systemer i ATP og har ansvaret for ATP’s Identity Management brugeradministration. Vi driver sikkerhedsaktiviteter i IT og sætter retning for udvikling og implementering af tekniske sikkerhedsløsninger.

Du vil opleve en uformel tone og et arbejdsmiljø præget af høj aktivitet og faglige fællesskaber. Vi lover, at du ikke kommer til at kede dig og garanterer masser af faglige udfordringer og ansvar, når du er med til at sikre, at vores IT-landskab har en effektiv og opdateret beskyttelse mod det konstante digitale trusselsbillede. Du vil i det daglige få en bred kontaktflade og kommer til at samarbejde på alle niveauer i koncernen.

I ATP tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov. Hjemmearbejde og anden fleksibilitet aftales med din leder. Du kan læse mere om ATP’s IT-organisation her.

Vi ser frem til at få dig med på holdet og til at byde dig velkommen på en arbejdsplads, der de seneste tre år har vundet titlen som finanssektorens mest attraktive IT-arbejdsplads i Version2’s IT Company Rank.

=dig? Så send en ansøgning

Send os en kort ansøgning og CV senest søndag d. 16. januar. Vi behandler ansøgninger og indkalder til samtaler løbende fra starten af januar og håber, at du kan starte hos os senest d. 1. marts.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Peter Ramsing Fischer på tlf. 2115 1175. 

Gem job