To .NET Udviklere som synes, at alle børn har ret til en god skolegang søges
Vil du bygge videre på din udviklererfaring, og hjælpe et team, som har høje ambitioner for både samarbejde og tekniske løsninger?
MentorDanmark er landets største landsdækkende lektiehjælpsvirksomhed med mere end 3.000 undervisere. Det er nogle af landets dygtigste topstuderende, som hjælper elever fra folkeskolen og gymnasiet med deres faglige udfordringer. I MentorDanmark, bliver du en del af et fællesskab, som alle har en fælles passion. Ligegyldigt om du arbejder i IT, i fagvejledningen, i marketing, i regnskab eller som piccoline/piccolo, så bliver du en del af et team, som brænder for at skabe skoleglæde hos børn og unge over hele landet. Vi vil gøre en forskel i familiers hverdag – derfor skal du kunne se dig selv blive en del af et dedikeret team, der brænder for at gøre en forskel for børn og unges lyst til læring.
MentorDanmarks IT bliver løst af Gyldendal IT, hvor vi har opbygget et dynamisk udviklermiljø. Opgaverne spænder vidt – og du får lov at træffe beslutninger i kraft af din viden og erfaring.
Træd ind i en kompetent udviklingsafdeling
Du bliver del af vores Mentoring-team, som i skrivende stund består af en Product Owner, en udvikler og to studenter (udviklere). Vi søger to nye kollegaer i dette team.
Du vil blive ansat i udviklingsafdelingen, som består af 19 udviklere og arkitekter. Vi sidder samlet 50 personer i IT. Vi arbejder både med udvikling og drift af vores IT-platforme. Vi har organiseret os i teams, som afspejler de behov som forretningen har. I vores teams arbejder vi med scrum, hvilket blandt andet indebærer sprints og fokus på mindre leverancer.
Sæt din erfaring i spil
Sammen med teamet får du ansvar for softwareløsninger, som sigter mod både Mentordanmark slutkunder samt administrative personale. Du kommer til at arbejde med forskellige .NET-applikationstyper – fra websites og webservices til konsolapplikationer.
Du skal selvsagt kode en masse, men du skal også være med til at afdække løsningsdesign i den tidligere fase af udviklingen, og dit hovedfokus vil være på kodning, arkitektur og softwaredesign.
Dygtig udvikler med fokus på udvikling og drift
Vi stiller ingen krav til, at du kommer med en bestemt uddannelse, så længe du har den tekniske erfaring til at kunne løse udviklings- og driftsopgaver. Vi forventer, at du har gåpåmod og lyst til at engagere dig – både i opgaven samt afdelingen og de forskellige teams. Du har blik for at skabe de rigtige tekniske løsninger i kombination med at levere til forretningen. Det er alfa omega at:
- Du har solid erfaring med C# på .NET . NET Core
- Du har solid erfaring med SQL Server - (TSQ, DB Modelling)
- Du er vant til at arbejde med Microsoft-udviklingsværktøjer
- Du er vant til at gå forrest i løsninger og sikre høj kvalitet
- Du har en god forståelse for test, fra unit test til systemtest
- Du balancerer behovet for både udvikling og drift
- Du har en positiv tilgang og let’s do it attitude
Det vil være en fordel hvis du har:
- Erfaring eller interesse i CSS, HTML og Angular
- Erfaring eller interesse i Web-teknologier og web services
- Erfaring eller interesse i security-by-design
- Erfaring eller interesse i DevOps, Scrum, Kanban og Git
- Erfaring eller interesse i cloud – Gerne MS Azure
- Kendskab til Python
- En holdning til hvad er god kode, og kan skrive kode af høj kvalitet
Det skal du hjælpe os med:
- Udvikle gode løsninger
- Sikre stabil drift
- Koordinere og kravsætte dine og andre udvikleres opgaver via Azure Devops
- Skubbe på ift. kortere sprint og forretningsvendte leverancer
- Sikre at vi løser de driftsudfordringer vi står overfor
Gyldendal tilbyder dig
Du får en stilling med store frihedsgrader, en stor berøringsflade i et uformelt arbejdsmiljø præget af positiv arbejdsglæde samt gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte udviklingschef Thomas Clausen på tlf. 2137 0781.
Søg jobbet
Send din ansøgning og dit CV samt relevante bilag via linket nedenfor. Vi holder samtaler løbende.
Frist: 17-01-2022.
Om Gyldendal
Gyldendal blev grundlagt i 1770 og er dermed landets ældste og største forlag. Gyldendal A/S tæller også datterselskaberne MentorDanmark, MentorNorge (Norge), Word Audio Publishing (Sverige), Chapter og Publizon.
I Gyldendal får du en alsidig og kreativ arbejdsplads med mange forskellige medarbejderprofiler. Det fælles kendetegn på tværs af organisationen er en høj grad af arbejdsrelateret stolthed såvel som indlevelse og engagement i arbejdet samt en menneskeorienteret tilgang – og sidst men ikke mindst en stor kærlighed til bøger.
Du får din daglige gang i Klareboderne i indre København i Gyldendals historiske lokaler, som huser ca. 380 medarbejdere. I hele koncernen er vi omkring 600 ansatte.