Im­ple­men­ter­ing­skon­su­lent


Implementeringskonsulent søges til Apports lagerstyringssystem. Er det dig?  

Er du en knag til IT? Sitrer det i fingrene efter at teste og installere IT-systemer? Og har du mod på at videregive dine dygtige skills? Som Implementeringskonsulent hos Apport skal du sikre kundernes lagerprocesser og deres forståelse heraf. Det betyder, at du får ansvaret for at implementere Apport WMS hos kunden og samtidig uddanne deres personale, så de støttes i processen. Du bliver bindeled mellem teknik og systembruger.  

Om os, selvom vi helst vil snakke om dig.

Vores skosåler brænder. Sagt med andre ord, så er vi ihærdigt i gang med at implementere nye lagerstyringssystemer hos mange nye kunder. Derfor søger vi dig, en dygtig implementeringskonsulent til vores nuværende konsulentteam, der i dag omfatter 4 implementeringskonsulenter.

Apport Systems A/S arbejder målrettet efter at skabe stærke, interne logistik fordele hos vores kunder. Vi er en af Nordens førende WMS udbydere, og med vores selvudviklede lagerstyringssystem er vi kendt for at effektivisere varelagre i Europa. Vi fokuserer nemlig på mennesker og forandringsprocesser, og arbejder ud fra mantraet Lagerstyring med et menneskeligt ansigt

Målet er at give vores kunder en succesfuld opstart med Apports lagerstyrings­system, samtidig med at vi udvikler lagersystem og -processer til at understøtte den fremadrettede forretning. Du bliver en del af vores team på 45 medarbejdere, hvor vi er at finde i nyindrettede lokaler tæt på hjertet af Aarhus. Vi søger dig, der vil tage del i vores organisation og de tilhørende værdier: People over systems, process over technology, and results above all.  

Arbejdsopgaverne, du skal varetage.

Din vigtigste opgave er at sikre en succesfuld drift opstart hos vores kunder.

Det arbejde indebærer, at du står for, at integrationen fungerer korrekt, du tester systemet før implementeringen og bistår kunden under drift start, du er ude og undervise kunden i brugen af systemet, og du vejleder kunden i forbindelse med løsningen. Det betyder også, at jobbet indebærer rejseaktiviteter, da vi implementerer vores løsninger i Europa. Dit pas kan derfor forventes at blive vist frem 20-40 dage om året.

Du vil indgå i et samarbejde med et projekt-team bestående af en projektleder, systemkonsulent, arkitekt og udvikler, hvor I sammen sikrer den rigtige løsning og implementeringen af Apport WMS hos kunden.

Med andre ord skal du:

  • opsætte kundesystem.
  • opsætte integrationen til ERP/Webshop/TMS/MES.
  • teste og dokumentere.
  • undervise superbrugere og slutbrugere.
  • idriftsætte kunder og sikre indkøringen (hypercare).
  • sikre vidensdeling om løsningen til kollegaer i Apport Support-afdeling.

Dine fordele som Apport medarbejder.

Det er vigtigt for os, at du har det godt. Hver dag er der derfor lækker frokostbuffet og frisk frugt. Vi har en aktiv personaleforening, der arrangerer events lige fra julefrokost og ølsmagning til små hurtige dagsquiz og -konkurrencer. Er du den aktive type, så tager vi hver onsdag sammen over i Riis skov på en lille 5km tur. Vi kalder det Apport Run & Walk. Som ansat hos Apport vil du være omfattet af en firmastyret pensionsordning og sundhedsforsikring.

Derudover indeholder jobindholdet også: 

  • en spændende mulighed for at møde mange forskellige mennesker.
  • være med til at skabe succes med Apport WMS hos vores kunder.
  • mulighed for at tilrettelægge sit eget arbejde.
  • fleksibilitet mht. hjemmearbejde.
  • frihed-under-ansvar-kultur.

Kan du sætte flueben herved?

Frem med kuglepinden, så du kan vinge dine kvalifikationer af. Vi håber, du får fuld plade.
Men for ikke at skrive lange, tunge tekster om, hvilke kvalifikationer vi forventer af dig, så har vi herunder kogt det ned til bulletpoints.

Personlige kvalifikationer:

  • Teamplayer.
  • Serviceminded og hjælpsom overfor kunder og kollegaer.
  • Evne til at sætte dig ind i lagerlogistik.
  • Du arbejder proaktivt, struktureret og selvstændigt.
  • Du kan kommunikere i en større forsamling.
  • Du kan lide at formidle viden til andre.
  • Energi, der sikrer, at du og kunden kommer godt i mål.

Faglige kvalifikationer:

  • Forståelse for lagerlogistik, samt kendskab til forretningsprocesserne på et lager.
  • Kendskab til Microsoft SQL Servere og databaser.
  • Kendskab til systemintegrationer.
  • Teknisk flair og kendskab til WLAN, LAN, printeropsætning, håndterminaler og evt. voice-terminaler.
  • Du kan formidle og uddanne kundens systembrugere i brugen af IT.
  • Taler og skriver engelsk. 
  • God til at formulere dig i skrift og tale.

Det formelle.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning via ansøgningsknappen "Søg jobbet her" nederst på siden. Vi holder løbende samtaler og tager opslaget ned, når vi har fundet den rigtige kandidat. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Projektchef Jacob Troldahl på telefon 4177 6303 eller jtr@apportsystems.com.

Se nogle af dine kollegaer fortælle om deres job her.

Læs mere om os her og find Apport på de sociale medier.

Gem job

Apport Systems A/S
Publiceret: 11 January 2022

Arbejdssted

Location Risskov