Solution Con­sul­tant


Solution Consultant, er det dig? Vi søger dig til vores Apport Systems-team.

Har du dine IT-briller klar? Eller er det dit pas, der ligger der, på bordet?

Med dine IT-briller ser du analytisk på lagerlogistik og -processer, standardisering og struktur. Du har ret, det lyder nørdet. For det er nørdet (det, synes vi, er en virkelig fed ting), og derfor vil vi meget gerne modtage en ansøgning fra dig, der netop trives med IT og forretningsprocesser i forbindelse med implementeringen og anvendelsen af vores Apport lagerstyringssystem.

Og hvordan kommer dit pas ind i billedet? Det gør det, fordi du gerne vil rejse. Og rejseaktiviteter byder jobbet også på, da vi implementerer vores løsninger i Europa. Dit pas kan derfor forventes at blive vist frem 20-40 dage om året.

Om os, selvom vi helst vil snakke om dig. Så lad os gøre det kort.

Apport Systems A/S er en af Nordens førende WMS udbydere, og med vores egenudviklet lagerstyringssystem, er vi kendt for at effektivisere varelagre i Europa.

Hos Apport arbejder vi ud fra mantraet Lagerstyring med et menneskeligt ansigt. Og det betyder, at vi vægter den gode service, samt at vores arbejde med IT-udviklingsopgaver og konsulentydelser, giver vores kunder mest mulig værdi. Vi søger således dig, der vil tage del i vores organisation og de tilhørende værdier: People over systems, process over technology, and results above all.

Arbejdsopgaverne, du skal varetage.

Din vigtigste opgave er at sikre, at vores kunders anvendelse af Apport WMS fungerer effektivt – lige fra en salgsordre kommer ind på deres lager, til den er forsendt.

Det betyder, at du skal bruge din analytiske sans og viden om lagerlogistik til at tage del i, at vores kunder får de mest optimale lagerprocesser og løsninger ved anvendelsen af Apport WMS. Med andre ord skal du:

  • gennemføre procesanalyse og workshops.
  • udarbejde løsningsbeskrivelser, procesbeskrivelser og teknisk dokumentation.
  • give løsningssupport til systemudviklerne og implementeringskonsulenterne.
  • udarbejde test dokumentation.
  • deltage i test hos og i samarbejde med kunden.
  • udarbejde specifikationer til kunden.

Dine fordele som Apport medarbejder.

Det er vigtigt for os, at du har det godt. Hver dag er der derfor lækker frokostbuffet og frisk frugt. Vi har en aktiv personaleforening, der arrangerer events lige fra julefrokost og ølsmagning til små hurtige dagsquiz og -konkurrencer. Er du den aktive type, så tager vi hver onsdag sammen over i Riis skov på en lille 5km tur. Vi kalder det Apport Run & Walk. Som ansat hos Apport vil du være omfattet af en firmastyret pensionsordning og sundhedsforsikring.

Du kommer til at arbejde næsten lige i hjertet af Aarhus sammen med kompetente kollegaer, og jobindholdet giver dig også:  

  • mulighed for udvikling og læring, hvortil du vil blive klædt på til jobbet, så du selvsikkert kan udføre arbejdsopgaverne.
  • mulighed for at udvikle dine evner for procesanalyse.
  • et aktivt samspil med kunder og kollegaer om optimering af logistik/lagerstyring.
  • en stilling med en høj grad af selvstændighed.
  • en spændende mulighed for at stifte bekendtskab med mange forskellige virksomheder i Europa.
  • en frihed-under-ansvar-kultur.
  • mulighed for at arbejde hjemme.

Kan du sætte flueben herved?

Vi har et par forventninger til dig. Men for ikke at skrive lange, tunge tekster om, hvilke kvalifikationer vi forventer af dig, så har vi herunder kogt det ned til bulletpoints.

Personlige kvalifikationer:

  • Drive til at hjælpe vores kunder med udvikling af lagerlogistikken
  • Du kan kommunikere i en forsamling.
  • Serviceminded og hjælpsom overfor kunder og kollegaer.
  • God til at udfordre.
  • Du arbejder proaktivt, struktureret og selvstændigt.

Faglige kvalifikationer:

  • Erfaring med forretningsprocesserne på et lager.
  • Evne til at spare med kunden om logistikudvikling af forretningsprocesser.
  • God til at udarbejde skriftlig dokumentation.
  • Taler og skriver engelsk.
  • Evt. en videregående uddannelse.

Det formelle.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning via ansøgningsknappen "Søg jobbet online" nederst på siden. Vi holder løbende samtaler og tager opslaget ned, når vi har fundet den rigtige kandidat. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte CTO Carsten Wetche på telefon 4177 3558 eller caw@apportsystems.com.

Se nogle af dine kollegaer fortælle om deres job her.

Læs mere om os her og find Apport på de sociale medier.

Gem job