TV 2 søger teknisk spe­ci­a­list til den videre udvikling og drift af WHATS´ON

Søger du udfordringer i en spændende medievirksomhed og har lyst til at arbejde på tværs af en stor organisation? Så tilbyder vi en afvekslende og udfordrende hverdag på en fantastisk arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og en uformel stemning præget af god kollegial sparring og udpræget selvstændighed.

Om os

Stillingen er forankret i teamet Business Services, som er en del af Digital Workspace på TV 2. Du får reference til teamchefen og bliver en del af teamet, som understøtter virksomhedens centrale forretningsprocesser og ansvar for drift, udvikling og vedligehold af TV 2s fælles it-services. Teamet består af 10 fagligt dygtige medarbejdere fordelt på projektledere og IT-specialister, som alle sidder på Kvægtorvet i Odense.

WHATS’ON

WHATS’ON er et Broadcast Management system, som understøtter processen fra beslutning om indkøb eller produktion, til indholdet udkommer på TV 2 PLAY og TV 2s flowkanaler.

Det producerede indhold registreres med hensyn til rettigheder og økonomi. Fastlæggelse af sendetidspunkter tager udgangspunkt i det tilgængelige indhold og tilhørende rettigheder. Markedsføring planlægges på baggrund af sendeplaner og det fysiske materiale bestilles og klargøres.

Ca. 400 TV 2 brugere fra forskellige afdelinger på TV 2 anvender løsningen.

Jobbet

Det samlede ejerskab af WHATS’ON varetages af tre personer i teamet, hvoraf du vil være den tredje. Vi søger en teknisk specialist, som primært skal varetage valg af nye teknologier, integrationer, løsninger og design samt kravspecifikation til eksterne leverandører. Derudover vil du i rollen også skulle tage en del af ansvaret for driften af WHATS’ON.

Som teknisk specialist er det væsentligt, at du udover de tekniske kompetencer kender til projektledelse og besidder gode kommunikative evner og har interesse for samarbejde på tværs af organisationen.

Du vil skulle støtte forretningen, når den har tekniske udfordringer eller ønsker forandringer i systemet og være bindeled mellem den og vores eksterne leverandør på systemet. WHATS´ON er et brancheudviklet system, som benyttes af mange store medievirksomheder rundt om i verdenen. Al udvikling i produktet varetages af leverandøren

Som teknisk specialist i Business Services er dine opgaver meget forskelligartede, og du vil derfor også komme til at håndtere opgaver og projekter i andre IT-systemer.

Helt grundlæggende skal ud udføre analyser, forfatte kravspecifikationer og formulere oplæg til løsningsdesign. Herudover vil dine arbejdsopgaver bl.a. være:

  • Støtte forretningen i analyse af tekniske udfordringer hvor det er nødvendigt at være i dialog med vores eksterne leverandør
  • Proces -og teknisk dokumentation
  • Analyse og specifikation ved tilføjelser til løsningen, nye eller ændrede forretningsprocesser
  • Konfiguration og support
  • Leverandørstyring

Herudover vil din hverdag være præget af:

  • Deltagelse i tværgående interne projekter
  • Support på forretningslogik og -processer
  • Øje for forretningsudvikling og optimering af processer
  • Dokumentation og overdragelse til Support og overvågning

Om dig

Du er vant til at arbejde tværgående i en stor organisation og har fokus på samspillet mellem forretningen og teknikken. Herudover:

  • har du fokus på at dine løsninger skaber værdi på TV 2
  • forstår du vigtigheden af stærke relationer og mestrer kommunikation på mange niveauer i en organisation
  • tager du naturligt ansvar og går gerne foran, når der skal eksekveres og skabes forandringer
  • er du udadvendt og fungerer godt i et teknisk miljø
  • er du motiveres af at følge dine opgaver til dørs

Din arbejdsstil er struktureret og kvalitetsbevidst, og du har en analytisk tilgang til problemløsning. Du er dygtig til at samarbejde på tværs og ser dig selv som en del af et hold. Du er respektfuld, proaktiv og handlekraftig – og du tackler udfordringer dedikeret og med godt humør.

Vi ønsker at du

  • har relevant teknisk uddannelse og arbejder med teknisk indsigt
  • har kendskab til centrale projektledelsesdiscipliner
  • er struktureret og energisk i din tilgang til opgaverne og trives i et omskifteligt arbejdsmiljø
  • er god til at kommunikere (skriftligt og mundtligt) og forstår problemstillinger på flere niveauer - forretningsmæssige såvel som digitale og tekniske
  • forstår at sætte dig i forretningens sted og omsætte deres behov til løsninger

Send din ansøgning i dag, da samtaler afholdes løbende. Stillingen besættes når den rette kandidat er fundet.

Dit primære arbejdssted er på Kvægtorvet i Odense.

Ansøgningsfrist:

15. januar 2022

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Tenna Gaarde Falkenby
Områdechef, Digital Workspace
tega@tv2.dk
Tlf.: 30172956

TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig, stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 PLAY, TV2.DK og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public service-virksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København, og tilsammen er vi omkring 1600 medarbejdere. Hvis du vil vide mere om TV 2 Danmark, er du velkommen til at besøge os på omtv2.tv2.dk

Gem job