Full-Stack Developer

Er du en Full-stack udvikler med et DevOps mindset? Så kunne dette være en spændende mulighed for dig!

Vores løsning består af moderne webapplikationer. Backend laver vi i .NET C# og vores front-end i Angular 13 TypeScript.

Vi udnytter Azure til alt. Vi bruger App Services og Managed Instance SQL krydret med Netværk, Express route, VPN Gateways og Key Vaults til vores hosting. Vi bruger Logic Apps til workflows, Power BI til rapporter, Service Bus til jobs, API Management samt Storage accounts i alle afskygninger. Pusher sikrer realtime opdateringer og LaunchDarkly holder styr på vores feature flags.

Al vores infrastruktur er skrevet i kode. Det bruger vi bl.a. til at give dig dit helt eget miljø, hver gang du laver et Pull Request. Det giver dig og Product Owner mulighed for at teste løsningen, så tidligt som muligt. Vi bruger selvfølgelig Git til at styre al vores source code.

Du kommer til at være en del af et team. Hos os kan teams løse alle opgaver fra et kundeønske til release. De er både full stack, DevOps, testere og laver releases. Teamet anvender scrum og Azure DevOps gør vores daglige arbejde nemmere.

Vi arbejder agilt. Vi har netop fået den højeste vurdering på tværs af KMD i forhold til agil modenhed. For os er agil ikke kun ikke kun de sædvanlige scrum ritualer. Agil er vores roller og ansvarsområder, det er vores organisering, stræben efter continuous improvement, presse teknikken ift. continuous deployment og alt hvad vi gør, gør vi sammen med vores kunder.

KMD Føniks er vores produkt. Det er en ny og moderne løsning til Forbund og A-kasser i Danmark. Det faglige område er komplekst og lovreguleret, men vi sørger for vores kunder kan hjælpe deres flere 100.000 medlemmer hver dag. Produktet integrerer med mange eksterne services – f.eks. Skat, Nets, Nemkonto og NemID/MitID.

Du skal være vild med at kode og du skal kunne arbejde i teams. Du behøver ikke matche vores udviklings-stack, men du skal være nysgerrig efter at lære nyt – teknisk nyt. Om du er nyuddannet eller erfaren, så kan vi helt sikkert lære en masse af hinanden.

Vores nye udvikler-hule står klar i starten af 2022, hvor vi glæder os til at holde tekniske oplæg, hackathons og generelt nørde med hinanden på tværs af hele KMD. I afdelingen har vi godt det sammen og holder løbende sociale arrangerement, udover fredagsbaren.

Vi tilbyder

  • en spædende arbejdsplads
  • en arbejdsplads, hvor dine ambitioner kan blive indfriet
  • et arbejde hvor du vil blive udfordret
  • et spændende job, hvor du kommer til at gøre en forskel
  • en kultur, hvor vi gerne vil lære af og hjælpe hinanden
  • en god balance mellem arbejds- og privatliv
  • en kantine som serverer dejlig mad hver dag
  • mulighed for at arbejde hjemme (hybrid)
  • løn i forhold til kvalifikationer, inkl. mobil, bredbånd, pension og sundhedsforsikring

Flydende dansk og engelsk i tale og skrift er en nødvendighed.

Hvis du vil vide mere er du velkommen til at tage kontakt til Technology Director Allan Elleman Keldsted på 25247699. Relevante kandidater vil blive indkaldt til interview løbende.

KMD (an NEC company) is committed to provide equal opportunities. Hence, we invite all qualified interested applicants to apply for career opportunities. At KMD all aspects of employment and cooperation including the decision to hire /cooperate with will be based on merit, competence, performance, and business needs without regard to race, colour, religion, sex, sexual orientation, gender identity, national origin, age, disability, or any other status protected under local anti-discrimination legislation.

Om KMD

KMD er den største danskbaserede it-virksomhed som udvikler og leverer software, løsninger og IT-tjenester primært til Danmarks offentlige og finansielle sektor og med et voksende fodaftryk i den private sektor og i Norden.
Vores unikke domæneviden, pålidelighed og tilgang til sikkerhed og driftsstabilitet gør, at KMD i dag er en af de mest anerkendte og benyttede leverandører i den danske it-branche.

KMD’s løsninger er med til at effektivisere processer og skabe bedre service for kunder hver dag hele året rundt. Vores systemer håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser. I alt bliver det til cirka 400 mia. kroner om året, hvilket svarer til mere end 20 % af Danmarks BNP.

KMD-koncernen har en årlig omsætning på mere end fire milliarder danske kroner og har omkring 3.500 ansatte. KMD's hovedkontor er i Ballerup, men har også kontorer i Odense, Aarhus og Aalborg. Derudover har KMD også medarbejdere i Polen, og hos samarbejdspartner i Indien.

KMD er ejet af NEC - en global leder inden for integration af banebrydende IT og netværksteknologier, der gavner virksomheder og mennesker over hele verden. NEC beskæftiger mere end 100.000 mennesker globalt. KMD's størrelse betyder, at vi tilbyder en stor variation af faglige udfordringer og et unikt fagligt miljø. Med stor knowhow indenfor komplekse arbejdsområder og kompetente, ambitiøse og ikke mindst innovative medarbejdere står KMD over for en international rejse med NEC. I KMD forsøger vi ikke kun at leve op til vores kunders forventninger, men stræber mod at overstige dem.

I KMD forventningsafstemmer vi med vores medarbejdere gennem målaftaler og løbende dialog. Det bidrager til den gensidige tillid, det kræver for at give vores medarbejdere frihed under ansvar, fleksibilitet og plads til at være dem, de er. KMD er en virksomhed i forandring, hvor tempo, agilitet og ukendte parametre er hverdag.

Gem job