Full Stack udvikler til stort pen­sions­sel­skab i Stor­kø­ben­havn

Har du solid erfaring med Java webudvikling? Kunne du tænke dig at være med til at påvirke beslutningerne i dit arbejde? Har du lyst til at arbejde agilt, og trives du med stor involveringsgrad? Hvis ja, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Du kommer til at være med til at forme og videreudvikle pensionsselskabets digitale platform. Platformen udvikles til pensionskunder og pensionsselskabets rådgivere. Formålet er at give danskerne endnu flere spændende digitale muligheder og oplevelser i den digitale platform.

Teamet

Dit danske team består af syv kolleger - udviklere, forretningsanalytikere, tester, scrum master og product owner. Teamet bærer præg af høj faglighed, samarbejde, selvstændighed og fleksibilitet. Der er stor fokus på, at det skal være sjovt og spændende at gå på arbejde.

Dine arbejdsopgaver

Alle teams trækker selv opgaver fra en fælles Program Backlog, og du er selv med til fra starten af opgaven til levering af løsning. Teamet er både ansvarlig for produkt og kvalitet. Du er også med til selv at definere løsningen ud fra de stillede krav.

Du arbejder både med forretningsmæssige opgaver (nye features) og tekniske opgaver (enables). 85% af din tid er på nyudvikling og 15% er på vedligeholdelse.

Dine nøgleopgaver:

  • Varetage udvikler rollen i et team med tværfaglige kompetencer og kolleger i både Danmark og Polen, hvor der arbejdes på den digitale platform
  • Fokus på standarder, kvalitet og sikkerhed i koden
  • Tæt samarbejde med testere og andre udviklere om automatiserede test

Du bliver ligeledes en del af udvikler Community of Practice (CoP). Det er her, at udviklerne sammen bringer tekniske problemstillinger frem i lyset og ser på tekniske valg (værktøjer, metoder etc.) Det er også her, at retningen for applikationen sættes. Dette gør de hver 14. dag.

Det danske team er en del af udviklingsteamet Agile Release Train (ART) er på 70+ medarbejdere, som er organiseret i agile og selvstændige teams, som arbejder med SAFe setuppet.

Kvalifikationer

  • Solid Java erfaring på webapplikationer
  • Erfaring med Angular eller tilsvarende frontend teknologi
  • Struktureret tilgang til opgaver, og kan nedbryde disse til håndterbare størrelser

Som person

Du kan lide stemningen og det tætte samarbejde i et lille tværfagligt team og trives med at kommunikere med forskellige mennesketyper og faggrupper. Du har lyst til at arbejde agilt.

Du kan formentlig også sige ja til følgende:

  • Arbejder målrettet, vedholdende og kan skabe resultater
  • Er god til at involvere dig og glad for vidensdeling
  • Tænker stort og nyt og formår at omsætte ideer til virkelighed
  • Teamorienteret med en åben og nysgerrig tilgang
  • Du kan kommunikere på dansk og engelsk - skriftligt og mundtligt

Arbejdssted

Dit arbejdssted bliver på pensionsselskabets domicil på Østerbro.

Du tilbydes

Du bliver en del af pensionsselskabet, som er høj på trivsel. Du vil være omgivet af passionerede kolleger, som har samme mål - at skabe de bedste digitale løsninger for deres kunder og rådgivere.

Derudover kan du se frem til:

  • Stor mulighed for at udvikle dig fagligt som personligt
  • Mulighed for at arbejde hjemmefra 2 dage ugentlig
  • Stor involveringsgrad om tekniske valg og retning for applikationer
  • Arbejde i selvstyrende teams med plads til selvstændighed, medindflydelse og nytænkning
  • Arbejde agilt og hvor det virker
  • Stor variation af opgaver med masser af kompleksitet
  • Høj work-life balance med fleksibilitet

Ansøgning

Human Point ApS er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte IT Rekrutteringsspecialist Michael Jensen på tlf. 23 70 26 08, mail: mje@humanpoint.dk eller CEO Mia Boldsen Müller på tlf. 28 66 39 43, mail: mbm@humanpoint.dk

Tiltrædelse er snarest muligt og der afholdes samtaler løbende. Sender derfor snarest dit CV via "Søg jobbet her". Alle ansøgninger vil blive behandler fortroligt.

Gem job

Human Point Recruitment søger for kunde
Publiceret: 17. december 2021

Arbejdssted

Location København Ø