IT-supporter


Er du interesseret i mennesker og IT? Er du nysgerrig overfor ny teknologi? Er du god til service og en ørn til at gøre andre bedre til IT?

Så har vi brug for dig i vores IT-afdeling i Odder. Vi søger nemlig en selvstændig, løsningsorienteret kollega til vores IT-drift afdeling. Du skal være god til at arbejde struktureret og have sans for kvalitet. Vi har hele tiden brug for at arbejde smartere, og udtænke gode løsninger, så du skal have lyst til at hjælpe andre, tage ansvar for opgaverne og bidrage med ny viden.

Arbejdet i IT-afdelingen er meget varierende. I support-teamet sidder du med support en del af tiden – typisk halve dage. Supporten foregår både gennem vores ticket-system, over telefonen og når dine kolleger henvender sig i afdelingen. Når du ikke sidder på supporten, er der tid og mulighed for at fordybe sig i opgaverne og arbejde med IT-opgaver af meget forskellig karaktér. Der er masser af opgaver, så du kommer ikke til at kede dig.

Vi efterspørger dig, hvis…

  • Du tager ansvar, står ved dig selv og kan tage egne beslutninger
  • Du er nysgerrig og lærevillig og interesserer dig for kollegerne og opgaverne
  • Du er god til at arbejde sammen med andre og bidrager til fællesskabet
  • Du er positiv, omgængelig og har god humor
  • Du er god til at lære fra dig og gøre kollegerne bedre til IT
  • Du er effektiv og god til at finde de rette løsninger på små og store udfordringer

Vi tilbyder…

  • Gode kolleger, som værdsætter fællesskabet og er villige til at lære fra sig
  • Forskelligartede arbejdsopgaver og muligheden for at tage ansvar for egen udvikling
  • En uformel og humoristisk omgangstone – det skal være sjovt og inspirerende at være på arbejde
  • En god pensionsordning, kantineordning og personaleforening
  • Løn som modsvarer dine kvalifikationer

Vi forventer, du har en vis erfaring i at arbejde bredt med IT, men vi ved også, at du skal lære vore systemer at kende. Det er vigtigt, du har kørekort, da du af og til skal køre mellem vore lokationer i Viby, Galten og Odder.

Hvis du har lyst til at blive vores nye kollega, skal du sende dit CV og en kort ansøgning hurtigst muligt via linket herunder. Vi holder samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette til jobbet.

AURAs IT-afdeling er lokaliseret i Odder syd for Aarhus og består af 17 kolleger med meget forskellige kompetencer indenfor udvikling, drift og sikkerhed. Vi lægger vægt på åbenhed, indflydelse og godt samarbejde. Vi arbejder med mange forskellige IT-platforme – bl.a. Microsoft Windows Server, Hyper-V og Windows 10, O365, AX, CRM, Azure og SQL.
Gem job

AURA Energi
Publiceret: 11. februar 2022

Arbejdssted

Location Odder

Job hos virksomheden