SØGES: IT-udvikler til trans­port­fir­ma­et H. P. Ther­kel­sen A/S


Er du en åben og dygtig udvikler, som er skrap til at nyudvikle programmer af IT-løsninger i Visual Studio? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Til styrkelse af vores IT-afdeling søger vi en udvikler, der i et team med 2 medarbejdere kan hjælpe med at udvikle vores programmer samt i nogen grad yde IT-support til vores egne brugere/kolleger.

Dine primære opgaver vil være:

  • Udvikling og programmering af IT-løsninger i Visual Studio
  • Programudvikling i C#
  • Dataudtræk/Query i ERP-system Aspect 4
  • SQL (IBM, DB2, MS SQL server, MySQL)
  • Ansvar for backend-koden og drift sammen med kollega

Dine kvalifikationer:

Det forventes, at du har erfaring med/kendskab til flere af nedenstående punkter:

  • Visual Studio C#
  • SQL
  • Netværksadministration
  • ERP-systemer, vi benytter Aspect 4, Power BI, ASTRO WMS
  • MS Office pakken
  • Windows servere og virtualisering
  • Erfaring med programmering af Windows programmer
  • Vilje og evne til at sætte sig ind i nye arbejdsopgaver og -områder
  • Gode formidlings- og dokumentationsevner såvel skriftligt som mundtligt
  • Engelsk og gerne tysk

Som person er du udadvendt, og kan lide at blive udfordret teknisk. Af natur er du serviceorienteret, fleksibel og har en ansvarlig tilgang. Du sætter pris på god sparring og videndeling.

HPT tilbyder:

  • Indflydelse og udviklingsmuligheder i en forretning i rivende udvikling
  • Et godt samarbejdsklima i en familieejet virksomhed, der lægger vægt på stærke værdier og høj kundeservice og kundeloyalitet
  • God sundhedsordning samt aktiv personaleforening
  • Spændende miljø, - der er præget af brug af moderne IT-løsninger/systemer specielt tilpasset HPT
  • Løn efter kvalifikationer

HPT er en dynamisk 103-årig familieledet virksomhed, der primært beskæftiger sig med transport og lagerlogistik indenfor temperatursensitive produktgrupper. Vores fokus er på et højt serviceniveau overfor kunderne samt et spændende og behageligt arbejdsmiljø for vores mere end 290 medarbejdere.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Send din ansøgning - vedlagt CV til: job@hpt.dk - emne: IT-udvikler.

For yderligere oplysninger kontakt:

Driftschef: Flemming Radoor, tlf. 7467 1454 eller

HR chef: Jan Sørensen, tlf. 7467 1454.

Arbejdssted: Eksportvej 1 - 6330 Padborg - Læs mere på www.hpt.dk.

Gem job

H. P. Therkelsen A/S
Publiceret: 5. januar 2022

Arbejdssted

Location Padborg