Solution Manager med styr på teknik og re­la­tio­ner


Du kender sikkert vores firmanavn og vores produkter, men ved du også, at Danske Spil er til glæde og til gavn for hele Danmark? Vi bidrager hvert år til gode økonomiske rammer i dansk idræts- og foreningsliv. Hver en krone vi har i overskud, går tilbage til det danske samfund. Danske Spil er markedsleder på det danske marked, men vi er i liga med de store internationale spiludbydere. Konkurrencen er benhård, og vi har derfor brug for dine kompetencer. Lige nu søger vi en Solution Manager – vil du med på holdet?  

Ambitiøst Vendor & Solution Manager team i et internationalt multisourcing-miljø.

Vores team agerer i et ambitiøst og stort multisourcing-miljø med mange, især internationale, leverandører. Det kræver et stærkt og kompetent team at styre leverandørerne og sikre høj kvalitet i samarbejdet og i leverancerne. Du bliver en del af en afdeling på 7 personer som dækker vendor- og solution-management. Teamet består af både erfarne medarbejdere samt nye talenter hentet udefra. Vi er et centralt placeret team, der altid spiller en vigtig rolle for at sikre bedst mulige rammer for samarbejde og forretning.

I Danske Spil har vi et konstant fokus på at sikre forbedrede spiloplevelser for vores kunder og dette sker ofte i et komplekst samspil mellem interne og eksterne leverandører. Den udvikling skal du som Solution Manager bidrage til gennem et tæt og stærkt samarbejde med den interne forretning og de eksterne leverandører.

Dig og dine opgaver

Som person er du selvkørende og kan hurtigt levere forretningsmæssig værdi ud fra din gode forståelse af krav, muligheder og begrænsninger. Du er udadvendt og god til at opbygge relationer både internt og eksternt. Samtidig har du en analytisk side, der gør dig i stand til at forstå komplekse tekniske problemstillinger således at du nemt kan oversætte forretningsønsker til teknik. Du har selvstændigt drive, men er også en holdspiller, der spiller andre gode og sikrer at alle er med ombord.

Du har erfaring med at koordinere IT-leverancer med mange interessenter og du har eksempelvis arbejdet som IT-projektleder, Scrum Master, Test Manager eller Solution Manager indenfor IT eller apps. Vi leder efter dig som:

  • har erfaring fra samarbejde med nationale og internationale leverandører.
  • evner til at oversætte mellem teknik og forretning.
  • har god og bred teknisk indsigt.
  • kan koordinere IT-leverancer.
  • analyserer og forstår komplekse produkter og processer.
  • har dansk og engelsk som dit naturlige arbejdssprog.
  • bruger dit gode humør til at skabe relationer.

Du kommer til at arbejde med at forbedre flere af vores spil. Du vil få en central teknisk og koordinerende rolle i alle leverancer, store som små. Du vil være go-to-person nummer 1, hvis der er noget som driller eller når noget skal testes, undersøges eller vurderes. Det betyder, at både dine tekniske evner, dine relationsmæssige kompetencer samt dine evner som IT-projektleder og sikkert også din erfaring med produkt- eller forretningsuvikling, skal i spil.

Du vil især komme til at arbejde med vores liberaliserede og konkurrenceudsatte spil, eks. Sportsspil, Casino og Poker. Alle er områder præget af vækst og hyppig forandring, som kræver et overblik og struktur. Af andre opgaver kan nævnes:

  • være teknisk bindeled mellem forretning, leverandører og IT i tæt samarbejde med Vendor Managers.
  • få forretningens krav, de teknologiske muligheder og leverandørernes evner til at mødes i gode løsninger.
  • koordinere, teste og kvalitetssikre alle løbende leverancer og produktopgraderinger.
  • indgå i task force til hurtig udredning af fejl.
  • vedligeholde gode relationer til leverandørerne, i særdeleshed til de tekniske afdelinger.
  • indgå og supportere projektleverancer for dine spilvertikaler.

Vil du gøre karriere hos os

Du starter ansøgningsprocessen ved at klikke på ”Søg jobbet her”. Send din ansøgning, så vi har den senest den 15. januar 2022. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Vendor Management, Uffe David, på tlf. 2087 7899. Såfremt du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner, Mette Overgaard Holm på meho@danskespil.dk.

Gem job

Danske Spil A/S
Publiceret: 20. december 2021

Arbejdssted

Location Brøndby