Erfaren tester til Årets digitale pen­sions­sel­skab


Vil du arbejde med test og test-automatisering som en del af vores fortsatte digitaliseringsrejse, og har du lyst til at indgå i et fagligt fællesskab, hvor vi sætter pris på åbenhed og ærlighed?

I Industriens Pension prioriterer vi test højt og arbejder med både manuel og automatiseret test og vi har brug for dig til sikre fortsat forankring af vores testautomatisering. 

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Smoke- og regressionstest, herunder automatiseret test (afvikling, vedligeholdelse, udvikling af nye tests) og manuel test,
  • at planlægge, designe og gennemføre test efter traditionelle testcases,
  • at gennemføre exploratory test i tæt samarbejde med interne og eksterne udviklere, 
  • at strukturere og estimere opgaver sammen med Testmanager og de øvrige i teamet.

Lidt om os

Du kommer til at arbejde sammen med dygtige og engagerede kolleger i et uhøjtideligt arbejdsmiljø. Vi har en dejlig arbejdsplads med ca. 220 ansatte, og vores charmerende lokaler er centralt placeret i København - 5 minutters gang fra både Nørreport og Vesterport Station.

Hos os får du attraktive ansættelsesvilkår, gode muligheder for faglig og personlig udvikling, fleksible arbejdstider og personalegoder som sundhedsforsikring, frokostordning m.m. 

Løn og ansættelsesvilkår er efter overenskomsten mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Forsikringsforbundet.

Testteamet, som du vil blive en del af, består af 6 erfarne testere og en studentermedhjælper, og vi bliver ad hoc suppleret med testere, udlånt fra øvrige afdelinger. 

Vores primære værktøjer i teamet er Azure Test Plans, TestTrack (til fejlrapportering), Azure DevOps, samt LeapWork og SoapUI til testautomatisering.

Din profil

Vi forventer, at du er en alsidig tester, der er vant til at arbejde i et komplekst systemlandskab og bl.a. har erfaring med testautomatisering (gerne med LeapWork). 

  • Du har erfaring med test på flere niveauer: Systemtest, systemintegrationstest og accepttest.
  • Du har erfaring med testprocesserne end-to-end.
  • Du er god til skriftlig og mundtlig kommunikation.

Det er en fordel, hvis du har en ISTQB/ISEB certificering, har erfaring fra liv- og pensionsbranchen og har en teknisk baggrund.

Vi lægger vægt på, at

  • du er positiv, energisk, struktureret og fokuseret
  • du kan lide at sætte dig ind i nye områder, systemer og processer
  • du er indstillet på at yde en stor arbejdsindsats for at nå i mål til tiden og du er god til at have mange bolde i luften samtidig
  • du er fleksibel og forandringsvillig

Vi behandler ansøgningerne løbende, så send din hurtigst muligt.

Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte Testmanager Kristine Haut på 33668014 eller krha@industrienspension.dk.

Gem job