EDI IT Spe­ci­a­list


Hos DSV Road Key Accounts er IT selve kernen, der muliggør vore mange kunders komplekse logistikprocesser. Som
EDI IT-specialist er du med til at sørge for, at vi kan gøre det, vi gør bedst – hver dag. 

Ingen IT, ingen logistik

DSV Road Key Accounts er vores europæiske ”kontroltårn” placeret i DSV Logistics Center i Horsens. Funktionen udfører en lang række omfattende og komplekse transportopgaver på tværs af hele Europa. Det kræver stærke IT-systemer og værktøjer, der muliggør alt fra ordrehåndtering til fakturering og alt derimellem samt ikke mindst integration til kunder og service partnere via EDI-løsninger.

I Horsens bliver du en del af vores IT-afdeling med 11 dygtige kolleger, der gør det hele muligt. Vi står nemlig for at udvikle og understøtte løsningerne – og som medlem af vores team er du også med til lige netop dette. 

Udvikl, implementer, og bidrag med egne ideer

Sammen med dine kolleger er du med til at udvikle og understøtte digital integration med kunder og eksterne transportfirmaer via EDI og API. Der er både tale om implementering af DSV-standardløsninger og kundespecifikke løsninger. 

Integrationsløsningerne er forretningskritiske for vores kunder og Key Account Operations, og du er en vigtig del af at løse forskelligartede problemstillinger i forbindelse med EDI/API løsningerne. Din stilling er derfor præget af samarbejde med både kolleger og vores kunders IT-afdelinger rundt omkring i verden. 

IT-interesse og erfaring 

For at komme i betragtning til stillingen, er det vigtigt at du brænder for at arbejde med EDI/API løsninger, og at du har specifik erfaring med:

  • Projektstyring / koordination med kunder og deres EDI service partner, transport service partnere.
  • IT afdelinger. 
  • Afklaring og beskrivelse/specifikation af dataudveksling til implementering af EDI- (EDIFACT, XML) og API-opsætning
  • Forretningstest (UAT)

Bred erfaring med programmer som CargoLink, andre transport management systemer og/eller ERP-systemer er en væsentlig fordel.

Du trives godt med samarbejde og skal være flydende i dansk og engelsk. Du skal selv skal kunne strukturere og udføre opgaver/projekter med fokus på kvalitet og detaljer. Som en del af en funktion i forandring, er du også klar til at kaste dig ud i det, når ændringer banker på døren – og er aldrig bleg for at tage fat i problemløsning på kørende integrationsløsninger. 

Vi er åbne overfor din baggrund. Du får dygtige kolleger, der står klar til at hjælpe dig godt på vej. Er du erfaren, har vi lige de rigtige opgaver der kan udfordre dig. 

Kunne du tænke dig at vide mere? 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Key Account Department Manager Søren Grønne Poulsen på +45 79 29 71 92.
Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning via linket hurtigst muligt.

DSV - Global Transport and Logistics

DSV leverer nogle af de allerbedste resultater inden for transport- og logistikbranchen. I driften såvel som alle øvrige funktioner arbejder 75.000 medarbejdere i mere end 90 lande dedikeret på at yde den bedst mulige service og skabe store kundeoplevelser. Hvis du har drive og talent og er klar til at tage ansvar, så giver vi dig muligheden for at udvikle dit potentiale og sætte fart på din karriere.

Læs mere på www.dk.dsv.com og www.dsv.com.

Gem job